Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for januar 2012

Jeg er på vej…

… med et surt opstød af kaliber!

Har bare lige travlt med at have ondt i hele min krop post yoga og body pump og cyklen i modvind…

Og HVAD! Så opdagede jeg sgu da lige at der nu er 50 der offentlig vil stå ved at de synes godt om Stop det dog på facebook. Oh my!

Mange tak for det, jeg håber, at jeg kan tilbagebetale med sjove billeder, ligegyldige opdateringer, linkerier til andre sjove ting. Kort sagt, ting der er ‘for små’ til bloggen men for vigtige til at lade gå.

HURRA og vi tales snart ved!

Read Full Post »

Sidder i sofaen efter 90 minutters yoga og 2 rugbrødsmadder…

Kom ud yogarummet med en veninde, begge med sådan én “Åh det der Astanga er da slet ikke hårdt, og hvor var det meningen at man skulle kunne mærke det?” “Ja det er slet ikke så hårdt som Hatha yoga, og det er vist nok ikke noget vi gider at bruge 90 minutter på igen, med mindre det indledes med en times bodypump/løb/noget andet hårdt” “Det kan da være fuldstændig ligemeget om jeg kan nå mine tæer, når jeg ikke sveder… og taber mig helt vildt”

Hvem sagde hybris??

Cyklede hjem, spiste 2 rugbrødsmadder og sidder nu og har ca. 14 kg. bly i røven. JEG ER SÅ TRÆT. Jeg kan ingenting. Jeg skal i bad, for skal til svigermutti om snart, og selvom “det overhovedet ikke var hårdt og jeg svedte slet ikke“, så er det nu nok for alles bedste at jeg skylles en gang eller to.

Men.jeg.kan.ikke… Jeg er så træt… åh og nu er der kun 15 minutter til vi skal gå… Jeg vil bare ind under dynen og ta’ en lur på 100 år.

Hvem kommer og bærer mig?? Nu er der kun 10 minutter til vi skal gå…

Read Full Post »

Jeg er ikke gravid, det er helt sikkert sagde hun og håbede på at dén konstatering sikrede et “du er nok gravid”-frit kommentarfelt og eventuelle medlæsende familiemedlemmer ikke gik overboard på moster/mormor/morbror-planlægning. Ingen baby her, besides the food-baby.

Men jeg har de sindsygeste food cravings for tiden! Vi taler weird ass stuff, omrokering af mine smagsløg. I dag efter spinning måtte jeg gå i Rema fordi jeg cravede fiskefrikadeller!?! Jeg har aldrig i mit liv lavet fiskefrikadeller før idag. Jeg har aldrig haft lyst til fiskefrikadeller… Men jeg fandt mig selv stå i spinningtøj og stege fiskefrikadeller, fordi jeg ikke kunne overskue at gå i bad først fordi jeg cravede fiske-dunser.
Jeg æder granatæble som ‘sund snack’ som bare resulterer i en uimodståelig trang til saltfisk… Når jeg så får saltfisk, så er det helt tydeligt ikke det, jeg egentlig havde lyst til…

Og om aftenen, hvis jeg er for sulten til at sove… Så…. Åh, jeg magter næsten ikke at offentliggøre det… Jeg spiser knækbrød, med ost og spegepølse på og remulade på.

Jeg måtte gå hjem fra fest i weekenden fordi folk lugtede af fersk kød… Men da jeg så kom hjem skulle jeg have en eller tre skinke-mad.

Jeg har, på ganske kort tid, kværnet et glas med syltede agurker… Ikke de der små pretentiøse cornichoner… Dem lader jeg den bedre-og-lidt-mindre-klamme-halvdel om. Næ, vi taler drueagurker. De motherfucker store… I et kæmpe glas…

Jeg kunne ikke forestille mig noget værre at spise end pære. Og det er også nyt. Pære har været min ven, nu ikke så meget mere.

Jeg kunne og har gjort det spise gedeost straight out of emballagen. Grønthandlere med gedefeta er jeg på fornavn med. De hedder Grønthandler-som-forhandler-gedefeta… Til fornavn. Nej jeg kender ikke deres efternavn og med mindre det er And-then-some-gedeost så er det vel også irrelevant.

I søndags med tømmermænd herfra og til månen – hvor min mave plejer at være et stort sort hul, som man bare kan fylde i non stop hele dagen – følte jeg mig mæt efter at have indtaget en lille portion med skramlede æg (dermed ikke sagt at jeg stoppede med at spise… Just saying at jeg følte mig mæt INDEN jeg spiste madder, chorizopølser, frugt, and all that jazz).

Indtog en mega brunch… Og aftensmaden bestod af laksemadder og frugtsalat.

På torsdag skal jeg have Haggis… En uges tid forsinket i forhold til den skotske mærkedag Burns Night, men som nævnt et par gange i bloggens levetid, timing was never my strong suit. Er spændt på om min nye smagspallette synes er fåremave og indvolde er the shit.

I selskab med andre må jeg lægge låg på de stenede mad-indtag, men når jeg er alene får den fuld swing. Så jeg skynder mig lige ud i køkkenet inden den bedre-og-overraskende-overbærende halvdel kommer hjem…

HEJ HEJ

20120126-225800.jpg

Den skarpe og faste læser vil lægge mærke til at dette naturligvis ikke kan være min tallerken, da jeg ikke kan li’ is… Tror jeg da. Det kunne være at jeg skulle give it a go.

Read Full Post »

Jeg er blevet nødt til at afmelde mig alle e-mails med tilbud, downtown, sweedeal, spotdeal og hvad det alt sammen hedder, simpelthen fordi jeg ender med at købe alt muligt som jeg hverken har brug for eller råd til det fylder for meget i min indbakke.
(at jeg så følger tilsvarende sites på facebook er så en helt anden ting… og gør afmeldningen fuldstændig irrelevant i forhold til førnævnte årsager… nu har jeg bare færre emails i min indbakke.)

Der kommer mange tilbud om ‘diamant peeling’ og ‘guldmasker’ og jeg ved snart ikke hvad. Det er tabt på mig… Næ du, MAD… go’ takeaway eller en spændende restaurant. Haps haps. Eller en teatertur eller sådan noget.

For lidt tid siden var det så hverken mad, en skønhedsbehandling, en frisørtur eller lignende der var på halv pris… Næ, det var sili-boobs!
Og der blev solgt fucker-mange plastikbryster… For 5,6 MILLIONER KRONER.
Jeg ville SÅ gerne være inde i hovederne på dem der trykkede ‘Køb’… Hvor mange af dem sprang til, fordi det var noget de allerede gik og ‘varmede op til’ og hvor mange af dem tænkte, what the heck, man lever kun én gang og det skal sgu være med something to flaunt.

Jeg har måske et relativt konservativt forhold til plastikkirurgi, måske fordi jeg har et mildest talt anstrengt forhold til nåle, knive der skal skære i hul, asfalt der skraber hul på huden… I det hele taget alt der penetrerer huden… (‘Penetrerer’… Det er bare et lækkert ord.. Man skal være hardcore CBSer og have læst ‘markedspenetration’ VIRKELIG mange gange for ikke at krænge tankerne ned i rendestenen… HEJ sidespor) .

Jeg synes bare at sådan et kosmetisk indgreb ikke skal være i impulsshopping-kassen, på lige fod med en 3retters på RizRaz til 2 kr.

Jeg ved godt at folk ikke lige smider knap 20.000 kroner efter en runde med impuls-patter med Linse-ambitioner, men alligevel… Sådan en ung pige som lige nu er lidt træt af at mændene i baren viser mere opmærksomhed til veninderne med ka’-du-la’-vær’-gangen herfra og til ankelsokkerne, mon ikke at sådan et slagtilbud får hende til at klage sin barm-nød til forældrene spare pengene sammen og købe sådan et par thelma&louise?

Er der måske ikke en risiko for at hun fortrød sådan et sæt post op? Jeg kender flere piger som i flere år ønskede sig alt andet end de nibles on ribs som de var blevet udstyret med fra naturens side… Men det var i den der alder hvor gutterne ikke så højere op end til skulderpartiet (og det var jo kun hvis der var tale om en meget effektiv push-up BH) … De fleste gutter… Eller nogle gutter er heldigvis kommet lidt videre og de piger der før var lidt trætte af deres nissehuer, er nu glade for at de kan fremvise et smukt androgynt bryst i en udskæring ned til navlen uden at blive anklaget for at være vulgære. Og de er glade for at de kan lægge på maven uden at blive omvendt spiddet af to meloner på crack.
Og kender også et par stykker der har fået fyldt brysterne ud. Og de fleste er glade for at få det tilbage som de engang havde (der er tale om omfattende vægttab) … Men kender da også en eller to som var overbevist om at et par fyldige junger ville være lykken, som efterfølgende har måtte sande at det bare SLET ikke var tilfældet.
Endnu et sidespor blot for at pointere at jeg altså ikke taler om alle dem som jeg ikke kender og derfor siger en masse uberettiget pladder om… Næ, jeg kender dem sgu, og derfor siger jeg sige en masse uberettiget pladder om dem.

Nå, nu har jeg talt utroligt meget om implantater… Om 24 timer med et 2 for 1’s pris som var aktuelt tilbage i november (ah tough luck for den der lige sad og håbede på et link til tilbuddet, hva’?!)… Men det var slet ikke brysterne der skulle i fokus. Det var idéen om at købe en temmelig invasiv kropslig opgradering på tilbud… Og hvorfor så det? Jo det var fordi jeg idag blev mødt på skype med ordene “HAHAHAHA” og et link til dagens sweetdeal…

20120125-230907.jpg

Og jeg ved jo ikke hvad jeg skal tænke… Jeg synes at det er for mærkeligt.
Et kosmetisk indgreb på bud, til dit barn… Var det noget?

Read Full Post »

Ja… Det er mig…

Jeg er for øvrigt fedt selskab fra mandag til torsdag… Scorer en date med en søster eller en veninde for at se Paradise og så wordfeuder jeg i reklamepausen. Jeg er simpelthen et dårligt menneske!

Men er der nogen der ikke har planer på torsdag fra 22:00-22:50? som kan tage TV3?

Read Full Post »

Som en naturlig forsættelse af forrige weekends memoires, kan jeg tilføje lidt til denne weekends oplevelser…
Denne gang i spørgsmålsform… Spørgsmål som weekenden har affødt:

Har man drukket for meget på en aften, hvis man går hjem, fordi man synes, at alle folk lugter af fersk kød?
Er man for lidt dame, når man smider hælene det sekund festen overgår fra middag til stå-i-baren?
Er hjemmet for meget et herberg, hvis gæst nr. 2 melder sig søndag kl. 13 for at crashe i en stol (gæst nr. 1 sov på sofaen)
Har man et forskruet forhold til slik hvis man køber for 70 kr. slik? til 7 kr. pr. 100 g.

På dagens FUCK-NU-AF-LISTE:
3. Buschauffører der ikke kan finde ud af at holde et stabilt speedertryk…
4. Taxichauffører der ikke kan finde ud af at holde et stabilt speedertryk…
5. Spinninginstruktører der skriger…
6. Spinninginstruktører der spiller Shaggy… Det duer ikke til spinning, det duer ALDRIG!
7. Puls-ure der viser en puls på 0 (nul!!!) når man føler at lungerne er igang med at kravle op ad halsen…

(for 1 og 2 se HER)

Tilføj gerne hvis I lyster…

Og en lille sidebenærkning: Ugens optur: Paradise Hotel er tilbage! Oh-fucking-yes!!! Go ahead, judge me, I don’t care. Det er jo indbegrebet af underholdning.

Read Full Post »

Ja, en spændende weekend var det. For part 1 se HER.

Ankom på Amager, mødte damerne, som slet ikke var farlige… Blev fanget ude i køkkenet med Trix, som lagde sin mobil ned i sin taske med ordene “Man må nok hellere lægge den her væk, så man er ikke teenageren med mobilen”. Ja for fanden, jeg skyndte mig at lægge mobilen i jakkelommen og satte mig til bords. Karryret og rødvin blev indtaget, og tømmermændene lagde sig lidt efter lidt, og latteren blev højere og højere.
På et tidspunkt ringer amarOramas telefon… Et nummer hun ikke kender. Den får lov at ringe, der er jo gæster.
Der går endnu et par timer…

Og så ringer det på… på døren… klokken nærmer sig midnat. Alle ser lidt forvirrede ud og ser over på amarOrama, som nok ser mest forvirret ud og konstaterer “Øhm, der er altså aldrig nogen der ringer på, på det her tidspunkt…”. Handlekraftige Maria rejser sig op og går ud i gangen for at finde ud af, hvem det er. Problemet er bare, at dørtelefonen er godt gemt væk under en milliard jakker… Et øjebliks komplet forvirring hersker, indtil en fra selskabet kigger på mig og siger “Tænk hvis det er din kæreste…”. Jeg havde jo fortalt damerne, at “høhøhø… manden har fået adressen her til, høhøh just in case I slet ikke var bloggere…”. PANIK. Jeg løber ud i gangen, griber ned i min jakkelomme og rigtigt nok, telefonen ringer, mens jeg kan høre en fuldvoksen mand sprinte op af trapperne. Maria får åbnet døren og åbenbarer et styks forpustet halvedel med et vildt udtryk i øjnene og en dåseøl i hånden.

Maria trækker sig fornuftigt tilbage og overlader døråbningen og gangarealet til et stk. panikramt halvdel og et stk. vanvittigt brødebetynget anden halvdel.

Korrespondancen var efterfølgende:

Ham “[indsæt mit navn]… for helvede”
Mig “EJ… UNDSKYLD… EJ… FUCK…”
Ham “For fanden i helvede… jeg troede… jeg er cyklet herud…”
Mig “EJ… FUCK… EJ… UNDSKYLD..:”
[latteranfald inde fra stuen af…]
Ham “Jeg kan høre I hygger jer?”
Mig “Ja… UNDSKYLD… MIN MOBIL… I LOMMEN… UNDSKYLD”
Ham “Det er ok. For helvede…”
Mig “Det var fordi… øhm… jeg havde planlagt at give hånden, men altså… så krammede de og så blev jeg helt forvirret… og øhm… FUCK… så sagde Trix noget med teenager-mobil og…”
Ham “??”
Mig “Ja altså… De er rigtig søde… Du må lige komme ind og hilse på… ik’?!”

Han kom ind og hilste, damerne fik overbevist ham om, at de slet ikke var farlige…

Til nytilkomne læsere kan jeg fortælle at han ofte bliver omtalt som Den bedre og langt mindre hysteriske halvdel, eller den bedre men [indsæt selv noget] halvdel.

Så nu kan vi med rette gå fra at kalde ham “Min bedre og langt mindre hysteriske halvdel” til “min bedre og sindsygt hysteriske halvdel”

Til hans forsvar kan jeg sige at han havde ringet uafbrudt fra kl. 19:30-23:30, og det var ham der havde ringet på amarOramas telefon et par timer tidligere…
Han havde været til fødselsdagsfest hele dagen og drukket fra kl. 13 af ca. Det kan jo spark a paranoia hos enhver.

Det var da sødt, ik’!?

Måske jeg en dag fortæller om dengang jeg var ved at dø over bekymring over ham…

20120122-132518.jpg

Read Full Post »

… Sidste weekend.

Og fordi den var så begivenhedsrig, har jeg besluttet at dele den op i to… Fordi nu har jeg skrevet en kilometers tekst, og jeg er ikke færdig endnu, så afslutningen på aftenen må I vente med til i morgen. Sådan en lille søndags-snack, det er jo heller ikke dårligt.

PART 1
Fredag var dagen, hvor min veninde blev færdig som læg, og der var linet op med alkohol, ost, alkohol, pølse, alkohol, grønt, alkohol, tapanader, alkohol og brød. Ihhhh hvor jeg glædede mig, og aftenen blev hyggelig fyldt med bobler, rødvin og i et øjebliks kådhed, gin-tonics…

Alle disse herligheder fik jeg så et knap så glædeligt gensyn med umiddelbart efter, jeg havde lagt mig i sengen og konstateret, at jorden ved gud er rund og i omdrejninger.

Et proud moment lige der… Et smut tilbage i tiden til efteråret gymnasiet, som var sidste gang jeg brækkede mig af druk…

Lørdagen blev tilbragt i sengen… vågnede for sent til at høre Mads og Monopolet. Hoppede ind midt i musikquizzen og trak den så længe, som jeg overhovedet kunne, hvilket var sørgelige 20 minutter…
Kl. 13:20 måtte jeg hive tøjet fra gulvet på, sætte mig op på cyklen, cykle til Frederiksberg Hallerne, for jeg skulle se håndbold.
Jeg er ikke sådan en, der ser sport normalt. Men fordi en veninde er ganske dygtig med den bold der, så har jeg slæbt mig op i Frederiksberg Hallerne mangt en lørdag, hvor jeg kan sidde og lugte af tømmermænd og se, i ærefrygt, hvor hurtigt folk kan bevæge sig på en lørdag. Det er meget hyggeligt normalt.

Men denne lørdag var lidt speciel… Pga. uhensigtsmæssige mængder af alkohol fredag og det faktum, at jeg havde trampet igennem på cyklen i 20-25 minutter for at være der til tiden, blev jeg, efterhånden som målene tikkede ind, dårlige og dårligere.

Så da kampen var slut, satte jeg mig igen på sadlen og cyklede hjem… Peter Bangs Vej, Gl. Kongevej i FULD fart. For jeg skulle hjem og ligge i fosterstilling, og det kunne KUN gå for langsomt.

Jeg havde måske været knap så stresset, hvis det ikke var fordi, jeg vidste, at jeg skulle på 6 x blind date med blogger-damer et sted på Amager.

Jeg kom hjem, lagde mig i min seng med al mit tøj på, satte et vækkeur til the very last moment, jeg overhovedet kunne tillade mig, hvis jeg skulle nå at ta’ pænt tøj på og lægge krigsmasken. Så tændte jeg for DRK, for der var en film på.
Først for sent, da jeg lå og rystefrøs under dynen og ikke kunne overskue at ta’ armen ud af dynen, opdagede jeg, at det var en seriøst mærkelig film, som nærmest bare gjorde mig dårligere. Men jeg kunne ikke overskue at skifte… For relateret illustration se Nadias perfekte tegning af en ikke lignende situation.

Vækkeuret bippede, men jeg var ikke færdig med at ligge i fosterstilling. Koncenterede mig om at huske, hvad jeg havde på af tøj og blev enig med mig selv om, at det kunne jeg nok ikke godt være bekendt at ha’ på, på blind date.
4 min. inden jeg skulle ud af døren, rullede jeg ud af sengen, tog overtøj på, smed 1 liter rødvin og 2 flasker bobler i tasken og luskede afsted.

Den bedre halvdel havde grint en del over min stress forårsaget af at skulle mødes med et par damer, som jeg jo kendte lidt gennem deres blogs, men så alligevel ikke kendte at all.
Han mente, at det eneste der kunne gå galt var, hvis det slet ikke var dame-bloggere, jeg skulle mødes med, men i virkeligheden “4 store sorte mænd på Amager, der er ude på at spise dig“…

For kicks, for at løsne lidt op selv, sendte jeg et screen-dump af emailen fra værtinden amarOrama med adresse og telefonnummer, til den bedre halvdel og skrev noget med “Just in case, høhø… Jeg har det så dårligt, dumme tømmermænd”.

To be continued…. i morgen allerede…

Read Full Post »

Du har aldrig fået min stemme, men du har, på lige fod med alle mulige andre politikere, haft min respekt. For jeg respekterer alle mulige og umulige politiske holdninger og som oftest også personerne bag disse politiske holdninger. Indrømmet, jeg har det svært med Pia Kjærsgaard og co. og måske er det fordi jeg synes, at der er så lidt respekt i det menneskesyn, de promoverer og så er det ok at jeg offentligt hader på dem, her på bloggen..

Jeg er vild med at følge med i, hvad der sker… In fact bliver det, som så meget andet, lidt manisk for mig. Jeg vil meget gerne være opdateret. Og jeg er VIRKELIG meget på Facebook. Bruger altså VIRKELIG lang tid derinde. Derfor må Facebook være mit choice of weapon mod uvidenhed, mit primære visuelle medie, blandet op med radioen program 3, stadig i mangel af bedre.

Så jeg ‘subscriber’/abonnerer på mennesker, som holder mig oplyst. Eller mennesker, der underholder mig.
Du, kære Søren, var nok en blanding af de to. Lidt oplysning og ganske meget underholdning.

Men nogle gange, ik’ Søren, så bliver jeg sgu så forbandet. For jeg synes, at du er beskidt og så sandelig ikke på den frække måde .

Jeg bliver sgu træt af at høre på dig… Og må unsubscribe fra dig. På den måde bliver jeg udsat for lidt mindre politisk mudderkastning. For det er så nemt for dig på Facebook. Det er jo kun dine venner, der kan kommentere på dine opdateringer, og derfor er det også kun rygklap og Nationen-værdige tarvelige kommenetarer om dine modpolitikere, der figurerer i dit kommentarfelt. Men så, for reasons unknown kan jeg ikke dy mig alligevel. Må subscribe igen. Må læse med og snage. Lidt ligesom man (‘man’ som i ‘mig’) læser lidt med i skjul på blogs, selvom man ikke altid holder så meget af/med bloggeren…

Men Søren, jeg troede, at den tarvelige tone var forbeholdt din Facebook-profil? At det var sådan en Facebook-tone, som du lige tænkte var en crowd-pleaser.

Her til aften tog du den med ind i Debatten. Og jeg kunne tale længe om hvor fjollet Debatten er, og at det naturligvis ikke er der, jeg henter min oplysning, og at det egentlig er fjollet, at jeg ser det, for jeg krummer altid tæer, så det tager helt til næste dag at få dem foldet ud. Jeg hader det egentlig, men det er lidt lige som gyserfilm. Hvis jeg var fornuftig holdt jeg bare den skide pude for øjnene, mens jeg kantede mine håndled, sådan så jeg også kunne holde mig for ørene… men det gør jeg ikke. For jeg bliver jo nødt til at se, hvad der sker alligevel.

Det er blå blok repræsenteret ved Ole Birk Olesen (som fortjener sit helt eget blogindlæg ved lejlighed) , Brian Mikkelsen og så dig, Søren. Så er der rød block, her repræsenteret af Johanne SM, Pernille RT og Pernille Vigsø Bagge (hende kender man ikke så godt så jeg tænkte jeg lige ville skrive hendes navn fuldt ud) . Du diskuterede med Pernille VB (nu har jeg introduceret hende så nu får hun initialer som de andre) og hun kritiserer din regeren/regering de sidste ti år. Fremstiller naturligvis sig selv og sit, som det fede alternativ. Og hvad hørte jeg så dig sige som et forsøg på et come-back til Pernille VB? Du hvisler hånligt ud af din mundvig: “Nå… men du blev nu ellers ikke minister…”

Fuck nu af, hvor er det dog pisse latterligt sagt. Jeg ved fandme ikke engang, hvor jeg skal starte eller slutte.

Latterligt.

Og min straf til dig… Jeg må unsubscribe endnu engang. Ha! Ta’ den!!! En subscriber mindre. Én mindre i det danske rige, der skal trækkes med at høre på dine småperfide bemærkninger og din evige Spotify-deling… Private listening, please! No one gives a fuck!!!

Sådan… Det skal du nok lære noget af.

Til dem af jer der ikke helt kan se, hvor nedern Søren var, som det står beskrevet i ovenstående, skal I være velkomne til at klikke HER, og surfe igennem alt muligt crap indtil 34 minutter inde i klippet… Tror faktisk, at linket linker til det rigtige tidspunkt i klippet.


For ligesom at hæve niveauet i dette blogindlæg lidt, har jeg valgt et billede af Søren, hvor han spiser. For han ser, som alle andre gør, dum ud, når han spiser.

Read Full Post »

Part 2 – the end

Part 1 er HER… Og siger vel egentlig ikke så meget.

Men part 2 skal jo følge, so here goes:

PART 2

Der er små ting, der hjælper på humøret. Og uanset hvor frigjort-uafhængighedspromoverende-rødstrømpe-tante med vi-kan-ikke-bruge-mænd-til-noget-mentalitet man er, kan man ikke frasige sig, at forelskelse bare gør livet lidt sødere.

Så længe det varer:

Kender ikke nogen, som ikke har fået det bedre af at tale om det (derfor må det jo være the universal truth, når jeg nu ikke kender nogen til at modbevise min tese) . Der kan jo være forskellige måder at tale om det på… Det her er en som jeg kunne finde ud af at tegne:

Den bedre halvdel pointerede at det hedder “sutte pik i helvede” eller “skide i havet”… Ikke “sutte pik i havet”… Jeg vil vove at påstå at one is as good as the other, tror budskabet fremstår ganske klart.

Men som jeg før har brokket mig over, så vil vi kun opleve større og værre tab, jo længere i livet vi kommer.
Heldigvis også større kærlighed, lykke osv.

Men det kan nogle gange være svært at få øje på, når man er ude i en situation, som danner en kilometer høj fæstning om sindet, eller hvis livet har frarøvet én det eller den man holder allermest af:

Dér kan det godt være, at det skvulper lidt over… og gør, at man ikke kan se klart. Og dér hjælper hverken veninder eller mor eller andre der står en nært… for de er, på en måde også, for følelsesmæssigt involveret til at se klart. Sorg smitter jo desværre…

Så skal der måske en større indsats til… Én der ved lige hvordan man spørger på den rigtige måde… eller en der lytter på den rigtige måde:

Og her, mine damer og nok næppe herrer slutter historien… for sådan skal den slutte. Med et glas som ikke er fyldt. Med et hul i fæstningen.

Jeg kender én som har brugt 20+ år på at fylde sit glas… uden at få reduceret indholdet så meget som en eneste gang… og det må være et vanvittigt stort glas. Det er ikke fyldt med voldsomme begivenheder, af den der livsændrende slags. Men mange bække små af crap, som man siger.
Og det har skvulpet over… flere gange. Jeg har bare ikke set det… [indsæt her laaaaang pause]

Nu har jeg set det og nu hjælper jeg, alt hvad jeg kan, sammen med de andre, der også først har fået øjnene op for det nu. Men det er et stort glas. Det kommer til at tage lang tid.

Så moralen (for sådan en skal der være) er, at man skal tale om det, der gør ondt. Man skal fucking tvinge sig selv til at tale om det…
Og så er dette indlæg jo blevet en slags afløb… for mit eget glas. Se bare, det er ikke så svært.

Psst… hvis du er HELT vild med mine billeder eller bare ikke kan se hvad det forestiller, så kan du trykke på dem… så bliver de større.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: