Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for november 2011

Men det gør det ved gud ikke mindre underholdende.

Det der udløste mit behov for at skrive dette indlæg i dag var googlesøgeordene:
Hvorfor har jeg lange løg?

Jamen, kære ven, det ved jeg ikke, tror det er en individuel ting. Nu går jeg ikke ud fra at det var en forespørgsel af botanisk art, og jeg vil egentlig ikke gå i detaljer, men blot sige til dig, gå ud, mød nogle søde piger… Hyg dig, ik’!?

Lidt opsummerende kan jeg sige at jeg får ganske mange hits på følgende indlæg:

Det om:
Linse-pigen (+ naked, + nude, + bryster, + før, + boobs, + bare patter, + før og efter, + som barn)
Courtney Stodden (+ with out make-up, + naked, + bryster, + toes(!?!?!))
Idioter (ja, der er så 9 indlæg der handler om idioter… eller om mig…)
Caroline Fleming (+ gravid, + topløs i se og hør, + 2011, + tyk)

Derudover er der søgt flittigt på Mascha Vang, Nick og Daghan, og Maude fra Matador…

Men af de mere finurlige, som ovenstående, kan nævnes:
så lidt du er jo lige sådan idiot – det er bare en lækker sætning… flabet og lettere uforståelig.
stryge brændt krop – bør man tippe politiet om denne googling??
mail+for++en+mand,+e-mail+sende+kærlighed+hotmail.ad+2011 – en mand der vil sende kærlighed med hotmail?
unge piger med store bryster – you have come to the right place… eller…
hvordan takler man hovedregning – def. not the right place…
så sej du er is på – endnu en fantastisk konstrueret sætning
hvad får en radiovært i løn – jeg ved det ikke, men jeg kender nogle der helt sikkert får for meget…
latterlige store bryster unge piger – seriøst?
hvem fucking tror du lige du er, første skrive du det og der og nu lukker du det pis – jeg ved ikke hvad jeg skal svare her… Jeg lukker det pis med det samme.
jarlov -“world of warcraft” -“støttede aldrig” -“signe jarlov” -“speciallæger” -“carsten jarlov” -stampe – Hvilken Jarlov er det som spiller WoW? Jeg ved det ikke… SIG DET??
tuder fordi hun tisser – nej jeg gør ikke… Altså ikke altid… Hvis jeg nu tilfældigvis er ked af det når jeg tisser… Men det er ikke fordi jeg tisser at jeg græder… Seriøst!
danish funny stuff – Ja den er jeg egentlig ret stolt af…
hvad very er det når jeg drømmer om myrer – er very blevet et bandeord? Ligesom satan… hvad satan er det når jeg drømmer om myrer? Eller… nej? Ok, så ved jeg det ikke.
dansestilarter slåskamp – capoeira? nej? Det er den eneste dans jeg kender man kan bruge i en slåskamp.

Sikke en omgang… kom endelig igen, googlere!


Source: leadershipfreak.wordpress.com (link in picture)

Read Full Post »

Rester fra en julefrokost…

Ah den søde juletid… Som primært centrerer sig om mad, drikke og gaver.

Det er my kind of holiday, hvis man da så bort fra hele ræset op til julen.

Jeg kan ikke fordrage at julen starter allerede i oktober. På den måde er Halloween en fantastisk ting, for i NYC var der INTET jul da vi var der… at det så er eksploderet i kaskader af glimmer, fake sne, julemænd og kaos lige bagefter er så en anden sag.

Jeg tror egentlig de fleste har det på samme måde.. Hvem er det så der har besluttet at man sagtens kan give den gas med julesager i butikkerne fra midt oktober? Sælger butikkerne mere hvis de starter med julehelvede halvanden måned for tidligt??? I think not…

Nå men så her forleden dag, ik’, der var jeg til årets første julefrokost, og med den, årets første slå-med-en-terning-og-ta-en-pakke-som-indeholder-noget-som-du-helt-sikkert-ikke-vil-have-til-en-værdi-mellem-20-og-10-kroner-og-lad-så-som-om-du-ikke-vil-have-at-nogen-tager-den-fra-dig-spil…

Meget har jeg vundet i tidens løb… Baller af stål med Charlotte Birchow på VHS, en USB-kopvarmer, en piknæse, fingerdukker (don’t ask) men gaven i år er absolut one for the books…

20111128-234226.jpg

20111128-234305.jpg

Ja hvorfor ikke?

Jeg glemte vist at få den med hjem… Savdans.

Read Full Post »

Ok så jeg gjorde det alligevel…

… oprettede en facebook-side. Jeg gjorde det mest for kunne kommentere på amarOrama’s opdateringer; alle de vise ord fra O Brother.

Men så er der jo 2 folk som er gået ind og liker mig nu.

Så hvis I har lyst til at offentlig at tilkendegive jeres affiliation med mig, hvad den nu end måtte være, så er det altså her det sker. Stopdetdog på facebook.

Jeg skriver det mest fordi at Eva Kristine og Louise ikke skal være helt alene derinde. Så nogen tror at de er mig… eller en af dem er mig. Det er ikke tilfældet.

Gør det så… så prøver jeg at være lidt sjov derinde engang i mellem…

Jeg laver sådan en analog-boks ovre i siden med et link til facebook. Men jeg kan ikke lave den flotte kasse, som facebook har lavet. For det vil wordpress ikke have at man gør. Ligesom jeg heller ikke kan få google-venner… Det tog mig kun 14 timer og en milliard forsøg… indtil jeg fandt en side som sagde at det kunne man ikke når wordpress hostede ens blog. Damn it.

Read Full Post »

Og det var så derfor

Tak for søde kommentarer.

Han er det sejeste menneske jeg kender. Men på 85 år har man givetvis også akkumuleret quite a bit of coolness.

Jeg vil egentlig gerne uddybe mit udbrud fra sidst, om hvor latterligt det er, at man går i stykker bid for bid.

For jeg fokuserede på kroppens forfald… Men er det i virkeligheden værre med sindets forfald? Det er det hvis man spørger morfar.

Jeg kendte engang én… mor, hustru, tante, mormor (kun lige) , svigermor m.m. Hun var vist i midten af 50erne, da hun lige pludselig blev dement. Ud af det blå begyndte hendes hjerneur at gå baglæns og hun nærmede sig hurtigt et mentalt niveau der matchede hendes børnebørn. Hun døde efter ganske kort tid… Jeg husker det som om der kun gik et par år, fra det begyndte at gå den forkerte vej, til vi begravede hende.

Jeg tror godt at hun i en overgang vidste at den var gal. At det var mærkeligt at hun talte bedre med børnene end hendes jævnaldrende til diverse sammenkomster. Men jeg tror ikke at hun led. Hendes hjerne gik bare stille og roligt baglæns og tog fornuften med sig… og hendes taleegenskaber… og til sidst hendes åndedræt.

Morfar har sagt nej til en bypass-operation. Fordi han vil ikke ende med et stærkt hjerte, hvis hjernen ikke følger med.
Han har slet ikke givet op, men vil ikke ende med ikke at kunne følge med selv. Jeg tror han håber på en blodprop (når hans tid er kommet) som slukker for alt på samme tid. Tanken er fin, synes jeg. At der skal være samme udløbsdato på alle organer.

Jeg respekterer ham så meget for at kunne tage den beslutning. Det er ikke nødvendigvis den rigtige beslutning for alle, men det var bestemt den rigtige for ham. Han tog beslutningen efter en lægekonsultation i selskab med min mor og mormor, som begge håbede på en bypass. Han lyttede til hvad der blev sagt, men havde nok allerede truffet sin beslutning inden.

Nu er han udskrevet og hjemme hos min mormor og restituerer.
Lettet tror jeg…

Jeg beklager at der går lidt tid mellem blogindlæg og at de blogindlæg som når til at blive publiceret er af den lidt mindre muntre karakter end sædvanligvis. Men det her har lige sat gang i nogle frygteligt eksistentielle tanker hos mig, af en eller anden årsag… Jeg ved ikke hvorfor nu!? Jeg er ikke så gammel men hvordan fanden formulerer jeg det her… jeg har haft døden tæt på livet rigeligt gange / har begravet kære / det er en lortesætning men I ved hvad jeg mener.

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 begravelser…

Det er noget mærkeligt noget, at man skal gå sit liv igennem med den slags afbrydelser en gang i mellem… Jo mere man elsker, jo flere man elsker, desto hårdere slår det, desto oftere slår det. Det er sgu da paradoksalt. Jeg tror ikke på Gud, men det virker unægteligt som en led satan der har konstrueret det sådan… At kærlighed skal straffes med sorg.

Jeg synes at det er meget komplekst inde i mit hoved, men når jeg så skriver det ned synes jeg at bogstaverne former banaliteter på skærmen.

Jeg tror ikke at der kommer mere på denne her konto i denne her omgang. Jeg håber at der går lang tid før jeg er i det eksistentielle hjørne igen…

HEJ HEJ.

20111124-212127.jpg

Beklager at du potentielt føler et Deja vu nu, men synes godt at billedet kunne tåle en gentagelse

Read Full Post »

Der er fordi…

Verdens bedste morfar… Min morfar er blevet indlagt. Og det gør lidt at jeg har svært ved at hidse mig op over noget andet… Noget andet blogværdigt.

Hvis mit hoved ikke havde været fyldt med det… På 3. dag nu… Så havde jeg nok skrevet noget om hvor ikke blot kommunikationsmæssigt men også menneskeligt udfordret Agnes Cupcakes direktør er. Hold nu kæft en udtalelse…

Eller også havde jeg skrevet noget om de 90 minutter jeg har tilbragt på en motionscykel i aften i selskab med Mr. Vain, Scatman John, whigfield og alle tre Hanson brødre, med en gennemsnitspuls på 164.

I stedet kan jeg kun tænke på min morfar… Og det han fejler… Lægen siger at det er hjertet. Hvis du spørger ham så er det CPR-nummeret. Og det har han ret i… Han er tusinde gange mere fit end de 10-20 år yngre patienter han deler stue med… Men de er ikke født i 1926.

Og hvad fanden er det for noget? Det fysiske forfald? Hvad i helvede er det for noget at hvis vi ikke falder døde om af hjertetilfælde, bliver kørt ned eller andet akut, så skal vi sidde første parket til vores egen krop der giver op bid for bid.

Det er noget lort.

Read Full Post »

Jeg tumler lige med noget…

Så I bliver spist af med lidt billeder…

20111121-204344.jpg

20111121-204427.jpg

20111121-204518.jpg

Lidt godt og blandet fra NYC. Når jeg lige har lidt overskud kommer der et ‘det her sker der i mit hoved lige nu’-indlæg…

Read Full Post »

Morgenen startede godt… Vågnede af mig selv kl. 9, just in time for Mads & Monopolet… Jeg lavede en kop kaffe, smed en rugfel (tror jeg at den hedder, det er sådan et grovstykke fra frys) i ovnen, tog en masse frugt, et skærrebræt, kniv og kaffe med ind i sengen for at spise min frugt, drikke min kaffe og nyde andres større og mindre udfordringer formidlet af hhv. Annette Heick, Mads Christensen, og Nikolai Koppel… Og naturligvis Mads Steffensen.

Jeg ligger der og sætter nye highscores i mine iPad spil læser avisen og har spist frugt og drukket kaffe, da det ringer på døren. Selvom mine bange anelser fortæller mig at det nok er reklamer, så vælger jeg alligevel at rulle ud af sengen og ta’ dørtelefonen med ordet: “hallo?“. Jeg bliver mødt af en venlig ung herre-stemme der siger: “Hej jeg hedder Sebastian, det er bare et venligt besøg af Jehovas Vidner…“. Og hvad gør en klog kvinde så? For jeg er ikke fan af dør-til-dør forkyndelse. Idéen om at nogen vil omvende mig, på mit dørtrin… Omvendt er Røde Kors Indsamlingen fra helvede ganske nærstående i min erindring og jeg er derfor sat i et dilemma der unægteligt kvalificerer sig til Mads & Monopolet… Men da Sebastian fra Jehovas Vidner næppe kan vente på at Monopolet beslutter sig for hvad jeg skal gøre, blev det til den rareste afvisning jeg kunne præstere: “du må ha’ en rigtig god dag, men jeg tror at du må få en anden til at lukke dig ind“. For let’s be honest; at lukke Jehovas Vidner ind i en opgang lørdag formiddag svarer lidt til at lukke licensmanden ind på et kollegie, det gør man bare ikke…

Da jeg hører Sebastians skuffede “Ok, ha’ en god dag“, bliver mine næsebor aktiveret af en særlig lugt… Og nu vil den opmærksomme læser tænke “Hov, havde hun ikke lagt noget i ovnen?” Lugten af brændt rugfel… Som er KUL-sort… Og nok lige 3 nanosekunder fra at selvantænde (for det kan sådanne nogle sataner nemlig godt…). Og så er det at jeg bliver i tvivl om der er tale om devine intervention?! Er det Jehovas måde at fortælle mig at jeg skal lukke Sebastian ind??

Men så hørte jeg radioavisen, om munke i Tibet der tænder ild til sig selv og så kom jeg i tanke om at jeg virkelig ikke er vild med religion… (og politisk uretfærdighed men det er en helt anden og meget omfattende sag).

Og som om det ikke var begivenhedsrigt nok, så kommer den bedre og nu langt mere specialehærgede halvdel ind af døren, med dagens post…

Der var en invitation… Til noget… Med mit navn og adresse på?!

20111119-130553.jpg

20111119-130623.jpg

20111119-130716.jpg

Til dem der ikke lige har fået hentet læsebrillerne kan jeg da godt lige gengive de bedre dele af teksten:

På White Stuff, har vi været at sætte lykke ind i vores tøj i over 25 år. [….] der er et hyggeligt filmrum, slik butik og et magisk spejl! Vi håber at du kan slutte dig til os for at fejre åbningen af vores første internationale shop! [….] vi vil have vores første britiske tea party i københavn Lørdag den 26. November fra kl. 10:30 til 6:30.

Og det bedste, den lille stjerne ved Gave som indikerer at her står noget med småt, fører ned til den fantastiske sætning: “Når du sætter denne invitation Gyldig på 26/11/2011

Kære Google translate White Stuff…

1. hvor fuck har I mit navn og adresse fra? Var jeg random pick fra Krak? Jeg bliver altid liiiidt irriteret over at få reklamer i min postkasse når jeg har været igennem en lettere besværlig proces og har fået et “nej tak” skilt på min dør…

2. Men hvis du så insisterer på at sende dit crap til mig alligevel, under påskud af en invitation, så ansæt da for fanden en der kan oversætte til et ordentligt sprog…

3. Tak for blog-materiale…

Rigtig god lørdag!

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: