Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Oplevelser’ Category

Jeg har netop udgivet et blogindlæg som egentlig mistede sin nyhedsværdi for 3 mdr. siden. Men da jeg har lært at man altid lige skal falde ned inden man råber svarer/går til tasterne, lod jeg den lige ligge som kladde lidt… Jeg er nu faldet (lidt) ned, men jeg er ikke blevet klogere på folk, som mener, at julehjælp er forbeholdt hvide mennesker…

Men i mellemtiden er der sket så mange ting… Jul, nytår, et nedstyrtet Air Asia fly (som forsvandt ca. 3 dage efter min bedre halvdel og jeg havde fløjet en tur eller to i stort set samme område med samme flyselskab), en hel verden som var Charlie Hebdo – alt dette mens jeg var på en lang ferie i Sydøstasien med min bedre halvdel. Senest blev mit elskede København udsat for en tosset mand, som skød og dræbte to civile under påskud af at være religiøs.
Hvis du har brug for et fornuftigt take på den sag, så forslår jeg dig, at du hopper over til gravhunden Nadia.

Men alt dét skal det ikke handle om nu.

Men vi bevæger os dog ikke langt væk fra områder befængt med idioter…

For der er mennesker, der ikke vaccinerer deres børn… Med vilje? Kan du tænke dig det? Det gør, at vi er under flokimmunitetsgrænsen (and still going down). Det har ikke rigtigt haft sådan en aktualitet før… men nu er den her, aktualiteten… Desværre. Mange er smittede i Berlin og nu har sygdommen også krævet sit første offer i denne omgang.

Der er skrevet så frygteligt meget fornuftigt om vaccinationer… og alligevel er der folk, der er så fatsvage at de vælger den fra bare fordi… Eller fordi; “Mit barn skal ikke ha’ gift”, “staten skal ikke bestemme over mit barn” osv osv. Fælles for alle disse argumenter er “mit barn”, “min beslutning” “mig mig mig og mit”… Desværre fungerer det bare ikke helt sådan i Mæslinge-verden. For det handler ikke kun om dig og dit barn. Det er fandme et kollektivt ansvar, for ikke alle er så heldige, at de kan tåle vaccinen. Og ved at takke nej til den vaccine som (helt og aldeles videnskabeligt bevist) er pisse meget bedre end alternativet, så er du ikke kun et røvhul over for DIT barn. Du er også et røvhul over for spædbarnet, der ikke har fået sin MFR endnu, for den der har svækket imunforsvar, den der er i kemo…

Og så kunne man forestille sig, at folk forstod det, når man blot forklarede det… Men nej. I dag i Politiken skriver to læger et debatindlæg, der forklarer fakta og opfordrer forældre til at tænke sig om en ekstra gang inden de takker nej til MFR-vaccinen på deres børns vegne.
Man må antage at folk der tager sig tid til at kommentere på den slags artikler rent faktisk har læst artiklen (er det naivt at antage?), og derfor undres man, når folk argumenterer fuldstændig uanfægtet af fakta som lige er blevet præsenteret i artiklen.

idiot på politiken

Jakob Schimdt her er bare én ud af virkelig mange tosser, som mener, at de ved bedre end utallige forskere og læger… Eller som mener, at man ejer sine børn.
Jeg er faktisk også stødt på en enkelt eller to, som anerkender risikoen for egne og andres børn. Men som simpelthen er ligeglade. Fordi man selv må bestemme! Hvad fanden er dét for et argument??
Kom frem, du anti-vaccinations-menneske og retfærdiggør din beslutning baseret på fakta… Kom frem og fortæl mig, at du er pisse kold i røven over for (dit barn og) andres liv, for det må være den eneste grund til, at du fravælger vaccinen.

Nå… skal jeg mon vente 3 mdr. med at udgive det her blogindlæg? 

Slut note; tre måneder blev det ikke til… Men det er i dag den 5. marts 2015.

Reklamer

Read Full Post »

Man undres…

Når en kendt person dør, føles det på en eller anden måde vedkommende for rigtig mange mennesker… Mange skriver RIP på Facebook, alle medierne har historien og folk poster velovervejede citater på head shots af den nu afdøde på Instagram.
Det er fint – hvis man føler sig berørt, skal man i min optik have lov til at udtrykke sig, som man vil! Det er ikke nødvendigvis dét jeg gør, men jeg kan sagtens forstå det behov for at udtrykke sig.

Men så er der følgehistorierne… De historier, som medierne bringer for at få historien til at række lige liiiidt længere…

Really, EB? Really??
RW

Read Full Post »

Normalt kører alt på “slow” om sommeren. Folk er på ferie og af en eller anden årsag gør det, at medierne ikke har noget at rapportere… Kun fuldstændigt ligegyldige historier.. Fordi der åbenbart ikke sker noget i sommerperioden… Men det er desværre ikke tilfældet denne sommer.

Gaza-konflikten fylder siderne og sendefladerne… Ebola-udbruddet i Vestafrika fylder en smule… Flynedskydningen over Østukraine er allerede yesterday’s news, trods det ikke engang er 2 uger siden… Borgerkrigstilstande i CAR og Syrien i langt mindre grad trods der foregår ting begge steder, som er helt utænkelige og uacceptable. Men CAR har været noget alvorligt rod siden januar og Syrien kører på 4. år nu… Gaza har p.t nyhedsværdien på sin side.

På ingen måde agurketid. Desværre.

Og alligevel sniger de sig ind hos medierne – de ligegyldige historier, som jeg klikker mig ind på, når jeg ikke kan holde ud at læse mere om mennesker, der dræber andre mennesker, eller om en sygdom så frygtelig, at folk flygter fra hospitalerne, efter de er blevet diagnosticeret – fordi de ved, at der en 90% risiko for, at de ikke kommer ud af isolationen levende…

Dagens agurk er fra den 14. juli og courtesy of Berlingske.

Og hvorfor skal den så ha’ mere opmærksomhed? Fordi den tydeliggør hvor dejligt, vi har det i Danmark. Og når store dele af verden har brug for vores hjælp, opmærksomhed, penge, handling, så kan det måske hjælpe lidt at se på kontrasterne…

Historien i kort handler om en del af en strand som måske skal være åben for såkaldte naturister [hvorfor hedder de egentlig ikke nudister mere?]… Det er der naturligvis nogle, der er kede af. Blandt andet Jens Peter… Her er et citat:

“For Jens Peter Vernersen, der er formand for grundejerforeningen ved Vedersø Klit, handler det blandt andet om en fredning fra 1967, der erklærer, at der skal være fri adgang for offentligheden. Og med en naturiststrand vil det, ifølge ham, være at bryde med den gamle aftale.

»Realiteten er jo, at familier med børn aldrig vil gå derned, hvis der ligger 20 til 30 naturister. Og så er der ikke fri adgang for alle,« siger han.”

Argumentet ville give mening hvis man erstattede “naturister” med “landminder”, “terrorister”, “inficerede lig” osv. Men nøgne mennesker?

Lovpligtig fri adgang for alle og den største trussel mod os er, at måske ikke alle HAR LYST til at gå derned, fordi nogen er nøgne.

Vi er heldige, at idioter i Danmark sjældent griber til våben… (uden øvrig kobling til ovenstående nøgen-historie i øvrigt). Og langt de fleste danske idioter er alene om deres sag. Så heldige er de ikke mange andre steder.

Når nogen bliver udsat for idioter i flok med våben, skal de repareres.

Det gør Læger Uden Grænser.
Du kan trække din donation fra i SKAT.

Hvis du ikke tror på Lægerne, så er der masser af alternativer, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og meget andet.

Og hvis du har lyst til at se noget rart efter ovenstående opremsning af verdens hæsligheder, så kan du hoppe forbi min instagram, @stopdetdog, for der er 5 søde hvalpe, som jeg har svært ved at stoppe med at tage billeder af… Min egen lille agurke-historie.

God tur på stranden, folks!

Read Full Post »

Set i indre by: mor står foran bagervindue med ca. 2 årigt barn. “Hvad vil du ha’?” Børn ser spørgende på mor. “Jaja du kan bare pege på det du vil ha’.” Barn peger på et wienerbrød. Mor ser irriteret på 2 årig… Mor siger: “Nej jeg har sagt ingen sukker”.

WTF?

Skal barnet så vælge landmandsrugbrødet eller speltbollen? Jeg orkede ikke at se slutningen på det projekt.

Read Full Post »

I have no hair

… sikke en cliff hanger af en overskrift min frisør-track record taget i betragtning. Men helt så dramatisk er det dog ikke.

Men altså; har lige været til frisøren… Ganske vellykket. Fine lyse striber i min hår. Men nyvasket hår er altid lidt nedern og fe-agtigt, når man er udstyret med en omgang tyndt pis-hår comme moi…

Så jeg tænker “jeg slænger det lige op i en lækker hipster knold” [nej ikke den helt oppe på hovedet med al håret; den med lidt af håret, nærmere bestemt det forreste som samles i baghovedet… kan I se det for jer? I min barndom hed det en Julie-frisure. Men måske var det fordi min ældre søster Julie dyrkede den frille hårdt i 90erne… og hvis det er grunden til navnet, så giver det jo næppe megen mening for jer…].

Bottomline, det forreste af mit hår smidt op i en lille mikroskopisk knold på baghovedet giver et samlet udtryk med stærke associationer til ham her:

mullet

Og han er da en nydelig ung mand… Men en mand none the less… Med dårligt hår. 2 ting jeg ikke bestræber mig på at ligne.

Dermed; den nye hipsterknold og jeg bliver ikke venner før mullet-looket er tilbage på catwalken.

Read Full Post »

Insane… intet blogindlæg siden 24. januar. 15 uger blogless…

Hvor fuck blev tiden af… Nå, men nu linker søde Rikke fra Københavnerhaven til mig fra sin blog… Og så bliver man jo nødt til at lægge nyt på, gør man ikke…?

Jeg har brugt min sparsomme tid, ikke på at skabe nyt indhold her til hjemmematriklen, nej sgu… jeg har fået jord under neglene bogstavelig talt… Min vindueskarm er fuld af grønne spirer og jeg sidder jævnligt på knæ i min sofa og nærstuderer udviklingen.
Jeg synes I skal suse over på Københavnerhaven og læse min debut som gæsteblogger! Rikkes saglighed og behagelig væsen kan jeg ikke fake, men jeg skriver om planter og frø… og så har jeg sat flere kommaer end jeg plejer! Så jeg kalder det en succes! Og jeg har tilmed også skrevet det på engelsk også hej Wikipedia min nye bedste opslagsven for hvem fanden ved ellers hvad en tallerkensmækker hedder på engelsk… plate-smacker? !

Jeg kaster om mig med navne som lathyrus, blomsterkarse, så- og priklejord like I know shit.

Og hvad ellers?
I følge min Instagram har jeg haft optur over Christopher Walkens hår, fået bacon til frokost, spurgt folk “why so serious”, været tidligt oppe og i kolde Stockholm, spist mega god brunch, drukket jägerbombs, leget med røgmaskine og diskokugle, været til krebsegilde, fået endnu en lille fantastisk nevø, og for at fejre det; piercet mit øre hvad..? Er det ikke sådan du fejrer nevøer?, har haft en VILD påske, overvejet kurser udi nissekunst, været i London, holdt 1 måned uden sukker og gået bo-fucking-nanza i kage-slik-chokolade heaven, da måneden var forbi og endelig, som en fantastisk krølle på blogindlægget; opdaget at min agurkeplante havde klaret sin fornemmeste opgave; produceret mikroskopiske agurker:
Photo 04-05-13 14.38.26

Hvad siger I så? (et retorisk spørgsmål, naturligvis)

Read Full Post »

Efter at have brugt lang tid på at afklunse hjemmet, synes jeg, at det er passende at touche up på, hvordan man kan få klunse-looket igen. In case I change my mind eller i tilfældet af at I rigtig godt kunne tænke jer lidt mere rod…

Da jeg boede på Nørrebro åbnede en fin lille biks på Rantzausgade nede i kælderen “i den kedelige ende”, nede mod Brorsons Kirke.
Umiddelbart en skrammelbutik, men mand hvor var der mange fine ting hvis man vovede sig derned. Quriosa havde fået en 2200-afdeling.

Jeg kom til at købe 2 mega seje lamper som naturligvis har ligget i en kasse oven på mit skab i 4 års tid, men som er kommet op for ganske nyligt… Se hvor fine:
Lampis
Og se de flotte detaljer (og her taler jeg ikke om det fede støvlag, der dækker lampen. Det er naturligvis helt intentionelt, som for at give lampen et lækkert retro look… ahem…):
Lampis og støvis

Men så har jeg kun været dernede 1 gang siden da. For jeg synes godt nok at manden i kælderen ikke er fantastisk selskab. Og det føles bestemt som om man som potentiel ikke falder i hans smag heller…

Fine ting til trods, så var det med andre ord ikke en fantaaaaastic oplevelse at rode rundt nede i hans kælder.

Men så opdagede jeg forleden dag at Quriosa er kommet på Facebook og at der bliver lagt MASSER af billeder op af hans fine ting! YAY tænkte jeg. Så kan jeg få lov at se udvalget og kun vove mig derned hvis jeg ser noget som jeg ikke kan leve uden.

Men så skete det at jeg bladrede alle billederne igennem. Og jeg tror sgu at manden er sjov… Og at han måske bare er en misforstået sjæl, som er så vild med sine ting, at han måske bare helst er fri for nogen kommer og køber dem…

Bl.a. kan man købe “bred pung, hedder noget fancy, 100 kr”, eller “knive ala 10 kr stk, har masser”, eller “så fedt billede af en spejderdame, 200” eller “tæppish 200”. Så kom jeg til at tænke på Maren som sætter “is” efter de fleste ting.. selvom tæppet så efter hendes princip hedder tæppis… Men det er også sjovt.. Det er da sjovt. Han sælger også meget maskuline håndtasker fra 20-100? kr

Nå, min anbefaling er hermed givet videre… både for entertainment og good stuff.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: