Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Fuck ups’ Category

Jeg har netop udgivet et blogindlæg som egentlig mistede sin nyhedsværdi for 3 mdr. siden. Men da jeg har lært at man altid lige skal falde ned inden man råber svarer/går til tasterne, lod jeg den lige ligge som kladde lidt… Jeg er nu faldet (lidt) ned, men jeg er ikke blevet klogere på folk, som mener, at julehjælp er forbeholdt hvide mennesker…

Men i mellemtiden er der sket så mange ting… Jul, nytår, et nedstyrtet Air Asia fly (som forsvandt ca. 3 dage efter min bedre halvdel og jeg havde fløjet en tur eller to i stort set samme område med samme flyselskab), en hel verden som var Charlie Hebdo – alt dette mens jeg var på en lang ferie i Sydøstasien med min bedre halvdel. Senest blev mit elskede København udsat for en tosset mand, som skød og dræbte to civile under påskud af at være religiøs.
Hvis du har brug for et fornuftigt take på den sag, så forslår jeg dig, at du hopper over til gravhunden Nadia.

Men alt dét skal det ikke handle om nu.

Men vi bevæger os dog ikke langt væk fra områder befængt med idioter…

For der er mennesker, der ikke vaccinerer deres børn… Med vilje? Kan du tænke dig det? Det gør, at vi er under flokimmunitetsgrænsen (and still going down). Det har ikke rigtigt haft sådan en aktualitet før… men nu er den her, aktualiteten… Desværre. Mange er smittede i Berlin og nu har sygdommen også krævet sit første offer i denne omgang.

Der er skrevet så frygteligt meget fornuftigt om vaccinationer… og alligevel er der folk, der er så fatsvage at de vælger den fra bare fordi… Eller fordi; “Mit barn skal ikke ha’ gift”, “staten skal ikke bestemme over mit barn” osv osv. Fælles for alle disse argumenter er “mit barn”, “min beslutning” “mig mig mig og mit”… Desværre fungerer det bare ikke helt sådan i Mæslinge-verden. For det handler ikke kun om dig og dit barn. Det er fandme et kollektivt ansvar, for ikke alle er så heldige, at de kan tåle vaccinen. Og ved at takke nej til den vaccine som (helt og aldeles videnskabeligt bevist) er pisse meget bedre end alternativet, så er du ikke kun et røvhul over for DIT barn. Du er også et røvhul over for spædbarnet, der ikke har fået sin MFR endnu, for den der har svækket imunforsvar, den der er i kemo…

Og så kunne man forestille sig, at folk forstod det, når man blot forklarede det… Men nej. I dag i Politiken skriver to læger et debatindlæg, der forklarer fakta og opfordrer forældre til at tænke sig om en ekstra gang inden de takker nej til MFR-vaccinen på deres børns vegne.
Man må antage at folk der tager sig tid til at kommentere på den slags artikler rent faktisk har læst artiklen (er det naivt at antage?), og derfor undres man, når folk argumenterer fuldstændig uanfægtet af fakta som lige er blevet præsenteret i artiklen.

idiot på politiken

Jakob Schimdt her er bare én ud af virkelig mange tosser, som mener, at de ved bedre end utallige forskere og læger… Eller som mener, at man ejer sine børn.
Jeg er faktisk også stødt på en enkelt eller to, som anerkender risikoen for egne og andres børn. Men som simpelthen er ligeglade. Fordi man selv må bestemme! Hvad fanden er dét for et argument??
Kom frem, du anti-vaccinations-menneske og retfærdiggør din beslutning baseret på fakta… Kom frem og fortæl mig, at du er pisse kold i røven over for (dit barn og) andres liv, for det må være den eneste grund til, at du fravælger vaccinen.

Nå… skal jeg mon vente 3 mdr. med at udgive det her blogindlæg? 

Slut note; tre måneder blev det ikke til… Men det er i dag den 5. marts 2015.

Reklamer

Read Full Post »

Man undres…

Når en kendt person dør, føles det på en eller anden måde vedkommende for rigtig mange mennesker… Mange skriver RIP på Facebook, alle medierne har historien og folk poster velovervejede citater på head shots af den nu afdøde på Instagram.
Det er fint – hvis man føler sig berørt, skal man i min optik have lov til at udtrykke sig, som man vil! Det er ikke nødvendigvis dét jeg gør, men jeg kan sagtens forstå det behov for at udtrykke sig.

Men så er der følgehistorierne… De historier, som medierne bringer for at få historien til at række lige liiiidt længere…

Really, EB? Really??
RW

Read Full Post »

Apropos tragisk…

Er det her sted ikke bare liiiige sådan et sted, du godt gider at gå i byen?

Hvor du bare kan HÅBE på at være den grimme pige, som han snaver med i hjørnet og ikke gider at kendes ved! MAND, han er sgu en vinder, ham Anthon!

Og hvor er det finurligt og charmerende at kalde en klub for Molly
En direkte branding-approach er måske den sikreste vej til succes lige over for den målgruppe. De kunne også bare have kaldt den “We Do Drugs” eller “Idiots”.

Read Full Post »

Måske sidder I også med en guilty pleasure eller 2 derude i blogland… Nogle I læser mest for at følge med i the juicy details, eller fordi personen fascinerer jer på en måde, måske fordi deres mindset er så forskelligt fra jeres eget.
Dem har jeg et par stykker af… Ja Søren Pind på Facebook, det er dig jeg taler om! .

Bare en pointe, som ellers ikke har nogen relevans for det følgende… *ahem*.

I går faldt jeg over et blogindlæg om omskæring af kvinder. Sensitive subject much? Yes.

Blogindehaveren Katrine er vist blevet skudt i skoene af sine læsere, at hun er ukritisk over for informationerne hun videregiver i forbindelse med sponsorerede indlæg. Den kritik kunne eksempelvis stamme fra indlæg som det her… Eller det her… Eller. Ah. You get the point.
Og da Katrine er journaliststuderende skal hun da ikke have dét siddende på sig… ukritisk over for sine kilder i sine sponsorerede indlæg.

Så hvad gør hun? Hun går efter graverprisen i et indlæg om pigeomskæring sponsoreret af Unicef ved at stille spørgsmålstegn ved Unicefs kampagne… Ved at pointere at måske man lige skulle huske, at vi i Vesten måske ikke har det sande take på tingene. For det er jo deres kultur… [pause]

Dén havde I ikke lige tænkt over, vel? Det var godt, at Katrine bragte den pointe på banen… Om det er fordi jeg lige har været i Berlin og på Holocaust museeum m.m., ved jeg ikke… Jeg kan bare konstatere, at mine tanker er derhenne af ift. dén pointe. Tænk hvis vi bare accepterede grusomheder på baggrund af “kulturforskelle”.

En mening om indlægget synes jeg selv, at I bør danne jer… Katrines læsere har deres, jeg sidder med min, som jeg er fantastisk dårlig til at gemme…

I starten tænkte jeg “Dét, kære Unicef, er fandme penge givet ALVORLIGT dårligt ud”…. Nu tænker jeg; Mission accomplished med al den debat! Unicef får så meget for deres penge nu, men nok ikke på den måde de oprindeligt havde tænkt det! Og det er KUN fordi Katrines forsøg på kildekritik er så fantastisk misforstået, at hun selv ender med at fremstå som den uoplyste person, som Unicef netop prøver at oplyse med den kampagne. Og i nogle af Katrines læsere finder Unicef de bedste ambassadører for kampagnen…

Se dét kunne få mig op af stolen… Ja for Søren Pind på Facebook er faldet af på den, noget med at han skulle skrive en bog og ikke havde tid til at opdatere sin Facebookside.

Nyttige links i den forbindelse: Unicef – stop pigeomskæring
FMP – Foreningen mod pigeomskæring. Lokalt dansk initiativ om pigeomskæringer i Danmark.

– ja altså, så I selv kan gøre jeres kildekritik.

Read Full Post »

Se det er det jeg mener….

Det er Ekstra Bladet der normalt har sådan nogle latterlige historier

I give you: Egern sad fast i kloak.

Read Full Post »

Jeg så at Julia Lahme havde været omkring det, da jeg sad og bryggede på det her indlæg…

Men HELT ærligt, hvad fanden har hun (damen fra artiklen som jeg linker til om lidt… ikke Julia Lahme… hende kan vi godt li’… altså Julia Lahme, ikke damen fra artiklen som jeg linker til om lidt) gang i? Og måske endnu mere centralt, hvad fanden har Politiken gang i? Hvad i alverden er det for en lorteartikel?

Læs her om damen som ikke vil lyde bitter men alligevel bitcher til Politiken om at have en mand som løber sit første Ironman på søndag

Read Full Post »

Årets Roskilde er i gang… Dog endnu blot et par dage gammel, og allerede er første narko-død indtræffet.

Det kan jeg bræge højt og længe om, og hvor er det latterligt, tragisk, osv. osv.

Men så så jeg noget som, om muligt, var endnu mere latterligt. Jeg håber SIMPELTHEN at den gode Henrik Rindom er fejlciteret i denne her sammenhæng. Altså RIGTIG meget fejlciteret… Sådan helt forkert, byttet rundt på ord og f.eks at journalisten har glemt at skrive at Henny også sagde “Don’t do drugs”

I give you; DR’s historie “Læge advarer unge efter dødsfald: Tag kun stoffer, I kender”

Hvis jeg i denne sammenhæng kan tillade mig at hive et citat ud her, så må det blive “Lade være med at tage stoffer, som I ikke kender. Hold jer til de stoffer, som I kender.”

Fantastisk udtalelse, Hr. Misbrugskonsulent og speciallæge… Hold nu kæft.
Det er sjældent at man får serveret en kontekst hvor “hold jer fra stoffer”-formaninger giver så meget mening som nu, er så relevant som nu, kan have en så stor effekt som nu… Men nej, Henny synes bare at vi skal holde os til de dealere der har givet os the good shit før. Eller også mener han at vi ikke skal blande. Selvom det umiddelbart er ét stof der har givet de unge mennesker den forgiftning der har sendt dem hhv. på hospitalet og i døden.

Idiot…
og tak til DR for at formidle sådan et idiotisk råd.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: