Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juni 2011

Okay, bare så I ved det…

… Den vildeste give-away slutter senere idag… måske i aften først! Og ikke for at forringe vinderchancen for den eneste deltager, men jeg siger bare; der er en ok chance for at vinde…
De 35 helte-prøver I skal gå igennem for at vinde kan I læse mere om HER.

Og glædelig Roskilde til alle dem der skal afsted røvhuller!

Read Full Post »

Et morgen-hariku-digt

Hvorfor? Hvorfor, kære vejarbejder, skal I arbejde om natten????
Når mit soveværelse er en sauna
og der er en reel risiko for at jeg ender som Grauballemanden i løbet af natten hvis ikke mit vindue er åbent??
Hvorfor skal du, kære asfalttrumle, gi’ den SÅ meget gas kl. 3 om natten???

Jamen der er fordi at hvis vi arbejder om dagen så stopper vi hele trafikken og det skal vi ikke have, vi vil nemlig ikke have car congestion, KUN cykel congestion, for det vil BBC gerne lave en video om, og kalde det Copenhagenization for vi er nemlig så grønne og det er så herligt og
hurra hurra HURRA blev der sagt

Hvorfor? Hvorfor kære mascara skal du fordele dig i hele mit ansigt i løbet af natten??
Når nu jeg IKKE kan finde min make-up fjerner?
Så jeg er nødsaget til at bruge renseservietter fra helvede? HVA’?!
Nu ligner jeg en vaskebjørn som har været på crack i 14 dage, knaldrød i hele skærmen og
ude af stand til at tage ny mascara på…

Jamen det er jo fordi at du roder så pisse meget at du aldrig kan finde noget

Nå ja… bevares…

Okay… Det kan godt være at det ikke er et hariku-digt… jeg kender bare ikke andre slags digte og ved ikke hvordan man skriver et hariku-digt gad ikke skrive det som et hariku-digt… Hvad? Er det slet ikke et digt? Dét tror jeg vist nok ikke at du bestemmer…

Jeg forestiller mig egentlig at det godt kunne være et opera-duet… Sagtens..

UPDATE: Jeg er netop blevet gjort opmærksom på at nogen fejlagtig tror at Hariku er en fejlstavning af haiku… Nej nej… Hariku er en genre for sig… en genre som er kendetegnet ved forfatterbitterhed, forskelle i skriftstørrelse og bør fremføres som en dialog med hhv. en frustreret råben-til-himlen-person og en dum-smart-gammelklog-bagklog-mega-belastende person..
Bare vent til dét emne bliver trukket til 9.klasses dansk eksamen…
EJ hvor jeg hader at have stavet det forkert…. HADER! Og er alligevel så stædig at jeg NÆGTER at ændre hverken overskriften eller nogen andre steder hvor der står hariku… blev der sagt

UPDATE 2: Det var ikke BBC… det var CNN… Damn it.

Read Full Post »

… at deltage i konkurrencen og ønske sig en plade chokolade med nødder… Der er en lille mulighed for at random.org ikke trækker dit nr…. -en lille mulighed…

20110628-201347.jpg

(Seriøst jeg ANER ikke hvad der er sket… den var helt ny for et par minutter timer dage siden)

Read Full Post »

Could this be true?

Jeg fatter slet ikke hvordan det skete at 7 personer gider at få en email med mine genistreger dagligt… Men det er der sgu, og det udløser som bekendt en give-away…

Jeg har desværre ingen corporate sponsor bag mig – ville ellers MEGA gerne kunne skrive; “And now a word from our sponsors… (Altså jeg er med på at jeg stadig kan det, men det ville sgu bare være sejt hvis en Vanish Oxy action crystal white reklame fulgte og dollars til mig… og læserflugt… okay ikke så sejt så måske)…

Til gengæld er der ingen endnu der har claimet den plade chokolade som jeg havde lovet til ejer hvis jeg var kommet til at tage nogens billeder fra google, som jeg skriver om her (aller-nederst… ja altså helt nede i bunden af den side)

Så en plade chokolade… med eller uden nødder/appelsinkrokant/Daim/et eller andet (men rom-rosin, fucking no! Rynke-surprise i din chokolade, I THINK NOT) , dit valg… Vil du ha’ den så send mig en mail med dit navn og din adresse (MUHAHAHAHA) på stopdetdog snabela hotmail punktum com… det er fordi jeg er vild med mails og har INTET at gøre med jeg er bange for de der kommentar-cricketsSkulle det ske at der er flere end én deltager sker det at jeg trækker den heldige vinder med hjælp af nymodens teknik random.org med mindre jeg kommer i tanke om en sjovere måde inden…

I har fra nu….. til nu! Eeeeeej, jeg trækker en vinder på torsdag i anledningen af at jeg ikke er på Roskilde når Veto brager igennem på Orange.

Se nu fristes jeg til at sætte et billede ind, et billede som var så enkelt og sigende at jeg MÅTTE bruge det til dette indlæg… men hvis jeg sætter det ind uden tilladelse så ryger chokoladen jo… og så står vi tilbage med et til formålsløst blogindlæg og ingen mulighed for at vinde en plade chokolade. Så jeg må nøjes med at linke, så kan I selv se hvor fucking perfekt den tegning er…

Read Full Post »

Jeg har før nævnt at karma og jeg har et udestående af helt særlig karakter… Der er en anden her i blogland som lider lidt af samme sag. Hun har bare vedkendt sig at det ikke er karma men nok i højere grad et spørgsmål om egen klodsethed.. Det er ikke tilfældet med mig…

Trine fra Presenting (oh beware, det er en modeblog…) laver hver mandag en liste over alle de ulykkeligheder der rammer hende i ugens løb og opfordrer læserne til at kommentere med deres ulykkeligheder…

Det gjorde jeg så idag… Og efterhånden som jeg skrev, kom jeg i tanke om hvorfor det var at jeg havde startet denne her blog… Så jeg ikke skulle spamme andres kommentarfelter med mine romaner.

Så jeg uddyber lige kommentaren her:

Det er søndag, min bedre og mindre hysteriske halvdel er taget på Roskilde, og jeg har tømmermænd! Beslutningen er taget! Jeg skal bruge HELE dagen i sengen og ligge helt stille så jeg ikke kaster op, og så skal jeg læse blogs og skrive selv… Regel nr. 1: JEG TAGER IKKE TØJ PÅ IDAG! For hvis jeg skal have tøj på, skal jeg i bad og det var bare et for stort projekt efter en vodka-rom-øl brandert.
Det går så godt… kl. 14:50, stadig i sengen, telefonen ringer; vi stiller igennem til Roskilde dyrskueplads: “Hej øh det er fordi jeg har lige glemt at fortælle dig at maleren kommer idag… sådan… nu… altså kl. 15“. Op af sengen, damn it, på med undertøj og så… *knæk* (Der var jo derfor jeg VIDSTE at det skulle være en ‘bliv i sengen’ dag…). Jeg står nu som en regulær Quasimodo, iført nothing but my undies, foroverbøjet og kan ikke liiiiige røre mig!

Jeg må ty til yoga-pilates-meditation-out-of-the-body metoder (som jeg ikke kan… for jeg har ikke lært det) for at hive et par bukser og en hoodie på, for at kunne byde maleren velkommen på en tilnærmelsesvis ordentlig måde (det var desværre ikke muligt at ryste Quasimodo-looket af mig).


“Hej, super at du lige kunne komme på en søndag og tjekke hytten ud! Kom indenfor”

Maleren kommer og går altimens jeg tømmer et glas Ipren (iPren? Smertestillende fra Apple “Smertestillende har aldrig været så lækkert i designet” COPYRIGHT!!) og lægger mig ind i sengen igen, uden at tage tøjet af, da det blev for stort et projekt.

Får drukket lidt te og en masse vand for at skylle pillerne ned, lægger mig i seng og vågner stiv som et bræt.. eller det vil sige, jeg kunne da godt bevæge mig men bare en lille bevægelse udløste et karma-los direkte i noget der føltes som LUNGERNE… Ja det har du måske ikke prøvet før, men det gør nas kan jeg fortælle.. og man kan ikke rigtig trække vejret… og det er jo egentlig ret essentielt, det der vejrtrækning.

Fatter mobilen og sms’er arbejdet “Kommer ikke ind idag, MEGA hold i ryggen”… Tjek!

Så dér ligger jeg, HELT stille, og skal virkelig tisse… sådan VIRKELIG meget… og har virkelig brug for kaffe…
Så jeg kravler (nej det er ikke i overført betydning…) ud af sengen og ud i køkkenet sådan så jeg kan sætte vand i elkogeren, så den kan koge klar mens jeg tisser fordi hvis jeg tissede først så ville jeg skulle spilde tid på at stå og vente på at vandet koger… altså ikke at jeg er fanatisk med tidsoptimering eller noget. Tager elkogeren i hånden, under vandhanden, tænder for vandet… and nothing! *smiley… der ikke smiler*

Hmm… jo jeg husker da perifert noget med en seddel nede i opgangen med noget med vandet… Det må så være idag at der er noget med vandet! Jeg bliver nødt til at finde ud af hvornår dét med vandet går i orden igen… Kravler mere eller mindre ned ad trapperne fra 3. sal, blot for at konstatere at der er slukket for vandet indtil kl. 15:00!!! Kravler halvgrædende op ad trapperne igen, og forstår nu endelig hvorfor der er de der klapudstole på hver afsats… *Pause*. Åh mormor…

Nu er klokken snart 17 og alle er glade igen! Jeg kan røre mig uden at blive losset i lungerne, vandet er tilbage, omend brunt og grumset og jeg har fået kaffe og tisset… Hvad? Var det oversharing?? Gu’ var det ej, du ville jo gerne høre hvordan det endte… Næ du, oversharing på den fede måde finder du HER.

Faldt for øvrigt over denne her artikel, som siger at ens arbejdsgiver ikke tror på ens sygemelding idag, fordi vejret er så godt… Så det er også lidt derfor at jeg har dedikeret et helt blogindlæg til Hold-i-ryggen-historien… altså så alle er eninge om at jeg var syg! Sådan rigtig! Hvad? Man kan godt lyve på en blog? Nej det kan man ikke… Så er den ikke ægte!! Høhøhø…

Read Full Post »

Endnu en sammenligning…

Jeg har jo før gjort mig i billedsammenligninger… ja én gang, ik?!

Det er nu blevet tid til endnu en af slagsen…

Ja tak, jeg drikker mine bobler af et glas por favor (med mindre jeg er rigtig fuld og der ikke lige er et glas i nærheden eller jeg ikke gider at finde et glas eller jeg er så fuld at jeg ikke ved at der er noget der hedder glas)

Billedet af manden har jeg herfra, og hvis I gerne vil læse mere om det, skal I være velkommen til at smutte derind og gøre det, for jeg skriver ikke om sport her…

For øvrigt er jeg oppe på 4 subscribers nu… og jeg lovede at holde en giveaway når jeg nåede tre… Jeg nåede så ikke at opdage at jeg havde tre før jeg havde fire… Så, vi dropper giveaway’en for now. Næste giveaway er ved 7 subscribers… (Ved ikke om det er overmodigt? Karma straffer mig vel med at de fire jeg har nu, skrider…)

Update: Jeg har followers på bloglovin også… men de tæller ikke i denne her ting. Men de tæller HER (åååårrrh ja hvor tacky!)

Read Full Post »

Du er sgu så pisse fotogen…

20110625-221820.jpg

What’s not to love?
det ser lidt ud som om jeg er fuld og jeg cykler lige ud foran bilerne, ikke?! Det er da egentlig lidt sjovt, hva’?! Optical illusion…

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: