Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘FML’ Category

Jeg har netop udgivet et blogindlæg som egentlig mistede sin nyhedsværdi for 3 mdr. siden. Men da jeg har lært at man altid lige skal falde ned inden man råber svarer/går til tasterne, lod jeg den lige ligge som kladde lidt… Jeg er nu faldet (lidt) ned, men jeg er ikke blevet klogere på folk, som mener, at julehjælp er forbeholdt hvide mennesker…

Men i mellemtiden er der sket så mange ting… Jul, nytår, et nedstyrtet Air Asia fly (som forsvandt ca. 3 dage efter min bedre halvdel og jeg havde fløjet en tur eller to i stort set samme område med samme flyselskab), en hel verden som var Charlie Hebdo – alt dette mens jeg var på en lang ferie i Sydøstasien med min bedre halvdel. Senest blev mit elskede København udsat for en tosset mand, som skød og dræbte to civile under påskud af at være religiøs.
Hvis du har brug for et fornuftigt take på den sag, så forslår jeg dig, at du hopper over til gravhunden Nadia.

Men alt dét skal det ikke handle om nu.

Men vi bevæger os dog ikke langt væk fra områder befængt med idioter…

For der er mennesker, der ikke vaccinerer deres børn… Med vilje? Kan du tænke dig det? Det gør, at vi er under flokimmunitetsgrænsen (and still going down). Det har ikke rigtigt haft sådan en aktualitet før… men nu er den her, aktualiteten… Desværre. Mange er smittede i Berlin og nu har sygdommen også krævet sit første offer i denne omgang.

Der er skrevet så frygteligt meget fornuftigt om vaccinationer… og alligevel er der folk, der er så fatsvage at de vælger den fra bare fordi… Eller fordi; “Mit barn skal ikke ha’ gift”, “staten skal ikke bestemme over mit barn” osv osv. Fælles for alle disse argumenter er “mit barn”, “min beslutning” “mig mig mig og mit”… Desværre fungerer det bare ikke helt sådan i Mæslinge-verden. For det handler ikke kun om dig og dit barn. Det er fandme et kollektivt ansvar, for ikke alle er så heldige, at de kan tåle vaccinen. Og ved at takke nej til den vaccine som (helt og aldeles videnskabeligt bevist) er pisse meget bedre end alternativet, så er du ikke kun et røvhul over for DIT barn. Du er også et røvhul over for spædbarnet, der ikke har fået sin MFR endnu, for den der har svækket imunforsvar, den der er i kemo…

Og så kunne man forestille sig, at folk forstod det, når man blot forklarede det… Men nej. I dag i Politiken skriver to læger et debatindlæg, der forklarer fakta og opfordrer forældre til at tænke sig om en ekstra gang inden de takker nej til MFR-vaccinen på deres børns vegne.
Man må antage at folk der tager sig tid til at kommentere på den slags artikler rent faktisk har læst artiklen (er det naivt at antage?), og derfor undres man, når folk argumenterer fuldstændig uanfægtet af fakta som lige er blevet præsenteret i artiklen.

idiot på politiken

Jakob Schimdt her er bare én ud af virkelig mange tosser, som mener, at de ved bedre end utallige forskere og læger… Eller som mener, at man ejer sine børn.
Jeg er faktisk også stødt på en enkelt eller to, som anerkender risikoen for egne og andres børn. Men som simpelthen er ligeglade. Fordi man selv må bestemme! Hvad fanden er dét for et argument??
Kom frem, du anti-vaccinations-menneske og retfærdiggør din beslutning baseret på fakta… Kom frem og fortæl mig, at du er pisse kold i røven over for (dit barn og) andres liv, for det må være den eneste grund til, at du fravælger vaccinen.

Nå… skal jeg mon vente 3 mdr. med at udgive det her blogindlæg? 

Slut note; tre måneder blev det ikke til… Men det er i dag den 5. marts 2015.

Read Full Post »

Nej NU stopper det…

Dette indlæg er skrevet den 28. november 2014. Men da jeg var så vred i øjeblikket, besluttede jeg mig for ikke at udgive…
Nu er jeg efterhånden faldet ned og har stadig brug for at udgive. Så here goes – indlægget er udgivet den 24. februar 2015…

I dag blev jeg konfronteret med tal, som var så rystende, at jeg faldt til tasterne i en facebookopdatering på min private profil.. Jeg diskuterede arrigt med min bedre og langt mildere halvdel (trods vi var ganske enige) og da et undisclosed antal af skodserier stadig ikke havde bedøvet mit raseri, ja well.. Så endte jeg her.
For jeg har brug for at tale om det. Brug for at blive trøstet, eller brug for at forstå… Eller forstå at jeg ikke kommer til at forstå.
Julen er en dejlig tid. Jeg er ikke så meget til gaveræset, men jeg kan godt lide den stemning mine medmennesker kommer i.

Ja der er også stress og jag over julen og der er lejlighedsvise grinches, der viser sig, men aldrig i mine 29 år har jeg oplevet grimhed i en sådan grad fra så mange mennesker, som i dag, da jeg læste en historie hos Metroxpress. De har nemlig historien om Daniel Carlsen (som i sig selv er et antropologistudie værdigt) og Danskernes Parti der uddeler julehjælp til dem, som de definerer som danskere, altså de hvide.
Og måske Metroxpress ikke syntes, at der var helt nok gris (pun intended) ved den historie… Nej de skulle også lige lave afstemningen, som jeg indtil i dag aldrig kunne drømme om.

En ting er, at man måske har misforstået julens budskab om at give og kristendommens budskab om at elske din næste også selvom du faktisk ikke holder meget af din næste, og man fejlagtigt tror, at julen i Danmark er for de kristne. Det er i min optik helt misforstået. Julen i Danmark er for langt de fleste en kulturel begivenhed snarere end en decideret kristen begivenhed. Og julen fylder i alle de danske hjem i et eller andet format, uanset religion.
Alle skoler holder juleferie – alle er, så vidt muligt, sammen med dem de holder af den 24. december – uanset religion. Det er min stærke overbevisning. Så at forbeholde julehjælp til de kristne er noget fis. Men noget misforstået fis, som jeg ikke kan hidse mig (meget) op over.

Men at sige at jul(ehjælp) er forholdt HVIDE mennesker er jo fucking psykopatisk… Det er jo simpelthen vanvittigt. Der er mange, der fejlagtigt trækker paralleller til Hitler og Holocaust i tide og utide (jeg nævner i flæng ham idioten i DR programmet Ti Stille Kvinde, der sammenlignede Zenia Stampe med Hitler (og Osama bin Laden for den sags skyld)) men jeg kan ikke se hvor det her adskiller sig fra nazismen… Hvis du ikke er ægte hvid i huden, så må du ikke få økonomisk hjælp i en religiøs/kulturel højtid. Hvis du ikke er hvid, er du ikke god nok. Bliver dine behov ikke anderkendt.
Hvad fanden? Hvad fuck har hudfarve med julehjælp at gøre? Hvorfor læser jeg at knap 40 procent af over 600 mennesker ser sådan på verden i 2014 i en dansk netavis?? HVORFOR?
Det gør mig (tydeligvis) så rasende, at jeg er ved at selvantænde.
Hvordan er det kommet så vidt?

Over de seneste par år har jeg været vidne til et politisk klima der i dén grad har ændret sig. Fra et meget udskældt DF som stod helt uden for indflydelse til et parti som nu, med folkets magt, som det hedder sig i et demokrati, står som eftersigende det største parti i Danmark.
Og DF har givetvis også fin politik på mange områder. God mod dyr og gamle mennesker og det er sådan set også ganske fint. Men det er jo nok ikke deres dyrevelfærdspolitik, der lokker flere vælgere til. Det er givetvis deres syn på folk med anden etnisk baggrund end dansk, ledt an af værdiordfører (og vel den første af sin slags) Pia Kjærsgaard og den slanke ariske sag Kristian Thulesen Dahl.

Og det er på mange måder kommende snigende ind på mig… bevidstheden om hvad den stigende vælgertilslutning til DF er et udtryk for… Og hvad det potentielt kan føre til.
For jeg har da stemt i, når folk har sagt “Hvem ER det der stemmer på DF?” og tænkt, som det fordomsfulde menneske jeg er at de allesammen sidder i Jylland og har rundet de 70, så rolig nu… Men i dag blev jeg konfronteret med dét faktum at jeg statistisk set nødvendigvis må kende nogen, der stemmer DF, som er under 70 og bosat på Sjælland.
Nu kender jeg ikke nødvendigvis mine læsere, men fortæl mig, stemmer du DF? Eller har du overvejet det? Jeg vil så gerne høre fra en som stemmer DF og ønsker (og evner) at forklare mig bevæggrundene bag…

Og i forhold til de mennesker der har svaret Ja i MetroXpressundersøgelsen, så bliver jeg nødt til at lukke øjenene for den slags mennesker, for ellers mister jeg al håb for vores verden. Når mennesker fra en så priviligeret del af verden ikke har hjernehjerterum til at rumme andres menneskers nød uanset hudfarve, religion, kulturelle skikke m.m., ja så står jeg af.

Pisse fucking ØV. Den dag jeg bliver en minoritet i Metroxpress-spørgsmålet, så flytter jeg.

Read Full Post »

Normalt kører alt på “slow” om sommeren. Folk er på ferie og af en eller anden årsag gør det, at medierne ikke har noget at rapportere… Kun fuldstændigt ligegyldige historier.. Fordi der åbenbart ikke sker noget i sommerperioden… Men det er desværre ikke tilfældet denne sommer.

Gaza-konflikten fylder siderne og sendefladerne… Ebola-udbruddet i Vestafrika fylder en smule… Flynedskydningen over Østukraine er allerede yesterday’s news, trods det ikke engang er 2 uger siden… Borgerkrigstilstande i CAR og Syrien i langt mindre grad trods der foregår ting begge steder, som er helt utænkelige og uacceptable. Men CAR har været noget alvorligt rod siden januar og Syrien kører på 4. år nu… Gaza har p.t nyhedsværdien på sin side.

På ingen måde agurketid. Desværre.

Og alligevel sniger de sig ind hos medierne – de ligegyldige historier, som jeg klikker mig ind på, når jeg ikke kan holde ud at læse mere om mennesker, der dræber andre mennesker, eller om en sygdom så frygtelig, at folk flygter fra hospitalerne, efter de er blevet diagnosticeret – fordi de ved, at der en 90% risiko for, at de ikke kommer ud af isolationen levende…

Dagens agurk er fra den 14. juli og courtesy of Berlingske.

Og hvorfor skal den så ha’ mere opmærksomhed? Fordi den tydeliggør hvor dejligt, vi har det i Danmark. Og når store dele af verden har brug for vores hjælp, opmærksomhed, penge, handling, så kan det måske hjælpe lidt at se på kontrasterne…

Historien i kort handler om en del af en strand som måske skal være åben for såkaldte naturister [hvorfor hedder de egentlig ikke nudister mere?]… Det er der naturligvis nogle, der er kede af. Blandt andet Jens Peter… Her er et citat:

“For Jens Peter Vernersen, der er formand for grundejerforeningen ved Vedersø Klit, handler det blandt andet om en fredning fra 1967, der erklærer, at der skal være fri adgang for offentligheden. Og med en naturiststrand vil det, ifølge ham, være at bryde med den gamle aftale.

»Realiteten er jo, at familier med børn aldrig vil gå derned, hvis der ligger 20 til 30 naturister. Og så er der ikke fri adgang for alle,« siger han.”

Argumentet ville give mening hvis man erstattede “naturister” med “landminder”, “terrorister”, “inficerede lig” osv. Men nøgne mennesker?

Lovpligtig fri adgang for alle og den største trussel mod os er, at måske ikke alle HAR LYST til at gå derned, fordi nogen er nøgne.

Vi er heldige, at idioter i Danmark sjældent griber til våben… (uden øvrig kobling til ovenstående nøgen-historie i øvrigt). Og langt de fleste danske idioter er alene om deres sag. Så heldige er de ikke mange andre steder.

Når nogen bliver udsat for idioter i flok med våben, skal de repareres.

Det gør Læger Uden Grænser.
Du kan trække din donation fra i SKAT.

Hvis du ikke tror på Lægerne, så er der masser af alternativer, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og meget andet.

Og hvis du har lyst til at se noget rart efter ovenstående opremsning af verdens hæsligheder, så kan du hoppe forbi min instagram, @stopdetdog, for der er 5 søde hvalpe, som jeg har svært ved at stoppe med at tage billeder af… Min egen lille agurke-historie.

God tur på stranden, folks!

Read Full Post »

I have no hair

… sikke en cliff hanger af en overskrift min frisør-track record taget i betragtning. Men helt så dramatisk er det dog ikke.

Men altså; har lige været til frisøren… Ganske vellykket. Fine lyse striber i min hår. Men nyvasket hår er altid lidt nedern og fe-agtigt, når man er udstyret med en omgang tyndt pis-hår comme moi…

Så jeg tænker “jeg slænger det lige op i en lækker hipster knold” [nej ikke den helt oppe på hovedet med al håret; den med lidt af håret, nærmere bestemt det forreste som samles i baghovedet… kan I se det for jer? I min barndom hed det en Julie-frisure. Men måske var det fordi min ældre søster Julie dyrkede den frille hårdt i 90erne… og hvis det er grunden til navnet, så giver det jo næppe megen mening for jer…].

Bottomline, det forreste af mit hår smidt op i en lille mikroskopisk knold på baghovedet giver et samlet udtryk med stærke associationer til ham her:

mullet

Og han er da en nydelig ung mand… Men en mand none the less… Med dårligt hår. 2 ting jeg ikke bestræber mig på at ligne.

Dermed; den nye hipsterknold og jeg bliver ikke venner før mullet-looket er tilbage på catwalken.

Read Full Post »

Apropos tragisk…

Er det her sted ikke bare liiiige sådan et sted, du godt gider at gå i byen?

Hvor du bare kan HÅBE på at være den grimme pige, som han snaver med i hjørnet og ikke gider at kendes ved! MAND, han er sgu en vinder, ham Anthon!

Og hvor er det finurligt og charmerende at kalde en klub for Molly
En direkte branding-approach er måske den sikreste vej til succes lige over for den målgruppe. De kunne også bare have kaldt den “We Do Drugs” eller “Idiots”.

Read Full Post »

Lost and found

Som de er jer, der følger mig på intagram formenlig har erfaret, ja så blev nøglerne fundet… sent i går aftes. Og selvfølgelig var det ikke mig, der fandt dem. Det var den bedre og langt mindre hysteriske halvdel.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne fortælle jer, at nøglerne lå i posen med kartofler (for dér har jeg også ledt), eller i cisternen ude på badeværelset (for der roder jeg rundt hele tiden nemlig), eller syet inde i boxmadrassen (for det kunne jeg måske havde gjort i søvne), men nej… Jeg overvejede et kort øjeblik at lyve om lokaliseringsstedet. Fordi det var så fucking latterligt. De lå omkring 30 cm. fra dér hvor jeg sad og græd hysteriske tårer over at mine nøgler var væææææææææææææææk heeeeeeeeeeeeeelt vææææææææææææk. I mit sy-grej som lå spredt ud over spisebordet. Det sy-grej som jeg har rodet igennem 12 milliarder gange. Men det krævede en mindre hysterisk homo sapiens af den mandlige art til at løfte et stykke stof og konstatere, at de lå dér… Lige dér.

Stedets banalitet var næsten ikke til at bære. Irritationen over dét overskyggede næsten glæden ved at få nøglerne retur. Men også kun næsten.

Til gengæld havde halvdelen nok pli til ikke at hovere… Eller også vidste han at jeg ville gå i “psycho-bitch-crazy-woman-don’t-make-me-open-up-a-can-of-whoop-ass-on-you-ass-face-mode”, hvis der faldt så meget som en snert af en lortekommentar.

Anyway, nu prøver jeg fremover at bruge den der nøgleophængsting som om.

røvhuller

Read Full Post »

Mere end en uge… SÅ lang tid har vi brugt på at få ryddet op herhjemme… Og her er blevet ret så flot, hvis jeg selv skal sige det.

Hvad FANDEN sker der så for, at jeg kan miste mine nøgler INDE i lejligheden og SLET ikke være i stand til at finde dem igen?

Jeg har været igennem lejligheden fra ende til anden. I køleskabet, på alle køkkenhylder, i sofaen, samtlige tasker og jakker (også dem jeg ikke har brugt i flere måneder, men der er fandme ikke noget der skal komme og fortælle mig, at jeg ikke har været ALT igennem), mit tøjskab, badeværelset, alt mit sy-pis, in short; fucking everything.

Jeg kom hjem igår, låste mig ind, fik en hjerneblødning og har lagt nøglerne et eller andet lorte sted.

Da jeg skulle gå med gravhunden igår, kunne jeg ikke lige umiddelbart finde nøglerne, så jeg lånte den bedre og lang mere organiserede halvdels nøgler, der selvfølgelig hænger på “nøgle-hænger-tingen”.
Gik ned med skraldet, gik med hunden, kom hjem, gik i seng, stod op, gik i panik… Og nu har jeg ledt i sammenlagt 2 timer kun afbrudt af arbejds-emails.

Så hvad gør en desperat kvinde?
Roder gennem det skrald hun bar ned 12 timer tidligere…

Og hvad er mere nedtur end at rode igennem skrald?
At rode igennem skrald og ikke finde det man leder efter…

skraldedame

Hvad gør en desperat kvinde så? Sætter sig ned og vrede-tuder! For det er fucking konstruktivt.

Read Full Post »

A for effort

Ambitionen for weekenden var høj… For en uge siden gik jeg som bekendt i gang med at omdanne soveværelset fra klamt-gult-pulterkammer til soveværelse-med-hvide-vægge-uden-skimmelsvamp.

Dagene i ugen er blevet brugt på at rydde op på loftet, så vi kunne få plads til alt det skrald, som vi ikke kunne smide ud, men ej heller have i lejligheden mere.

3,5 reoler er blevet tømt, CDer og DVDer er blevet pakket ned i poser, DBA bugner nu af annoncer med vores leftovers skatte, som nu står og råber på en eller flere købere (jeg nævner i flæng: splattergevær, 2 barstole, playstation-spil, cykelsaddel, cigaret-itui i sølv, sko og tøj… Og det er så de ting, som er “så meget værd” at de blev opgraderet fra loppemarked-material til dba.dk material. KOM OG KØB for helvede).

Denne weekend skulle bruges på ophidsende ting så som at hente dba-købt kommode på Amager (for ligesom at ha’ lidt balance i DBA-regnskabet: køb lidt sælg lidt), gå på loftet med CDer og DVDer, gå i IKEA, få repareret det tårn af tøj, som skal en tur i symaskinen før det kan bruges igen, skifte pærer i vores spisebordslampe, have 9 stk. familiemedlemmer til middag søndag osv. osv. og så liiiige en forsinket julefrokost-fest og en 30 års fødselsdag om lørdagen.

Fredag efter arbejde var energiniveauet HELT i bund… Tanken om at ta’ mig sammen og bare lave én af ovenstående ting, fik mig til at krølle mig sammen i fosterstilling og græde i sengen. Så det gjorde jeg og sov lige efter kl. 22. Vågnede knap 12 timer senere som et nyt (og bedre) menneske.
Lavede faaaaaaantastisk morgenmad til den bedre halvdel og undertegnede, og modsat fredagens gråd, snot og fosterstilling, så sørgede jeg naturligvis for at instagramme min fine morgenmad.

Lørdage

Efter morgenmaden skulle jeg liiige høre musikquizzen, aflevere gravhunden til pasning (så jeg ikke skulle tænke på at skulle være ædru nok til at gå en tur med hende når jeg kom hjem) og så var der også en håndboldkamp, der skulle spilles, hvor man skulle heppe i hallen, og i Silvan og købe et galvaniseret stålrør “som vi kender det fra vestegnen” som Silvan-manden sagde det og og og… Klokken blev forsinket-julefrokost tid og hej til øl igen og igen og igen og igen..
Jeg mistede en del kroner på bankkontoen, følelsen i mine fødder efter knap 12 timer i onde sko, 10 timer af min hukommelse, og klokken 5-6 stykker sejlede vi hjem i seng. Da jeg slog øjnene op kl. 12 ca. var det første der slog mig den fine sol, der stod ind af vinduet. Men så bevægede jeg mig… Alt gjorde ondt. Tømmerbasserne havde meldt deres ankomst FULL BLOWN.
Sad limet til sofaen og havde mildest talt frygteligt ondt af mig selv indtil kl. 15, hvor den bedre og også langt mere tømmermandsramte (if it ever were possible) halvdel skulle til Amager og hente kommode. Så fik jeg lidt mere ondt af ham. Særligt da hans ansigtsfarve gik fra tømmermænd-flushed til grå.

Søndag aften blev for hans vedkommende tilbragt i sengen med alle hjerneceller på fuld kraft for at sikre at det sparsomme indtag af mad ikke blev returneret af samme vej som det kom.
Mig? Jamen jeg lavede mad, ryddede op, havde familie på besøg, ryddede mere op, lavede kaffe og te, underholdte. Lige dét man har lyst til, når man er så træt, at waterboarding et øjeblik virker som en effektiv og attraktiv pick-me-up.

Er det snart weekend?

Read Full Post »

Det er altid lidt et dilemma, man har haft nogle vilde drømme, som man bare MÅ dele med nogen… men man ved godt, at det ALDRIG er fedt at høre om andres drømme. For det er det ikke.

Men I kan klikke jer ud af indlægget. Mine kære i den knap-så-digitale-verden kan ikke be’ mig om at holde kæft. Eller det kan de jo egentlig. Men der er ingen garanti for, at jeg så holder kæft. Derfor bliver bloggen lige afløb for tre sindsyge drømme, som indtog min hjerne natten til mandag.

1. Carla fik skab… Sådan en sygdom som ræve tit har. Dyre-versionen af fnat. Hvorfor hun havde det, ved jeg ikke, men jeg fandt ud af det, da hun blev kastet i en pool og kom op uden hår på ryggen (normalt et rart scenarie, at slippe for sine ryg-hår, men i Carlas tilfælde, var det ikke et kønt syn).

2. Jeg skulle tisse frygteligt meget, løb ud på toilettet og satte mig ned og tissede. Trak ud, blot for at konstatere at der var nogen, der havde proppet toilettet fuld af IKEA-poser. Det havde ikke et pænt udfald. Jeg kan huske, at jeg skrubbede gulvet med en opvaskebørste… og der var ubehandlet trægulv på toilettet – naturligvis.

3. Jeg blev jagtet af en gut med en machete… (tak til Dexter sæson 5. Fuck you very much.)

Og hvorfor så alle de her mareridt? (<– for øvrigt et ord som jeg lige har lært at stave til) Well, fordi jeg brugte lørdag på at male soveværelse med min søster. Og der er blevet så fint! Ikke mere pulterkammer med tisgult-going-on-hudfarve på væggene og en seng der hviler op ad en ydermur som gør, at jeg bare skal tænke på at gå i seng med vådt hår og så er der bonus på skimmelsvampe-kontoen.

Nu har vi et flot soveværelse hvor ingen ligger inderst og der er plads til tingene i skabet hvis man bare gad at sætte derind<a
Men med den flothed følger også de maling-fumes som, trods udluftning/minusgrader i lejligheden over hele weekenden, ligger tungt i værelset.

Fumes der åbenbart virkelig sætter gang i drømme-apparatet.

Følgere på Instagram (@Stopdetdog) vil vide hvor meget lort der rent faktisk var i mit soveværelse præ-oprydning.
Følgere af bloggen kan se det her:

hytte2

Hytte1

Ja det er min søsters fødder, der gæsteoptræder på 1. billede

Read Full Post »

Der er et par steder både fysiske og online, hvor koncentrationen af idioter er lidt højere end gennemsnittet.

Her kan nævnes fodboldstadioner, Simons natklub i KBH (eneste sted hvor man kan få skæld ud af Klaus Riskærs søn, fordi HAN væltede MIN drink udover MIG… Men han skældte mig nok mest ud, fordi jeg ikke vidste hvem han var… mens han slightly aggressively hvislede “VED DU IKKE HVEM JEG ER?”. Nej.. Nej det gør jeg ikke. Og behovet for at lære dig at kende kan ligge på et meget lille sted), Fast food restauranter efter kl. 4 om natten, Ekstra Bladets nationen!, bilkøer i indre by, Kaare Sands dokumentarserier osv. osv.

Nu kan vi med sikkerhed også tilføje Pia Kjærsgaards Facebook-side. Facebook har blokeret hende fra at opdatere og kommentere i 24timer (som så blev reduceret til 4 timer) efter et passende antal mennesker formentlig har anmeldt hende for at bryde Facebooks community standards (What? Har Facebook regler? Ja sgu da, som ethvert chat-forum er der også her nedskrevne regler, der i det store hele fortæller dig at du skal tale pænt, at du ikke må mobbe eller drille, og hvis du ikke overholder det, så bliver du sendt uden for døren).
Uagtet at Facebook nu har sagt undskyld og at det var forkert at blokere hende p.g.a. brugen af ordene “dum” og “naiv”, så er det savme lige præcis de ord (og jeg kunne måske også finde på nogle lidt mere kreative adjektiver, men så er det noget med at jeg ikke er bedre end dem) der passer på de fleste kommentatorer derinde, både på hendes side men så sand-e-ligt også blandt de mennesker, som har et behov for at gi’ igen af en lavere skuffe – altså dem der overordnet set ikke er enig i damens værdisæt.

Jeg faldt over en afstemning a la “Er det strengt at Facebook ekskluderer folk så hurtigt” og langt de fleste havde svaret “ja”… Rebelsk som jeg er, svarede jeg nej. For jeg synes at der skal sanktioneres når der mobbes. Også selvom vi har ytringsfrihed. For det er sgu da ytringsfrihed under ansvar. Jeg synes faktisk at det er symptomatisk for vores tid at voksne mennesker pakker mobberier ind i ytringsfrihedens flotte kappe…. Særligt tonen politikere i mellem er grim, plat, ufattelig barnlig og indholdet er ikke meget bedre og i meget sjældne tilfælde relevant udfra en politisk interesse.

Så ryd endelig op, Facebook, både hos Pia K. og hos Helle T. men i særdeleshed hos Søren Pind for magen til nederdrægtig mudder”kommunikation” skal man lede længe efter.

(Politisk) Dialog anno 2013:
“Din klamme luder, fuck hjem i din lortegrotte og sut pik i helvede!”
“Hey tal lige ordentligt, du skal ikke kalde mig sådanne nogle grimme ting!”
“Fuck af kælling, der er ytringsfrihed!”

Måske lidt fortegnet… Men I ved hvad jeg mener.

big-mouth-baby (1)

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: