Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for august 2012

Et behov for præcisering…

Jeg skrev forleden at jeg havde to større guilty pleasures…
Tiramisu og Burhan G.
Den ene svampet og fed, den anden cremet og vammel… Begge dele på den helt særlige gode måde!

Men det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere at der altså er tale om hans sang talent og ikke hans… *ahem* andre talenter

Åh tilbage i 2004 kaldte min storesøster den allerede… At han havde talent, den gode Burhan G. Det var dengang han sang Playground.
Det er sjovt for jeg havde aldrig forestillet mig at han var sådan en som hun kunne tænke “ok, cool nok” om, så hendes dom er på en eller anden måde hoppet ned i skuffen over random minder fra fortiden, som vi gemmer på… Dernede ligger også mindet om første gang min storebror spiste jomfruhummer efter at have overkommet intollerance overfor skaldyr, min lillesøsters forsøg på at ta’ min perlemorsneglelak som shot og en masse andre ting.

Men min storesøsters kvalitetsstempel til trods, så er det som om man ikke må kunne li’ hans musik (altså ikke for min søster, men sådan generelt)! Det er lidt ligesom Sys Bjerre ej det er der måske hold i eller Nik & Jay… Det er bare ikke socialt acceptabelt.
Derfor er han min guilty pleasure. Én jeg måske ikke lige går op og deler med DJen et sted a la “Hey gider du ikke spille den der med Burhan G, den der Shubano Bææææta, I såårr dø sejt“…

Jeg har også en lillesøster… Som også har en sej musiksmag (“også” som i, som min storesøster, ikke “Også” som i som mig… jeg hører jo Burhan G for fanden).
Sidste december sad vi og lavede brunkager i funky forme med alternativ glasurdekorationer.

Planen var at julestemningen skulle udnyttes til noget godt, vi ville lave små juleposer med lidt brunkager, mandariner osv. og så gå ud og give dem til de hjemløse (jo sgu… sådan er vi fandme… Vi lavede måske 10 kager og købte pebernødder for resten men det er tanken der tæller).

Problemet opstod så da vi begav os ud for at dele cette nydeligt indpakkede juleposer ud… Det var ret så koldt konstaterede vi begge to da vi begav os op mod Nørreport. Men gudskelov for dem, knap så fedt for vores lille karmaprojekt, var der ingen hjemløse at finde ude i kulden… Og det er faktisk løgn, vi så en mand med en indkøbsvogn, der så noget forhutlet ud, og blev helt glade og gav ham en pose og et “glædelig jul”… Han takkede nej tak, så på os som om vi havde forgiftet brunkagerne og gik videre med sin indkøbsvogn.… Så vi måtte gå tilbage igen med uforrettet sag og en bærepose fuld med julegodteposer, som endte i min lejlighed indtil mandarinerne rådnede og jeg smed hele lortet ud.

Meget lang historie kun inddraget for at få lov at sige at vi altså sad dér, min søster og jeg, og malede brunkager med kulørt glasur og skulle jo have det rigtige soundtrack. Og dér… lige dér fandt jeg ud af at min søsters guilty pleasure er Rasmus Seebach. HA! Dét er sgu da socialt uacceptabelt. Så er min slet ikke så slem…

*Sorry lille svin, satser ikke på at der er så mange af dine venner der læser med her (med mindre jeg beslutter mig for at poste det på din facebook), og det var alligevel kun et spørgsmål om tid før familien fandt ud af det. Vi elsker dig alligevel!*

Reklamer

Read Full Post »

Fredagsniceness…

I går var jeg ved at græde, da jeg fandt ud af at det ikke var fredag…
Oppe i mit hoved var det helt bestemt fredag i går og jeg går endda en weekend i møde uden så frygteligt mange planer, så jeg glædede mig VILDT til at slappe af efter hvad der føltes som ugen der varede 10 år.

Da det gik op for mig, at det kun var torsdag og at det betød at jeg ikke bare manglede en hel arbejdsdag inden weekend men også et stk. kl. 7 løbetur, så græd jeg inden i… Hulkede… Udenpå så jeg bare meget fortvivlet ud og var pludselig meget træt…

Jeg tvang mig selv relativt tidligt i seng i går trods den bedre halvdel og en australsk ven på besøg kastede sig over Yes Men Fix the World-filmen… Nåede lige at få ½ time med af den… glæder mig til at se resten af den. Sindsyge aktivister der tager røven på medier og aktionærer og alle mulige andre. Om det er sagen eller dem selv der kommer i centrum ved jeg ikke helt endnu, det kan jeg fortælle om når jeg har set den færdig. Den er, i sand antikapitalistisk-aktivist-stil, gratis at se på youtube.
Og så op i morges, løb… solen skinnede lidt unlike i onsdag, hvor jeg var våd af regn helt ind til sportsBHen, da jeg kom hjem, eftersom vejrguderne valgte at smide skybrud efter mig og mine løbesko. Så er ½ time fandme lang tid.

Ind på arbejdet og efter en uge med ret sløje frokoster #firstwoldproblems #Iknow så var fredagsfrokosten et overflødighedshorn af lækre sager. Mæt og glad arbejdede jeg lidt videre bare for at blive konfronteret med en af mine allerstørste guilty pleasures (der er 2)… Tiramisu. Klam svampet sag som bare forvandler sig til 1000 engle der synger inde i min mund weird ass billede for mine øjne og nulstiller denne uges 3 løbeture og de næste 3 på alle tænkelige måder…

Tyk og glad tuller jeg hjem om lidt til et program for aftenen som består af middag med halvdelen og vores australske logerende, som rejser videre i morgen. Måske en film bagefter? Måske en øl? Måske går jeg i gulvet af træthed et kvarter efter aftensmaden…

Either way, jeg gider det bare skide godt…

Go’ weekend!

In case you were wondering (I know you were)… Min 2. guilty pleasure…

Read Full Post »

Bla bla bla det her indlæg handler om at løbe bla bla bla husk at læse del 1 og 2.
Og da jeg sagde at der ville komme en part 3 “I MORGEN” mente jeg “Om 4 dage”…

Nå men, 1. løbetur var veloverstået… Og godt begyndt er jo som bekendt halvvejs… NEJ. Én løbetur er ikke halvvejs færdig når man skal løbe 3 gange om ugen… i mange uger.

Men det gode er jo, at man ved at det tager kun en halv time hver gang. Det er det der er så pisse fedt ved den app. Man VED at det drejer sig om en halv times aktivitet og 2 timer før den røde farve i ansigtet foretager sig.

Første løbetur var en tirsdag, ambitionerne var at løbe torsdag igen, men en forbilledlig sej veninde løb Tri 4:18:4 torsdag aften og jeg var helt træt efter at have stået og heppet på hende, så jeg gik hjem og spiste en masse mad og gik i seng! Ja ja, inspirerende, sådan noget motion!

Men jeg havde planer fredag eftermiddag, så hvornår fanden skulle jeg klemme 2 løbeture ind mellem fredag-søndag, når både fredag og lørdag var programsat med alkohol og hygge.

En kollega havde lortesvaret: Du kan bare løbe om morgenen.

Jeg møder på arbejde kl. 9:20 9:00 efter at have gået igennem Kgs. Have med hunden i ca. 15-25 minutter. Jeg bruger ca. 5 minutter på at gøre mig klar, hvilket betyder at jeg står op ca. 8:30 i hverdagen.

Vækkeuret blev stillet til kl. 7 fredag morgen og efter 15 minutters snooze stod jeg op. Tog løbetøj på. Iphonen i hånden. Headphones (blev vi enige om at kalde dem) i ørene. Ned ad trappen. Warm up. Run. Walk. Run. Walk. Run etc. Cool down og jeg havde overlevet.

Jeg har lige behov for at gentage her:
Vækkeuret blev stillet til kl. 7 fredag morgen og efter 15 minutters snooze stod jeg op. Tog løbetøj på. Iphonen i hånden. Headphones (blev vi enige om at kalde dem) i ørene. Ned ad trappen. Warm up. Run. Walk. Run. Walk. Run etc. Cool down og jeg havde overlevet.

How is that for crazy?

Nu har jeg løbet i 2 uger, er i gang med min 3. uge, og det sindsygeste er jo at man bliver bedre. At appen så bliver ved med at antage at jeg taber mig 6 (!!!!) kilo pr. løbetur, er så en anden ting, og lidt træls hele tiden at sætte vægten op til de cifre som displayet viser når jeg stiller mig op.

Men en sikker garant for at jeg har ydet er, udover det åbenlyse; svedlugt, sveddråber, og ret hurtige vejrtrækninger, at min effort-plet bliver rød.
Min krop er nemlig udstyret med en plet på armen, som KUN giver sig til kende, når jeg har det hårdt.

Og SE:

20120821-171808.jpg

Det er den der i billedets venstre kant… Vildt ikke? Jeg er ikke helt sikker på at I kan se den rigtigt… Derfor er det nok bedst at jeg tager et nyt billede af den ved lejlighed. Jo det er… Nok bedst.

Read Full Post »

Ja altså, måske har I fanget den, men dette indlægs rigtige titel er selvfølgelig “Min første løbetur med en app #2″… Part 1 er her, og er måske meget fed at have med, for at få det fulde udbytte af part 2.

Nå men altså; Vi når en sø rundt og jeg kan se på appen at jeg har klaret 8 runs ud af 9 og jeg kalder “Pause” for at diskutere ruten for den sidste run med halvdelen.
Vi står nu samme sted, som hvor miseren startede… Dér hvor jeg 20 minutter tidligere havde himmelvendte øjne… og så siger han det sgu… “Er det ok at jeg lige tager en sø til?” [og her slutter han ikke] “jeg føler slet ikke at jeg har rørt mig”… Og fuck no om jeg siger “Eeeej så bliver jeg jo nødt til at løbe med” troede I ellers lige… I retrospektiv er jeg glad for at jeg ikke havde fået så meget ilt til hjernen dér, for MAND så var der lukket mange grimme ord ud. Jeg kan ikke engang huske hvad jeg sagde, jeg brændte lidt sammen i mit hoved.

Han løber lige en sø til, mens jeg klarer mit run 9 ud af 9, mit walk 9 ud af 9 og mine fem minutters cool down.

5 minutter var muligvis ikke helt nok til at coole mig ned, for det var ikke en kærlig velkomst han fik, da vi blev genforenet på returvejen. Mig; ildrød i hovedet (ville så gerne sige at det var fordi jeg var rasende, men det var mest fordi jeg forpustet) og ham mega-overskudsagtig.

Heldigvis havde han luret at den dybrøde kulør i mit fjæs muligvis også kunne tilskrives en snert af hidsighed, og efter et forsigtigt “Hvad er der i vejen” og mit knap så forsigtige “Jeg fucking løber aldrig fucking med dig igen, det er fucking demonti-fucking-verende at du LIGE tager en fucking sø når jeg er ved at kradse af af udmattelse” og hans efterfølgende tilkendegivelse af at han næsten havde bidt sin tunge af efter han havde sagt det, så var det overstået…

Historien forsættes i morgen (sikke meget suppe jeg kan koge på sådan en løbetur, hva’!?)

Read Full Post »

Faktisk er den rigtige titel på dette indlæg “Min første løbetur med en app Part 1” men så ville I jo ikke have klikket jer herind (forudsat at I altså feeder fra Bloglovin‘ eller andet godt)… Men helt ærligt, nu hvor I er her, kan I lige så godt blive hængende…

Ok, først lidt forhistorie:

Den bedre og mere løbende halvdel har løbet fra tid til anden. Men er ofte gået i stå i noget ondt i knæet, skinnebenshejs, borelia og hvad har vi.
Så vi skulle begge i gang med appen.

Tjek-listen:
2 iPhones – tjek
2 x 18 kr. i appstore – tjek
2 x læsen lidt mere – tjek
2 x 6 kr. yderligere i appstore – tjek (man skal købe ekstra for at se på et kort, hvor man har løbet… fordi man jo til sidst løber SÅ langt at det ikke er sikkert at man kan huske det… Eller… man løber ret beset ikke mere end 5 K sjovt nok, men det var jo bare 6 kr. mere, og det er sådan et fint kort… suk, jeg er en sucker for mersalg. So shoot me!)
2 x høre-telefoner – tjek (hedder det egentlig høre eller øretelefoner? Skal vi bare være enige om at sige headphones, det er så international OMG, det er fedt.)
2 x løbetø… “nej FUCK, hvor er mit træningstøj?”… Så er det længe siden at man har trænet når man ikke anede hvor fanden det er… Det lå naturligvis i min BH-trusse-strømper-strømpebukse-bikini-skuffe.
2 x løbetøj – tjek
1 x pandebånd – tjek Ja det er 20 grader eller mere, men det blæste og jeg får MEGA nas i ørene når det blæser. Ja goddaw, jeg har pandebånd på alle dage uanset årstid hvor vi nærmer os en vind af en vis styrke.
Min pulsur fandt jeg også frem, men jeg kunne ikke finde bæltet til, og tænkte at det var måske lige fjollet nok at ta’ pulsuret på, når det ikke ville kunne andet end at fortælle mig hvad klokken var.

Og SÅ afsted…

5 minutters warm-up, som blev brugt på at gå ned til søerne. Én lille pause hvor jeg himmelvendte mine øjne af et andet par, der også var ude på en løbetur. Manden sagde “Jeg tager lige en ekstra sø”, hvortil pigen lettere fjollet-flirtende-lader-som-om-jeg-er-irriteret siger “Eeeeej så bliver jeg jo også nødt til at ta’ en til” og så løb de væk. Jeg når lige at sige til den bedre halvdel “Slå mig ihjel hvis vi nogensinde bliver sådan et par” og så siger appen “RUN” til mig… And that I do…

Gudskelov går der ikke mere end 30 sekunder før den siger “WALK” igen, og jeg ved at jeg overlever. Sådan går det rundt om én sø, og den bedre halvdel er virkelig bedre og er konstant lige lidt længere foran mig.

Og taler til mig… Og jeg har ikke engang luft til at tænke… Kan kun afvente “WALK”-kommandoen mens jeg konstant overvejer om jeg ikke ved tankekraft kan få den rare app-mand til at forbarme sig over mig, og give mig kommandoen 10 sekunder før tid. Og hele tiden er halvdelen foran mig.

Da da da daaaaaam! To be continued (ellers er jeg bange for at I ikke orker at læse indlægget…)

Read Full Post »

Hvor grænserne rykkes…

Da jeg var yngre svor jeg at jeg aldrig ville træne i et fitness-center. Det ændrede sig for 2 år siden (at status nu er at jeg ikke har trænet i 3 mdr. er jo så en anden og helt uvedkommende sag).

Da jeg startede i fitness-centeret svor jeg at jeg aldrig ville gå til spinning… Det ændrede sig efter et par måneder, hvor jeg så gennemsvedte mennesker forlade spinninglokalet og jeg kunne konstatere at zumba bare ikke gjorde det for mig.

Alle dage har hadedisciplinen dog været løb. Skolernes Motionsløb blev tilbragt på en stub nede i skoven, med smøger, carefully selected unge drenge og piger og legen SPK (Sandhed, Procent, Konsekvens… de kedelige tog S eller P og blev ikke inviteret med næste gang. De friske eller billige tog K og snavede i 5 sekunder med tunge med Søren) . Jeg har med andre ord ikke gjort mig meget i løb. Da jeg boede i forstæderne kunne jeg godt finde på at løbe efter bussen, men der går jo også ½-1 time mellem hver bus og så var det ned ad bakke hele vejen. Efter jeg flyttede til København løber jeg ikke engang efter bussen. Mest fordi den kommer igen om et par minutter jeg cykler rundt i stedet.

Én gang begav jeg mig ud i lidt løb fordi min hverdag ikke lige kunne passe med fitness-centerets plan… Og det gik jo ok. Men det hang ligesom ikke ved… Jeg løb faktisk ikke mere efter det.

Men læste så om Ease into 5K-appen til iPhonen og tænkte at den skulle jeg prøve. Kort fortalt en app, der fortæller dig, hvor meget du skal løbe og endnu bedre hvornår du må gå.
Og en god ting fortjener sgu lidt spalteplads, for den har fået mig ud og løbe på 2. uge nu… 4 gange sgu.
Og det er en bedrift. Så jeg kunne sagtens finde på at skrive lidt om mine løbeture. Og nu tænker I “Mand, det bliver satanedeme kedeligt”… Og det vil jeg bestemt ikke afvise godt kan være tilfældet…

Hej hej…

Se bare, sådan kommer jeg sgu da til at se ud i løbet af no time!! Altså på nær at jeg jo er blevet blond. Men ellers stemmer resten nok meget godt.

Og til den som kunne liste sig til at tro at nogen har betalt mig for at skrive det her… LØGN. Alvorlig talt er der ingen ikke mange der har lyst til at lægge penge for at score lidt spalteplads her på matriklen.

Read Full Post »

Så skete det…

Men jeg skulle have gjort det for 4 3 mdr. siden.

Fitness-abonnementet er sat i bero as of i morgen.

Til gengæld er jeg begyndt at løbe… Hvad sagde du? Ja sgu… Løbe…

Det vil jeg smadder gerne fortælle om, for jeg VED, at I rigtig gerne vil høre om det *overvejer kort her om jeg skal lukke for kommentarsporet til dette indlæg*, så I kan vente jer.

Så vi parkerer lige mandekroptransformationen bodybuilder-drømmen lidt

Øh og efter at have bladret igennem de her billeder, så er der heller ingen Iron(wo)man ambitioner. Ikke at der var dét i forvejen… Jeg har trods alt en snert af sans for realiteterne.

Nu må jeg suse ud i den varme sommeraften!

Regner med at være at finde på instagram igen i aften @stopdetdog, for du kan ikke få nok…
Og jeg har sgu da også fået 80 likes på Facebook! How about that and a round of applause dacapo encore I love it and you too thank you very much?!

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: