Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2012

Oh yes…

Lad os starte med begyndelsen eller begynde med starten:
Har startet et par blogkladder idag… Jeg skal jo ikke blogge af pligt, men jeg havde sådan lyst til at ramme den der guldåre, som man gør engang i mellem. Hvor man bare kan skrive og skrive og læse det igennem og tænke “Ha, det er sgu da ok…hvis man ikke er så vild med kommaer“.

Nogle gange skal det tvinges igang… Som en sløv Evinrude påhængsmotor med “hive-starter”… Man hiver og i et sekund tror man at den er der, men så dør lyden… Man prøver igen, giver den lidt choker, men den dør igen. Og så lige pludselig brummer motoren og man må gasse ned for ikke at forhaste sig afsted… Den er der bare, uden at man egentlig ved hvad man gjorde anderledes.

Jeg er ikke så ferm udi metaforer, så til orientering er ovenstående afsnit et billede på hvordan min skrive-evne er ustabil og uforudsigelig. Get it? Motor = hjerne, ik’!? Og hive-forsøgene er sådan lidt ligesom blogkladder! Og choker er symbol for… øh… mad.

Det var så hvad jeg prøvede på i dag… Skrev lidt om hunden med separationsangst… Eller om hvordan jeg havde en kort jakke på idag uden at fryse… Men motorlyden udeblev og “Gem kladde”-knappen parkerede blogindlægget på Elefanternes Kirkegård, som endnu et der ikke blev (helt) til…

Går en tur med hunden i en park… Ser en ung og temmelig trendy looking latino guy, der kigger lidt ekstra efter mig. Jeg er ikke sen til at tage komplimenten til mig og påtænker at gå videre med et lille plus på selvtilliden. Manden henvender sig og spørger forsigtigt om han må stille mig et spørgsmål. Lidt usikkert får jeg sagt at det må han da gerne. I parken er man for øvrigt kun vant til hunde-small talk a la Nå hvor gammel er din? Det er da en fin én, hva’!? Hov, den er da lidt hidsig, er den ikke osv. osv. osv. men det foregår generelt mellem to mennesker der BEGGE har hunde. Han havde ikke nogen hund, så I kan nok forstå min forvirring.
Han kigger op af mig… Whats the deal? Er latinoer bare altid lidt lave i det… Blikket stopper på toppen af mit hoved, hvor resterne af frisørturen fra helvede sidder (Se del 1, del 2 og del 3).
Han spørger hvad der er sket med mit hår, jeg tænker “Jamen… det er jo fixet, er det ikke!?” og svarer “Høhø hvad mener du?” hvortil han siger ordene: “Ja altså… nu siger jeg det bare… det er sådan lidt grønt bag til”…
WHAT THE FUCK??? Jeg kan jo for helvede da ikke se mig selv bagfra, og jeg er åbenbart omgivet af rare mennesker der ikke fortæller mig at jeg ser fed ud i den kjole at jeg har grønt hår bag til…
Jeg fortæller ganske kort at ja jeg havde da muligvis haft en heftig frisøroplevelse, så derfor var mit hår også lidt kort i det, og han fortæller mig i ca. 15 minutter hvad han vil gøre ved mit hår.

Og her indser jeg for øvrigt også at oprindelig antagelse om at han tjekkede mig ud, var ganske fejlagtigt. I bedste fald kunne det være med en modemæssigt interesse, men med min manglende sans for mode er det nok heller ikke sandsynligt.

Anyway, han er tonser-persistant og booker mig ind både i morgen, i aften og på lørdag til ‘den store tur’, så jeg kan blive glad igen. Jeg fortæller ham at jeg altså skal til Stockholm og at jeg forøvrigt ikke er sådan en impulsiv type (og her har han muligvis spurgt sig selv hvordan fanden jeg så var endt med sådan noget hår), så om jeg ikke kunne få hans kort og så kunne jeg jo ringe. Hvortil han tørt konstaterer at jeg altså ikke kan rejse med sådan noget hår.

Oh Lord is it that bad?

Han gav mig sit kort og en helt fantastisk pris fordi “ingen skal se sådan ud” og sagde for øvrigt at når jeg ringede skulle jeg bare sige at jeg var hende med det grønne hår… (Ja… hvis nogen spørger, så er jeg hende med det grønne hår… for future reference, I ved…)

Så kan man lære ikke at gå og savne noget blogbart… Mit hår, som jeg aldrig troede jeg skulle beskæftige mig med her på blogmatriklen, har således fået sit fjerde blogindlæg.

Reklamer

Read Full Post »

At jeg har så mega optur (ja ja teenageudtryk eller også er jeg bare ung med de unge for ti år siden) at jeg har fri i aften. At jeg ikke skal arbejde… At jeg har glemt at melde mig på spinning…

Måske går jeg i gang med at sortere alle de papirer der er blevet smidt ned i “vigtig”-kassen (det er her alle rudekuverter ender… jeg er SÅ glad for at SKAT og banken er begyndt at sende alt elektronisk, ellers var kassen fyldt op for længe siden).

Eller også skal jeg sidde og ‘draw something’ hele aftenen. Jeg er ved at være ret ferm til at tegne Skotland… og Finland… Og Conan (ja, the barbarian)

Jeg kunne også lave en ret, der tager lang tid… Men den bedre halvdel er ikke hjemme og det er sgu lidt trist at spise fancy dinner med sig selv…

Jeg skal i hvert fald se en røvfuld dårlige serier i processen…

Eller måske går jeg bare direkte hjem og i seng og putter med den lille hvaps:

20120320-153816.jpg

Jeg ender nok bare med at sidde og trykke “opdater” på Facebook, instagram, twitter, dr.dk, pol.dk, eb.dk, bloglovin.com og hvad har vi.

Åh jeg glæder mig allerede!

Jeg tror sgu jeg køber blomster på vej hjem. Fra mig til mig (og Carla).

Read Full Post »

Better late than never…

Jeg har helt glemt at fortælle jer om en oplevelse af kaliber.

For et par weekenden siden var jeg et smut nord på. Der skulle købes ind til familiens søndagsmiddag…
Normalt ville turen gå til Netto, men rygtet havde sig at Birkerød havde fået sin very own Føtex. OMFG… Der var en tilbudsavis i omløb med vanvittige tilbud. Canon D1100 (tror jeg) til 2000 kr., en MacBook Pro til 6000-7000 (tror jeg), en KitchenAid Deluxe til 2.500 (som muligvis har fundet sig en plads i mit køkken), og hvad der er endnu vildere: 5 poser fuldkorns-penne til 25 kr.!!

Alt i alt en hel del tilbud som ikke var til at stå for… Det var en kollektiv erkendelse, for fucking HELE Nordsjælland var mødt op for at raide biksen.

Heldigvis for alle var mennesketilstrømningen forventet…

20120318-130346.jpg

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Read Full Post »

Tak for alle jeres kommentarer på hår-sagaen. Jeg mangler at få klippet en cm pels af, hist og her, men det klarer vi om et par uger, tror jeg.

And todays news: I fredags kulminerede mange dage og afteners arbejde i en fest på arbejdet. Trix var der, Sandra også, og Rådne Radisser (som jeg mødte for første gang… Det er altid sådan lidt blind date agtigt)… Rygtet har sig at Maren også var der? Måske havde hun Supermutti med? Men det er altså lidt problematisk at finde de mennesker man gerne vil hilse på, når man ikke helt ved hvordan de ser ud. F.eks. måtte jeg få en kollega til at introducere mig til Rådne Radisser, da hun havde mødt hende i toiletkøen og derfor blev klar over, at det var damen bag de fedeste hverdagstegninger, som ikke pakker parenthood in i lyserødt vat og blonder. Kollega kom til mig og fortalte at hun lige havde mødt THE Rådne Radisser… Og jeg måtte sende hende ud igen, for at finde hende og introducere hende for mig. Som sagt så gjort.
Og verden er ved Gud lille. Vi råbte i munden på hinanden “Er det dig?!” … Det var det. Vi er fra samme forstad, har gået på samme skole et par år i mellem os… Hun har gået i klasse med min kusine og kender min bror perifert. Hun havde mistænkt mig for at være mig, måske pga. det særprægede hår!? Haha…
Sådan!

Det var en feeeed fest, men hvor ville jeg gerne have haft ro og tid til at drikke mig helt af helvede til med Trix og hendes +1 Lise… Eller tømme baren for 2. gang for Gin Tonics med Sandra… Finde flere fælles bekendtskaber med Rådne Radisser… Eller gå rundt og spørge samtlige mennesker om de var Maren og Supermutti.

Til gengæld gik jeg på mandejagt med en veninde… Eller hun var på jagt, jeg vidste godt hvor min mand var… Jeg fik danset med regnskabsdamen, drukket en øl med IT-gutten, hoppet rundt med min chef og kolleger til From The Sun og Brother Grimm. Ambitiøst med to bands på 3. sal på et kontor… Overvejede kort om vi alle med et brag ville ende på 2.sal da gulvet gyngede helt vildt. Men vi klarede det, baren løb tør 3 gange, blev fyldt om igen 2 gange. Der blev købt ekstra is og flere chips i løbet af aftenen og alt i alt var jeg ganske tilfreds.

Cyklede hjem, og gik omkuld det sekund min krop kom i kontakt med madras og dyne. Vågnede næste morgen, hoppede i en hoodie og et par slappe-bukser og gik ned til min cykel. Som stod hvor jeg havde stillet den natten inden… Med kædelåsen fint på bagagebæreren. Ganske ulåst en fredag nat i centrum af København. Dét, mine damer, er cykelkarma….

Således opløftet cyklede jeg ind på kontoret.

Den opløftede stemning fortog sig dog lidt da jeg kl 12:30 mødte ind på resterne af kontoret. Fuck nu af hvor var der smadret. Vi knoklede med at rydde op så rengøringen kunne komme til, og fejrede veloverstået rengøring med pizza og cola.

20120318-123711.jpg

Jeg lover ikke men tror at jeg nu får lidt mere tid til at skrive lidt mere… For det vil jeg nemlig gerne. Nu har jeg ihvertfald fået mine aftener igen, det er lækkert.

Jeg er i mellemtiden blevet lokket på instagram. Til dem der også er derinde, så er jeg at finde under navnet … Wait for it… Waaaait… Stopdetdog. Der er nok en del billeder af Carla i vente [fuck jeg bliver jo den mest forfærdelige mor når jeg engang får børn… Se! Her er GianCarlo på potten for første gang. Se! Her er GianCarlos første pølle på potten. Se! Her skylles GianCarlos første pølle på potten ud for første (og sidste) gang. Måske er kameraer gået af mode til den tid!?] men ellers tager jeg spændende billeder af f.eks. en kop kaffe… Og min dyne… Og min iPad… Og et billede af mig selv i tre iPads… Amazing, ikke sandt?

20120318-123824.jpg

Read Full Post »

En tur i parken med hund, sol i ansigtet, frisk luft og forår kan klare mange ting. Frygten for at blive skaldet eller endnu værre ende med en pixiefrisure a la Michelle Williams kan det dog ikke klare. Og ikke et ondt ord om Michelle Williams her… Men det hår kan jeg ikke bære. Slet ikke.

Jeg ringer til frisøren, får en dame i røret med heavy fransk accent. Jeg mindes at ingen frisører havde fransk accent dagen forinden, så jeg forbereder mig på at fortælle hele historien til en, der ikke kender til historien.
Jeg når at sige: “Hej, jeg var inde hos jer igår og blev affarvet”
og så siger damen: “Åhh… det er dig” [sagt med heavy fransk accent].
Jeg siger “Ja det er mig…” [trækker vejret dybt] “ja altså… I bliver nok nødt til at klippe det af” [hvornår mon min hjerne fatter at jeg lige har bedt damen om at klippe ALT mit fine hår af].
Damen siger “Ja, vi gør lige hvad du har lyst til, bare du bliver glad. Kan du komme herinde kl. 18?”
Jeg siger [med bævrende stemme, da jeg frygter at skulle til Oslo en hel weekend med pels på hovedet]: “Jeg rejser til Oslo kl. 14… … …”
Damen siger “Ok, vi rykker lidt rundt… og… jeg ringer tilbage til dig lige om lidt.”

Jeg går hjem igen og opdaterer den bedre halvdel og hyler lidt MEGET mere… Forklarer at jeg da slet ikke kan nå en skid fordi fordi fordi… og hvad fanden for øvrigt og hvem har bestilt pels på mit hovedet og jeg ser slet ikke pæn ud med kort hår, jeg bliver bare tyk at se på og hvornår i helvede skulle jeg nå til trælasten og hvad fuck er MDF-plader og 2,44 x 1,22 kan sagtens være i den bil jeg også lige skal hen og hente mens bilens ejer er til møde og jeg har travlt og grimt hår.

Den bedste halvdel henter bil, tager i trælasten, konstaterer at sådan en MDF-plade ikke kan være i bilen, bestiller levering, køber lægter, kører værktøj ind til kontoret… og frisøren ringer og fortæller at jeg kan få en tid 10:45.

Og så forstår mit hovedet at jeg skal have kort hår… og så hyler jeg. Men jeg tørrer øjnene for jeg fucking nægter at tude hos frisøren.

Jeg møder en frisør, som er helt nede. Hun fortæller hvordan hun har talt med teknikerne bag afrensningsproduktet, gamle chefer, kolleger, alle med erfaring, sin mor osv. osv. og ingen forstår noget. Hendes mor er ikke frisør men hun forstod ikke hvorfor jeg ikke havde råbt og skreget af hende.

Efter at hun havde sagt undskyld en milliard gange, måtte jeg sige til hende, at det ikke gik, at hun sagde undskyld hele tiden. At nu skulle vi bare klippe det hår for jeg var sekunder fra at tude igen.

Hun klippede og vi evaluerede undervejs. Hvor kort i nakken? Skal vi tage AL pelsen af? Eller skal vi beholde lidt længde? Skal det være kort i nakken og lidt længere foran? Jeg fortæller hende, at det er ok, hvis hun kan garantere, at jeg ikke ender med min 7.-8.klasse fritz. Kort nakke, skulderlangt foran, midterskildning og to klemmer, der sørger for at pandehåret (som altså er det lange) ikke bevæger sig, mens jeg plukker æbler.

Efterhånden som vi nærmer os kl. 11:45 går det op for mig at vi undgår både 7.-8. klasses flashback OG Michelle Williams fritz og at jeg faktisk er OK med resultatet.

Men kort blev det…

Her ses håret på dagen, hvor det var stylet lidt mere page-nydeligt.

20120314-230243.jpg
Men dén fritz kørte jeg fra børnehaven til 6. klasse, så den er jeg gået lidt væk fra.

Nu, godt en uge efter er jeg glad for mit nye hår. To the point hvor jeg godt kan forestille mig at beholde det her hår. Mest fordi jeg INTET skal gøre ved det om morgenen… jeg har nemlig valgt at ha’ bed hair looket. Authentic style…
Det kostede lidt på selvtilliden i starten… og det havde intet at gøre med at jeg var i Oslo og en pizza kostede 180 kr. og en øl 75 kr. og nordmænd har nok i dem selv og deres norske venner og ikke gider at tale med hende som står og bitcher over at en pizza koster 180 kr og en øl koster 75 kr.

[pheeeew nu kan I ånde lettet op… I know I did]

Huhej sikke en saga… Jeg er ikke så emsig med mit hår. Og de, der kender mig, ved godt, at hvis jeg tuder og har materiale til 3 (!!!) blogindlæg om mit hår, så har det været voldsomt.

Disclaimer inden vi begynder at hade på frisørdamen:
For det første var det ikke den samme frisør som havde farvet mit tøj og pande sort.
Hende her gjorde helt, som jeg bad hende om. Det er ikke sket, fordi hun gjorde noget galt, men fordi hun gjorde det. Og hun gjorde det, fordi jeg bad hende om det.
Mit hår har formentlig været påvirket af at eller andet for et par år siden, som har gjort, at det var særligt påvirkeligt på midten. Stress, medicin, who knows.

Jeg blev klippet gratis dagen efter og bliver også klippet gratis igen, når det sidste pels skal klippes af om et par uger. Tror I, at hun er frisk på en omgang lyse striber i samme ombæring?

Read Full Post »

Tak for kommentarer… jeg kan se, at jeg har berørt noget som de fleste kan relatere sig til.

Den bedre halvdel læste indlægget igår og følte behov for at præcisere følgende “Du har ingen idé om hvor fucked det så ud…”. Dejligt at han holdt igen med den udtalelse til nu! Men altså, bare så I virkelig skruer op for fantasien når I forestiller jer mit hår i det følgende:

Tilbage til historien:
Efter 2 mere eller mindre smertefulde afrensninger og 1 enkelt indfarvning, lød det unægteligt som om frisøren prøvede at overbevise mig, om at det var en god farve til mig. At vi kunne vente med at farve det igen til om et par uger…
For god ordens skyld refresher jeg lige jeres hukommelse her… Det var alså denne farve som var “god til mig”:

20120314-221029.jpg

Needless to say at jeg, i samspil med en anden frisør, protesterede.
Så vi tog en indfarvning til, selvom hun advokerede for, at jeg nok ikke skulle have så mange flere kemikaler i mit hår. [hvad hun nok skulle have sagt var “Øhm, det der med at stoppe mens legen er god, det var for ca. 2 timer siden”].
4 timer i frisørstolen, 2 afrensninger, 2 indfarvninger og en klipning (og en spandfuld produkter) og mit hår så sådan her ud:

20120312-171047.jpg

En høstak i varierende nuancer af gul/brun og grøn på midterstykket…

Jeg fik smidt en røvfuld produkter efter mig og tog på arbejde… bagefter gik jeg hjem…

Da jeg kom ind ad døren, kiggede den bedre og langt mere fattede halvdel på mig og ytrede ordene: “Måske er du bare sådan en der ser godt ud med sådan en trendy korthårsfrisure”… Jeg grinte og sagde “Ja ja…” men tænkte, at så slemt var det ikke. Men han kunne se det bagfra, og det.var.meget.slemt.

Jeg gik i bad, vaskede mit hår og tænkte at det var SLET ikke så smadret som det så ud. Det var jo HELT blødt… Jeg gav det en ordentlig røvfuld pissedyr hårkur (curtesy of brødebetynget frisør, thank you very much) og håndklæde-tørrede mit hår. Og så til min rædsel at mit hår på midterstykket [der hvor det var grønt] var blevet til pels… Våd pels… Eller vat… Et eller andet der ihvertfald ikke havde noget at gøre med almindelige hårstrå.

Jeg gik i seng, tænkte at det nok bare var en sideeffekt af kuren (ja bevares jeg har sgu da ikke brugt hårkur før), så jeg lagde mig til at sove. Da jeg vågnede næste morgen var det famøse midterstykke STADIG vådt. Det vil sige at jeg havde tørre rødder, tørre spidser men ca. 10 cm. på midten med våd pels.
Forrest var der et stykke af mit hår der var næsten helt tørt. Jeg kunne konstatere, at når pelsen tørrede blev det HELT frizzy. Vi taler værre end den blonde afroparyk, jeg tager i brug, når der er fest med diskotema (og det er der jo ret ofte.. eller…).

Så jeg skulle da lige hive en børste igennem det, glatte det ud.
Da børste nåede det krøllede stykke, så jeg bitte små lyse stykker af hår falde til jorden ved mine fødder. Hvor ville det havde været sjovt, hvis det var den bedre halvdel der stod og dryssede bitte små lyse stykker af hår ud over mig… Men og den havde I nok ikke set komme, det gjorde han ikke. Det var mit hår, der smulrede.

Mit hår faldt af. Knækkede på midten… på det grønne stykke.

Så hylede jeg… Ingen pretty tears… ikke lydløse tårer… hulkede og hylede indtil den bedre og stadig meget fattede halvdel fortalte mig i pædagogiske termer, at jeg skulle ringe til frisøren og blive klippet.

Jeg gik en tur med hunden Carla og fik besked på ikke at returnere før jeg havde en frisørtid… Problemet var bare at jeg, dagen inden, havde hørt at frisøren havde 3-4 ugers ventetid og jeg skulle til Oslo 5 timer senere OG skulle nå i en trælast (don’t ask) og havde ikke tænkt mig at gøre nogen af de to ting, hvis ikke nogen gjorde noget ved mit hår.

Del 3 følger i morgen…

Read Full Post »

Der har været et par indlæg rundt omkring i blogland om hår…
Supermutti har haft gang i et hjemmeprojekt der endte mindre heldigt.

Jeg har så lige betalt åh gud 2000 kr. for noget der også endte mindre heldigt.

Det startede fint… Jeg har i en del år efterhånden farvet mine lokker sorte/mørke. Først hos frisøren, men da hun for knap 3 år siden farvede både mit hår, min pande, min silkecardigan, og min tanktop sort, da tænkte jeg, at det måske var fjollet at bruge 500 kr. på noget jeg selv kunne gøre meget bedre for 80 kr.

Så i knap 3 år har jeg altså hjemmefarvet. Strategien har været at gå efter den farve, der var på bud i Netto, så længe den var sort/mørk.

Men for et par uger siden blev jeg lidt træt af det… Sagen er nemlig den, at når man er lidt lyshåret i virkeligheden og ikke er så dygtig til at farve hår hver 3. uge, så ser man ofte lidt skaldet ud, som her:

20120312-170357.jpg

Derfor allokerede jeg ca. 3 års frisørbudget til en ordentlig tur, so to speak. Bestilte tid og glædede mig som ind i helvede. Mit hår så sådan her ud, da jeg trådte ind i frisørsalonen.

20120312-170601.jpg
Fairly langt og meget sort!

Jeg satte mig i stolen og forklarede, at jeg ville nærmere min egen farve. Frisøren nikkede og sagde: “Fint fint, det kan være at vi skal gøre det over et par gange, men det finder vi ud af”, jeg sagde “Fint fint, jeg har voldtaget mit hår i mere end 10 år, og det har det stadig ret godt”. I bagklogskabens modbydeligt klare lys kan jeg tydeligt se, at det var at begå hybris lige dér.

Vi gik ombord i projektet.

Første runde gjorde nas som IND I HELVEDE, og jeg måtte da også bede dem om at fjerne hvad der føltes som napalm fra min hovedbund.
Og efter dét, så jeg sådan her ud:

20120312-170729.jpg

Ikke lige det look jeg gik efter og bestemt heller ikke i nærheden af min naturlige hårfarve, men jeg vidste godt at det var en process, bevares, der var sat 3½ time af til mig.

Anden afrensning gik fint, ikke helt så smertefuld, ikke helt så varm som første gang. Men da frisøren skulle indfarve mit hår i en lidt mørkere nuance, kunne jeg godt se på hende og mit hår, at ikke alt var, som det skulle være.
Hun forsøgte at køre en kam gennem mit hår, så en smule panisk ud og sagde, at vi lige tog indfarvningen ved vasken [læs: væk fra spejlet hvor jeg kunne følge med].
Jeg rejste mig op for at følge med damen, og så til min rædsel en hel del af min i forvejen begrænsede mængde hår på en hårbørste…

En hel del dybe vejrtrækninger for at undgå panik og en indfarvning senere og jeg så sådan her ud:

20120312-170833.jpg

Needless to say, det er ikke ligefrem lig min naturlige hårfarve…

Men jeg græd ikke… endnu.

Del 2 følger i morgen…

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: