Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Jeg synes, at der er så mange rigtige sætninger i debatindlægget på Politiken.dk “Hvad er du mon bange for, Inger Støjberg”. Ja bevares, nogle af pointe(r)ne er lidt vel billige, men havde de været krydrede med fakta om, at selvfølgelig har vi i Danmark råd til at tage flere flygtninge (for det har vi!), og at det for øvrigt er gratis at behandle folk med respekt, så ville jeg føle, at mine synspunkter var ganske godt repræsenteret i debatindlægget.

Min lille nevø på 2 år siger “Man skal sige nej!” (godt nok i forbindelse med, at katten bider, men det gælder for så vidt også her)… Men jeg har nok først fået øjnene rigtigt op for den ubehagelige tendens her efter sidste folketingsvalg.

Så inspireret af min nevø, mange samtaler med min gode og kloge ven, Mark, som har forsøgt at få mine øjne op for problemet mange gange, og aktualiseret af den tyske journalist Anja Reschke, så vil jeg gerne være mere eksplicit!

Så jeg vil gerne sige nej. Nej til fremmedfjendske annoncer, nej til strukturel racisme, nej til et Danmark, som ikke kan se ud over egen næsetip.

Det var det hele… for nu.

Reklamer

Read Full Post »

I don’t get it…

Hej…
Det er lang tid siden, I know… Men det er sjældent jeg har så meget på hjerte, at der er behov for at boble over herinde.

I dag læse jeg en artikel på politiken.dk. Om Laila der var uhelbredelig syg af kræft, fordi hun var en af de 27.000, der ved en fejl ikke er blevet indkaldt til screening.

Og så var det, at jeg tænkte, at det er frygtelig tragisk for Laila og hendes familie. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det må være at leve med en terminal diagnose.

Men hvornår er vi stoppet med at tage ansvar for vores eget helbred? Hvornår begyndte vi at tilsidesætte vores egen handlekraft? Og gøre systemet ansvarlig for, at vi går til screening hvert 3. år?

Jeg forstår det slet ikke… Jeg bliver ugentligt mindet om livmorhalskræft… eller læge… eller mit eget helbred… på en eller anden måde. Og selvom det ikke var en ugentlig ting, så ville jeg da ikke lade 8-11 år gå forbi uden selv at tage initiativ? Ville I? (her håber jeg naturligvis at prikke til jeres dårlige samvittighed, hvis I er en af dem, der enten ikke er blevet indkaldt og ikke selv har gjort noget ved det, eller hvis I ikke liiiiige har haft tid til at gå til de der screeninger).

Indkaldelsen til screeningen er indført udfra et samfundsøkonomisk perspektiv… Så vi ikke når at blive uhelbredelig syge og dermed koster samfundet mange penge. Men man har selv ansvar for sit heldbred over for sig selv og sine kære… En manglende indkaldelse er jo ikke systemets måde at sige “Don’t worry, vi har på afstand vurderet, at du ikke fejler noget”

Det SKAL være en prioritet for os at bruge de muligheder vores velfærdssamfund giver os… Og med “muligheder” mener jeg ikke, den mulighed man har for så at klage over manglende indkaldelse gennem patientforsikringen. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at man gør. Det vidner da om, at man helt har mistet realitetsfornemmelsen, eller at man har et meget stærkt behov for at identificere en syndebuk… At man vedkender sig, at man ikke tager ansvar for sit eget helbred, og at man står så meget ved det, at man synes at man skal have en kompensation hvis systemet så ikke tager det ansvar. Systemets påmindelser er nice to have, og bør ikke være need to have.
Og det er ikke bare Laila, der er “opdraget” på den måde… Patientforsikringen opfordrer til at søge erstatning og er på den måde med til skabe en fortælling om, at her i Danmark behøver man ikke at tænke selv.

Artiklen slutter med et citat fra Laila vedr. hendes klage til Patientforsikringen: »Jeg gør det ikke for pengenes skyld, men for princippet. Jeg håber, regionerne vil gennemgå deres systemer rigtig grundigt nu, så der aldrig kommer til at ske lignende fejl igen. Jeg ville gerne have levet 40 år mere, men tænk på de unge kvinder, som måske kommer til at dø på grund af den dumme it-fejl. Jeg har da trods alt nået at blive over 50«.

Systemet vil altid fejle… vi må aldrig lægge ansvaret for vores liv i hænderne på systemet.
Jeg håber, at artiklen bidrager til at kvinder, unge som gamle, bliver klar over, at ansvaret for deres egen sundhed ligger hos dem selv… Det kan aldrig blive systemets ansvar, ligegyldigt hvad der bliver lovet.

Read Full Post »

DETTE INDLÆG BLEV SKREVET OG FORSØGT UDGIVET I MANDAGS… Om det var Kinas internet censur der kunne nå helt til servere i Hongkong vides ikke men altså, at least I tried…

Hej hej! Grunden til at I ikke hører fra mig er fordi jeg er i Shanghai. Jeg vidste godt at de var noget restriktive med de sociale medier, men jeg var overbevist om at man godt måtte bruge wordpress (min bloghost), da jeg har hørt at blogging er meget udbredt i Kina…
Det er så ikke tilfældet.

Jeg kan ikke komme på Facebook, Twitter, Youtube og heller ikke WordPress. Og så tænker I måske, “Er du så kommet hjem?“… Men nej, det er jeg ikke. Jeg er her stadig, men sidder på vores Shanhai kontor som har været så skarpe at stille deres servere i Hongkong.

Så nu kan jeg komme på Facebook, Twitter, youtube og WordPress igen.

Det kedelige ved de første to er så bare at klokken nu er 5:30 om morgenen i DK… Der er ikke så mange at connecte med!

Nå men så ved I det! Jeg er offline indtil på lørdag!

Read Full Post »

Nogle gange…

Så bliver man bare så træt af sig selv at man ikke kan holde det ud…

Jeg er inde i en periode lige nu, hvor min emsige-kællinge-gen lige er ‘lidt’ mere fremtrædende end normalt. Jeg er så pisse usympatisk og kan næsten ikke rumme at andre mennesker har det sjovt. Dealer klart med noget som fylder meget i mit hoved, og som jeg egentlig godt kan se at min omverden måske ikke nødvendigvis bør omstille deres liv efter og alligevel vil jeg bare gerne have det… I kampens hede holder jeg fast i det irrationelle og bagefter ved jeg godt at jeg er langt ude. Men den er der fandme altid… Den der lille pattebarnestemme der bare gerne vil have at folk føjer sig.

Det er set pænere, vil jeg bare gerne sige. Og som det fede menneske jeg er, vælger jeg at skrive om det her, i stedet for at sige undskyld til de mennesker det går ud over. Eller det vil sige… Har faktisk sagt undskyld til en idag… Men jeg får det bare ikke bedre af det. Fordi et undskyld plejer at være noget der afrunder… Afslutter et skænderi eller noget. Men jeg ved bare ikke hvornår mit emsige-kællinge-gen vælger at træde lidt i baggrunden igen.

Håber fandme at det er noget PMS på 3.-4. måned… Og at det meget snart stopper.

Go’ weekend!

20120428-121313.jpg

Read Full Post »

Jeg er på vej…

… med et surt opstød af kaliber!

Har bare lige travlt med at have ondt i hele min krop post yoga og body pump og cyklen i modvind…

Og HVAD! Så opdagede jeg sgu da lige at der nu er 50 der offentlig vil stå ved at de synes godt om Stop det dog på facebook. Oh my!

Mange tak for det, jeg håber, at jeg kan tilbagebetale med sjove billeder, ligegyldige opdateringer, linkerier til andre sjove ting. Kort sagt, ting der er ‘for små’ til bloggen men for vigtige til at lade gå.

HURRA og vi tales snart ved!

Read Full Post »

Ja, en spændende weekend var det. For part 1 se HER.

Ankom på Amager, mødte damerne, som slet ikke var farlige… Blev fanget ude i køkkenet med Trix, som lagde sin mobil ned i sin taske med ordene “Man må nok hellere lægge den her væk, så man er ikke teenageren med mobilen”. Ja for fanden, jeg skyndte mig at lægge mobilen i jakkelommen og satte mig til bords. Karryret og rødvin blev indtaget, og tømmermændene lagde sig lidt efter lidt, og latteren blev højere og højere.
På et tidspunkt ringer amarOramas telefon… Et nummer hun ikke kender. Den får lov at ringe, der er jo gæster.
Der går endnu et par timer…

Og så ringer det på… på døren… klokken nærmer sig midnat. Alle ser lidt forvirrede ud og ser over på amarOrama, som nok ser mest forvirret ud og konstaterer “Øhm, der er altså aldrig nogen der ringer på, på det her tidspunkt…”. Handlekraftige Maria rejser sig op og går ud i gangen for at finde ud af, hvem det er. Problemet er bare, at dørtelefonen er godt gemt væk under en milliard jakker… Et øjebliks komplet forvirring hersker, indtil en fra selskabet kigger på mig og siger “Tænk hvis det er din kæreste…”. Jeg havde jo fortalt damerne, at “høhøhø… manden har fået adressen her til, høhøh just in case I slet ikke var bloggere…”. PANIK. Jeg løber ud i gangen, griber ned i min jakkelomme og rigtigt nok, telefonen ringer, mens jeg kan høre en fuldvoksen mand sprinte op af trapperne. Maria får åbnet døren og åbenbarer et styks forpustet halvedel med et vildt udtryk i øjnene og en dåseøl i hånden.

Maria trækker sig fornuftigt tilbage og overlader døråbningen og gangarealet til et stk. panikramt halvdel og et stk. vanvittigt brødebetynget anden halvdel.

Korrespondancen var efterfølgende:

Ham “[indsæt mit navn]… for helvede”
Mig “EJ… UNDSKYLD… EJ… FUCK…”
Ham “For fanden i helvede… jeg troede… jeg er cyklet herud…”
Mig “EJ… FUCK… EJ… UNDSKYLD..:”
[latteranfald inde fra stuen af…]
Ham “Jeg kan høre I hygger jer?”
Mig “Ja… UNDSKYLD… MIN MOBIL… I LOMMEN… UNDSKYLD”
Ham “Det er ok. For helvede…”
Mig “Det var fordi… øhm… jeg havde planlagt at give hånden, men altså… så krammede de og så blev jeg helt forvirret… og øhm… FUCK… så sagde Trix noget med teenager-mobil og…”
Ham “??”
Mig “Ja altså… De er rigtig søde… Du må lige komme ind og hilse på… ik’?!”

Han kom ind og hilste, damerne fik overbevist ham om, at de slet ikke var farlige…

Til nytilkomne læsere kan jeg fortælle at han ofte bliver omtalt som Den bedre og langt mindre hysteriske halvdel, eller den bedre men [indsæt selv noget] halvdel.

Så nu kan vi med rette gå fra at kalde ham “Min bedre og langt mindre hysteriske halvdel” til “min bedre og sindsygt hysteriske halvdel”

Til hans forsvar kan jeg sige at han havde ringet uafbrudt fra kl. 19:30-23:30, og det var ham der havde ringet på amarOramas telefon et par timer tidligere…
Han havde været til fødselsdagsfest hele dagen og drukket fra kl. 13 af ca. Det kan jo spark a paranoia hos enhver.

Det var da sødt, ik’!?

Måske jeg en dag fortæller om dengang jeg var ved at dø over bekymring over ham…

20120122-132518.jpg

Read Full Post »

Frokost på vej retur…

Det kunne meget vel have været the outcome (pun intended) hvis jeg havde set hele videoen som Berlingske linker til i artiklen “Video-far raser mod sin datter”

Jeg havde ikke set videoen før, havde kun hørt lidt omtale af scenariet… læste artiklen hvor der stod at han havde fået dødstrusler og tænkte “Pga. hvad?”… fordi jeg ikke havde fattet hvad det handlede om, ja altså amerikanere kan jo gå bonanza over ingenting. Og så lige for at clarify; Altså jeg er på INGEN MÅDER for fysisk afstraffelse af børn, dyr, mænd og koner eller andre, for den sags skyld, men jeg havde jo ikke fattet i mit lille hoved, hvad det helt præcist var det handlede om. Så jeg klikkede på videoen

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: