Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for januar 2012

… Sidste weekend.

Og fordi den var så begivenhedsrig, har jeg besluttet at dele den op i to… Fordi nu har jeg skrevet en kilometers tekst, og jeg er ikke færdig endnu, så afslutningen på aftenen må I vente med til i morgen. Sådan en lille søndags-snack, det er jo heller ikke dårligt.

PART 1
Fredag var dagen, hvor min veninde blev færdig som læg, og der var linet op med alkohol, ost, alkohol, pølse, alkohol, grønt, alkohol, tapanader, alkohol og brød. Ihhhh hvor jeg glædede mig, og aftenen blev hyggelig fyldt med bobler, rødvin og i et øjebliks kådhed, gin-tonics…

Alle disse herligheder fik jeg så et knap så glædeligt gensyn med umiddelbart efter, jeg havde lagt mig i sengen og konstateret, at jorden ved gud er rund og i omdrejninger.

Et proud moment lige der… Et smut tilbage i tiden til efteråret gymnasiet, som var sidste gang jeg brækkede mig af druk…

Lørdagen blev tilbragt i sengen… vågnede for sent til at høre Mads og Monopolet. Hoppede ind midt i musikquizzen og trak den så længe, som jeg overhovedet kunne, hvilket var sørgelige 20 minutter…
Kl. 13:20 måtte jeg hive tøjet fra gulvet på, sætte mig op på cyklen, cykle til Frederiksberg Hallerne, for jeg skulle se håndbold.
Jeg er ikke sådan en, der ser sport normalt. Men fordi en veninde er ganske dygtig med den bold der, så har jeg slæbt mig op i Frederiksberg Hallerne mangt en lørdag, hvor jeg kan sidde og lugte af tømmermænd og se, i ærefrygt, hvor hurtigt folk kan bevæge sig på en lørdag. Det er meget hyggeligt normalt.

Men denne lørdag var lidt speciel… Pga. uhensigtsmæssige mængder af alkohol fredag og det faktum, at jeg havde trampet igennem på cyklen i 20-25 minutter for at være der til tiden, blev jeg, efterhånden som målene tikkede ind, dårlige og dårligere.

Så da kampen var slut, satte jeg mig igen på sadlen og cyklede hjem… Peter Bangs Vej, Gl. Kongevej i FULD fart. For jeg skulle hjem og ligge i fosterstilling, og det kunne KUN gå for langsomt.

Jeg havde måske været knap så stresset, hvis det ikke var fordi, jeg vidste, at jeg skulle på 6 x blind date med blogger-damer et sted på Amager.

Jeg kom hjem, lagde mig i min seng med al mit tøj på, satte et vækkeur til the very last moment, jeg overhovedet kunne tillade mig, hvis jeg skulle nå at ta’ pænt tøj på og lægge krigsmasken. Så tændte jeg for DRK, for der var en film på.
Først for sent, da jeg lå og rystefrøs under dynen og ikke kunne overskue at ta’ armen ud af dynen, opdagede jeg, at det var en seriøst mærkelig film, som nærmest bare gjorde mig dårligere. Men jeg kunne ikke overskue at skifte… For relateret illustration se Nadias perfekte tegning af en ikke lignende situation.

Vækkeuret bippede, men jeg var ikke færdig med at ligge i fosterstilling. Koncenterede mig om at huske, hvad jeg havde på af tøj og blev enig med mig selv om, at det kunne jeg nok ikke godt være bekendt at ha’ på, på blind date.
4 min. inden jeg skulle ud af døren, rullede jeg ud af sengen, tog overtøj på, smed 1 liter rødvin og 2 flasker bobler i tasken og luskede afsted.

Den bedre halvdel havde grint en del over min stress forårsaget af at skulle mødes med et par damer, som jeg jo kendte lidt gennem deres blogs, men så alligevel ikke kendte at all.
Han mente, at det eneste der kunne gå galt var, hvis det slet ikke var dame-bloggere, jeg skulle mødes med, men i virkeligheden “4 store sorte mænd på Amager, der er ude på at spise dig“…

For kicks, for at løsne lidt op selv, sendte jeg et screen-dump af emailen fra værtinden amarOrama med adresse og telefonnummer, til den bedre halvdel og skrev noget med “Just in case, høhø… Jeg har det så dårligt, dumme tømmermænd”.

To be continued…. i morgen allerede…

Reklamer

Read Full Post »

Du har aldrig fået min stemme, men du har, på lige fod med alle mulige andre politikere, haft min respekt. For jeg respekterer alle mulige og umulige politiske holdninger og som oftest også personerne bag disse politiske holdninger. Indrømmet, jeg har det svært med Pia Kjærsgaard og co. og måske er det fordi jeg synes, at der er så lidt respekt i det menneskesyn, de promoverer og så er det ok at jeg offentligt hader på dem, her på bloggen..

Jeg er vild med at følge med i, hvad der sker… In fact bliver det, som så meget andet, lidt manisk for mig. Jeg vil meget gerne være opdateret. Og jeg er VIRKELIG meget på Facebook. Bruger altså VIRKELIG lang tid derinde. Derfor må Facebook være mit choice of weapon mod uvidenhed, mit primære visuelle medie, blandet op med radioen program 3, stadig i mangel af bedre.

Så jeg ‘subscriber’/abonnerer på mennesker, som holder mig oplyst. Eller mennesker, der underholder mig.
Du, kære Søren, var nok en blanding af de to. Lidt oplysning og ganske meget underholdning.

Men nogle gange, ik’ Søren, så bliver jeg sgu så forbandet. For jeg synes, at du er beskidt og så sandelig ikke på den frække måde .

Jeg bliver sgu træt af at høre på dig… Og må unsubscribe fra dig. På den måde bliver jeg udsat for lidt mindre politisk mudderkastning. For det er så nemt for dig på Facebook. Det er jo kun dine venner, der kan kommentere på dine opdateringer, og derfor er det også kun rygklap og Nationen-værdige tarvelige kommenetarer om dine modpolitikere, der figurerer i dit kommentarfelt. Men så, for reasons unknown kan jeg ikke dy mig alligevel. Må subscribe igen. Må læse med og snage. Lidt ligesom man (‘man’ som i ‘mig’) læser lidt med i skjul på blogs, selvom man ikke altid holder så meget af/med bloggeren…

Men Søren, jeg troede, at den tarvelige tone var forbeholdt din Facebook-profil? At det var sådan en Facebook-tone, som du lige tænkte var en crowd-pleaser.

Her til aften tog du den med ind i Debatten. Og jeg kunne tale længe om hvor fjollet Debatten er, og at det naturligvis ikke er der, jeg henter min oplysning, og at det egentlig er fjollet, at jeg ser det, for jeg krummer altid tæer, så det tager helt til næste dag at få dem foldet ud. Jeg hader det egentlig, men det er lidt lige som gyserfilm. Hvis jeg var fornuftig holdt jeg bare den skide pude for øjnene, mens jeg kantede mine håndled, sådan så jeg også kunne holde mig for ørene… men det gør jeg ikke. For jeg bliver jo nødt til at se, hvad der sker alligevel.

Det er blå blok repræsenteret ved Ole Birk Olesen (som fortjener sit helt eget blogindlæg ved lejlighed) , Brian Mikkelsen og så dig, Søren. Så er der rød block, her repræsenteret af Johanne SM, Pernille RT og Pernille Vigsø Bagge (hende kender man ikke så godt så jeg tænkte jeg lige ville skrive hendes navn fuldt ud) . Du diskuterede med Pernille VB (nu har jeg introduceret hende så nu får hun initialer som de andre) og hun kritiserer din regeren/regering de sidste ti år. Fremstiller naturligvis sig selv og sit, som det fede alternativ. Og hvad hørte jeg så dig sige som et forsøg på et come-back til Pernille VB? Du hvisler hånligt ud af din mundvig: “Nå… men du blev nu ellers ikke minister…”

Fuck nu af, hvor er det dog pisse latterligt sagt. Jeg ved fandme ikke engang, hvor jeg skal starte eller slutte.

Latterligt.

Og min straf til dig… Jeg må unsubscribe endnu engang. Ha! Ta’ den!!! En subscriber mindre. Én mindre i det danske rige, der skal trækkes med at høre på dine småperfide bemærkninger og din evige Spotify-deling… Private listening, please! No one gives a fuck!!!

Sådan… Det skal du nok lære noget af.

Til dem af jer der ikke helt kan se, hvor nedern Søren var, som det står beskrevet i ovenstående, skal I være velkomne til at klikke HER, og surfe igennem alt muligt crap indtil 34 minutter inde i klippet… Tror faktisk, at linket linker til det rigtige tidspunkt i klippet.


For ligesom at hæve niveauet i dette blogindlæg lidt, har jeg valgt et billede af Søren, hvor han spiser. For han ser, som alle andre gør, dum ud, når han spiser.

Read Full Post »

Part 2 – the end

Part 1 er HER… Og siger vel egentlig ikke så meget.

Men part 2 skal jo følge, so here goes:

PART 2

Der er små ting, der hjælper på humøret. Og uanset hvor frigjort-uafhængighedspromoverende-rødstrømpe-tante med vi-kan-ikke-bruge-mænd-til-noget-mentalitet man er, kan man ikke frasige sig, at forelskelse bare gør livet lidt sødere.

Så længe det varer:

Kender ikke nogen, som ikke har fået det bedre af at tale om det (derfor må det jo være the universal truth, når jeg nu ikke kender nogen til at modbevise min tese) . Der kan jo være forskellige måder at tale om det på… Det her er en som jeg kunne finde ud af at tegne:

Den bedre halvdel pointerede at det hedder “sutte pik i helvede” eller “skide i havet”… Ikke “sutte pik i havet”… Jeg vil vove at påstå at one is as good as the other, tror budskabet fremstår ganske klart.

Men som jeg før har brokket mig over, så vil vi kun opleve større og værre tab, jo længere i livet vi kommer.
Heldigvis også større kærlighed, lykke osv.

Men det kan nogle gange være svært at få øje på, når man er ude i en situation, som danner en kilometer høj fæstning om sindet, eller hvis livet har frarøvet én det eller den man holder allermest af:

Dér kan det godt være, at det skvulper lidt over… og gør, at man ikke kan se klart. Og dér hjælper hverken veninder eller mor eller andre der står en nært… for de er, på en måde også, for følelsesmæssigt involveret til at se klart. Sorg smitter jo desværre…

Så skal der måske en større indsats til… Én der ved lige hvordan man spørger på den rigtige måde… eller en der lytter på den rigtige måde:

Og her, mine damer og nok næppe herrer slutter historien… for sådan skal den slutte. Med et glas som ikke er fyldt. Med et hul i fæstningen.

Jeg kender én som har brugt 20+ år på at fylde sit glas… uden at få reduceret indholdet så meget som en eneste gang… og det må være et vanvittigt stort glas. Det er ikke fyldt med voldsomme begivenheder, af den der livsændrende slags. Men mange bække små af crap, som man siger.
Og det har skvulpet over… flere gange. Jeg har bare ikke set det… [indsæt her laaaaang pause]

Nu har jeg set det og nu hjælper jeg, alt hvad jeg kan, sammen med de andre, der også først har fået øjnene op for det nu. Men det er et stort glas. Det kommer til at tage lang tid.

Så moralen (for sådan en skal der være) er, at man skal tale om det, der gør ondt. Man skal fucking tvinge sig selv til at tale om det…
Og så er dette indlæg jo blevet en slags afløb… for mit eget glas. Se bare, det er ikke så svært.

Psst… hvis du er HELT vild med mine billeder eller bare ikke kan se hvad det forestiller, så kan du trykke på dem… så bliver de større.

Read Full Post »

Ja det er mormor her…

Og mormor er helt på røven over at være online i 10.000 meters højde… Lige nu…!!!!!!!! OMG det er fucking vildt Jamen altså, jeg forstår det bare ikke. Fantastisk er det i hvert fald at sidde her og blogge med propper i ørene og lugten af nyåbnede vakumpakkede sandwiches…

20120118-175453.jpg

Ja det er så min bullet proof måde at dokumentere min online tilstedeværelse på… Gulvet i flyveren! Sådan! Nu VED I bare at jeg ikke lyver til gengæld tror mine medpassagerer at jeg har en særlig gulv/tæppe/flyfettish.

Vi tales ved i morgen. Hej Hej!

Read Full Post »

Levende død…

Tjekker bare lige ind for at fortælle jer at jeg var med kl. 7’eren til Stockholm i morges. Det betyder at jeg stod op kl. 4:45… Hold nu kæft hvor jeg hader det lort. Det eneste positive er at jeg endelig er kommet af med min flyskræk, så jeg ikke skal sidde stiv af skræk med fare for at flå armlænene af ved en smule turbulens.

Så den der part to kommer, men fordi jeg ikke fik gemt kladen på min computer igår, så jeg kunne arbejde videre på den her i Arlanda Express på iPaden, så må I vente til i morgen.

Har på fornemmeren at det er helt ok med jer.

Til gengæld har jeg besluttet at starte en liste over mennesker ting jeg hader:
FUCK-NU-AF-LISTEN:
1. Typen der, ved konstatering af skærmene i flyet ikke helt virker, ytrer noget a la “så håber vi ikke at det samme gælder for landingsstellet“… HVORFOR skulle det samme gælde??? Helt seriøst, jeg vil gerne vide det og SLAM så så man min flyskræk snige sig tilbage… Hænger skærmenes system sammen med landingsstellet eller hvorfor FUCK drager du den parallel?
2. Folk der er så tykke at deres lår flyder under armlænet og ind på MIT sæde.

Det var alt for denne gang!

Read Full Post »

Så en føljeton startes her i dag… eller måske bare en miniserie… tror kun at der bliver 2 afsnit. Der er ikke så krævende for folk. Det var nok også derfor folk ikke hoppende helt med på Broen-bølgen – mange afsnit = uoverskueligt. Big mistake by the way, biiiiiig mistake, det var fucking en go’ dansk serie, nok den bedste jeg har set hvis man kunne abstrahere fra Kim Bodnia… fordi han liiidt yiiikiie.

Det var de tegninger dér… Jeg ville tegne fordi det syntes nemmere end at skulle beskrive det. Alligevel så kan tegningerne ikke stå alene, er så er jeg jo tilbage til udgangspunktet. At skulle sætte ord på det.

Så hvis sætningerne der akkompagnerer billederne ikke er så ‘rigtige’, så er det bare derfor. Fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal forklare.


Part 1:

Vi bliver alle født lige, med lige betingelser i det helt spæde udgangspunkt – med et glas hængende over hovedet. Det er halvt fyldt eller halvt tomt, det er irrelevant hvordan man ser på det, for det er der bare. Halvvejs op til kanten og halvvejs til bunden.
Det her glas følger os hele livet… Det er et glas som rummer alle de ubehageligheder vi bliver udsat for, alt det crap… i flydende form. Vi har glasset som beholder, for at undgå direkte kontakt med crap… Så vi ikke går i stykker:

Der er dage hvor man har det rigtig godt, man er glad. Man har måske fundet en man har det godt med… En man kan tale med. Om alt. Man kan få afløb for det man går med, afløb for crap-glasset… Beholdningen i glasset bliver mindre – det fylder ikke så meget i hovedet:

Så er der dage hvor beholdningen i glasset øges… Der er en lille risiko for at nedenstående billede forestiller noget der er knap så traumatiserende som egentlig tiltænkt, men det er bare lidt svært at tegne alt muligt andet.
Vigtigt er det her at lægge mærke til at disse ubehageligheder ofte kommer fra folk, som har et ganske fyldt crap-glas selv. Ikke at de dermed er undskyldt, men måske det kan måske forklare det:

Igen, kan der være nogle der lægger øre til frustrationerne… enten fordi man ikke kan holde det inde, eller fordi nogen kan se at man skal have det ud… Og hjælper en i processen. Det hjælper ihvertfald lidt på tingene, og beholdningen i crap-glasset mindskes:

(og læg gerne mærke til mors crap-glas… det er lidt fyldt hele tiden fordi hun har så meget at tænke på og se venligst bort fra at jeg ikke ved om det hedder gestikulering eller gestikuleren.. eller måske noget helt andet)

Der er altså ting i livet der øger indholdet og ting der reducerer indholdet af crap-glasset. Og det kan I så tænke lidt over, til i morgen hvor jeg måske får smidt lidt flere tegninger på, som måske måske ikke giver et bedre billede af hvor jeg vil hen med alt det her.

Og min weekend skal da også afdækkes på et tidspunkt. Det bliver dog kun på skrift og ikke i tegninger.

HEJ HEJ!

Read Full Post »

Nå, men jeg røg lige en tur tilbage til folkeskolen igår aftes. Lå i min seng og tegnede…

Tegningerne er der sgu. De skal lige scannes tror jeg. Eller jeg skal tage et billede af dem?
Og nu oplever jeg hvordan jeg har opbygget en lille smule momentum som på alle måder overstiger hvad tegningerne kan indfri og altså bider mig i røven. Altså, det er sgu da bare tegninger…

Jeg kunne også skrive noget om Debatten på DR2 igår, men jeg blev simpelthen nødt til at zappe over på DR1 (hvor der for øvrigt var Sporløs, som fucking ALTID får mig til at græde. Lidt over værtens mangel på elegance og engelskkundskaber men I hate to admit it, også når den bortadopterede pige opdager at hendes forældre er døde men at hun har 4 søskende…) . Jeg kan IKKE KLARE den der ydrefløjsretorik som både Johanne SN og Pia Kjærsgaard førte. Pia K havde for øvrigt fået ny frisure… “Ægget” døbte jeg den i min stille sind, fordi jeg er barnlig. Men altså, det var ikke til at holde ud at høre den slags børnehaveargumentationen “han gjorde det” og “Hun gjorde det først” osv.

Og så var det at jeg tænkte at den eneste politiker som jeg ikke synes bruger 90 % af sin taletid på at fortælle hvad alle andre gør galt er Margrethe Vestager. Hun fortæller hvad R gør… Det kan jeg godt li’. For det kan man da bruge til noget.

Og jeg er muligvis farvet her, fordi jeg generelt synes at hun er fucking awesome dygtig, skarp m.m. så hit me, hvis jeg tager fejl. Jeg er altid interesseret i at udvide min horisont.

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »

%d bloggers like this: