Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for maj 2011

Oplevelser i bussen

Huhej godt jeg ikke satsede på en karriere i journalistik, hva’?! Fang læseren med overskriften: dumpet…

 

Nå men så har vi da heller ikke sat forventningerne for nedenstående indlæg for højt…

 

Anyway, jeg sidder så i bussen, og skulle sidde der et stykke tid… På sæderne ved siden af mig sidder 2 unge damer (jeg er så mormor…) og taler i hver deres mobiltelefon. Da min æbletelefon var helt tom for juice satte jeg mig naturligvis til at smuglytte på deres samtaler stirre ud i luften.

Den ene unge dame taler i telefon med en gut hun aldrig har mødt… Som har ringet til hende… Størstedelen af samtalen er således “Hvor har du mit nr. fra?” “hvor ved du det fra?” “hvor er du fra? Er du dansker eller araber”… Efter at have konstateret at den unge herre i den anden ende (som er 19 år gammel, konstateret i udsagnet “Njaaa er du kun 19 år gammel???” fra pigen der måske var 15 år gammel selv) gerne vil mødes med den unge dame, aftaler de lige at mødes på Streckers… (By the way, WTF???)

Jeg bliver jo mega nysgerrig Jeg skulle lige strække en muskel i nakken/halsen/skulderen og vender mig derfor lidt til den ene side hvorefter mit blik falder på de to unge damer… Efter at have holdt udstrækningen i blot 1½ sekund vender unge dame med 19 årig i røret på vej til Streckers sig og kigger på mig med ILD I ØJENENE á la Hva’ FUCK glor du på, BIAAAAAATCH??

Det skal lige siges at jeg altså sad ved siden af dem… ikke foran dem, så det var blot en lille udstrækningsøvelse og altså ikke (Denne her er til dig Linda:)) den lille pige fra Exorcisten hvis hoved drejer hele vejen rundt (som by the way også hedder Linda) , som fremprovokerede et killer stare som ville udløse en milliondollar-livstidskontrakt for samtlige skuespillere fra Horton Sagaen/Glamour/Dollars/Dallas… Jeg slog naturligvis øjnene lidt til siden og foregav at nær-studere Rygning forbudt skiltet og undrede mig stilfærdig over hvordan det var okay at tale i telefon i 20 min med en fremmed, men 1½ sek. øjen-hvilning (hjemmelavet ord, måske) fra fremmed (ganske behageligt udseende fremmed I might add) kunne udløse et tydeligt behov for at kradse cette fremmed #2s øjne ud.

Bevares, jeg havde jo bare en drilsk muskel… jeg havde jo ikke tænkt mig at smutte forbi Streckers og hapse hendes Stranger19… Seriøst…

Read Full Post »

!

20110529-230534.jpg

Andre interessante scores:
Bageplade: 4 (in all fairness 3, for det var klart min mor der var bag gerningen den ene gang)
Gryde der har været i ovnen 3 timer: 1 (Damn you, Brødrene Price, for jeres kylling i gryde i ovn med 52 fed hvidløg som jeg jo så ikke kunne spise bagefter, fordi det er damn svært at spise kylling med kun én hånd)
Ovn: I stopped counting, men bruger tilgengæld ikke de øverste riller mere, det er bare too damn dangerous…
Kogeplade: 0 (hahaha!! spyt over venstre skulder, salt samme vej, bank under bordet og korsets tegn)
Gynge: 2 (brækkede skuldre, over 2 omgange)
Bjerg: 1 (forstuvede et håndled og brækkede det andet, men da det skete ved ét fald bliver det kun til ét point til bjerg)

And the list goes on, desværre… og involverer gamle klassekammerater, min næse, en ribbe, min fod, en bold, mine fingre osv osv osv.

P.S Wow det billede ser lækkert ud når det sådan er blæst helt op, hva’?! Hvem sagde læderhud og mærkelige knoer… -og ja, da billedet blev taget havde jeg haft koldt på i ca. halvandet ÅR (ja okay, jeg er lidt hysterisk… men ihvertfald i 10 timer)

Read Full Post »

Der er utallige eksempler på at bloggere, nyopstartede som garvede stiller spørgsmål ud til de læsere som deres statistikker viser er derude… And you can hear the crickets… “Be the first to comment on this post” – Det er tåkrummende (gud jeg er sart) at overvære og det må være lidt hårdt at være den der står tilbage med ubesvaret spørgsmål, tænker jeg… Hvad tænker man som blogger? (Det var et retorisk spørgsmål, ikke et der skal svares på… eller ikke-svares på)…
Når jeg falder over sådan et indlæg, kan der ske 1 ud af 2 ting…
1. Jeg tænker; Ej det var da surt for den blogger at læserne ikke anbefaler deres yndlings creme/restaurant/bikiniwaxer etc… Jeg finder sgu på noget og skriver! En såkaldt sympati-kommentar… Det er fjollet ikke? For man blogger jo af lyst, ikke for læserne? (men jævnfør forrige so-glad-you-came-indlægget så er det godt nok en motivator at der er nogle derude der giver at spilde tid på det man selv spilder tid på)
2. Jeg tænker; Ej det var da surt for den blogger at læserne ikke anbefaler deres yndlings creme/restaurant/bikiniwaxer etc… og skynder mig at klikke videre (så bloggeren ikke opdager at jeg har opdaget at han/hendes spørgsmål bare får lov at hænge derude i intetheden).

Da jeg generelt er et løsningsorienteret menneske (to the point hvor jeg helt glemmer situationsanalysen og derved ender med en lidt dårlig løsning…hvilket muligvis er tilfældet her… muligvis), har jeg valgt at ALLE spørgsmål på denne blog er retoriske… (og det bliver gerne pointeret efter hvert enkelt). Således har jeg helgarderet mine spørgsmål mod at blive efterladt ude i intetheden til lige så stor frustration for både læsere og forfatter (som en uafsluttet parentes

Read Full Post »

… Velkommen til bloggens første subscriber…. Jeg tror ikke at jeg skal sige dit navn, tænk hvis du ikke vil have at andre skal vide at det er dig! Men tak… Det er en meget mærkelig følelse at man skriver noget som nogen gider at subscribe til (men omvendt… når man tænker på alle de crappy nyhedsbreve der tikker ind i min inbox så….Det lukker jeg lige øjnene for et øjeblik og soler i the fame fra min første subscriber)..

Hvis der er andre der har lyst til at subsribe, skal DU (ja dig) være velkommen! Jeg vil også gerne lave et lignende indlæg til dig også! Det kan være jeg holder en give-away når hvis bloggen når tre subscribers…
Jeg har hørt det er fedt fedt fedt med giveaways….

Read Full Post »

‘Kæft det’ drengerøv… huh huh… Cool!
(for at kunne værdsætte dette indlæg skal man have en vis indsigt i Paradise Hotel OG i 90’ernes platte teen-kultur… Men selv hvis man har det, er det bestemt ingen garanti for at kunne værdsætte indlægget… faktisk…)

Read Full Post »


… pengekat… Mærkeligt ord og mærkelig ting! Da jeg gik i folkeskole og vi skulle til London på lejrtur (ja det hedder det altså i folkeren, selvom der ikke var tale om en lejr a la 9.a – Camping på Oxford street eller noget… Eller næsten, i Topshop, vild overvurderet hype der var blevet skabt om den butik for øvrigt) var det viiiildt pinligt hvis dine forældre havde udstyret dig med en sådan møntmis (nok et lidt misvisende hjemmelavet synonym). Den lille pouch der altid havde et lidt nusset look i ‘knækket hvid’ som sikrede dine finanser mod lommetyve, skulle bo om halsen eller, luksusvarianten, spændt fast om the muffin top… (ja trods højtaljede bukser (på den ekstremt ufashionable måde) var der stadig en udtalt jelly roll på undertegnede).

Nå men hvorfor tænkte jeg på pengekatten NU, tænker du måske? Jo det skal jeg sige dig! Forleden dag (ja indlægget har været et par dage undervejs) i toget observerede jeg en mand, well over 40, med cette pengekat! Det var tydeligt at han var på vej til lufthavnen, med en mindre kuffert og klokken var for øvrigt før 6 om morgenen (og rejse er i min bog eneste legitime årsag til at stå op så tidligt)… Ud af den lille håndbagagesized bagage-sag hev han: *indsæt trommevirvel* PENGEKATTEN… Ja den kan du lige tænke lidt over inden jeg pointerer problemet ved det scenarie (scenarium? Rationelt rigtigt, men tænker ikke at jeg har hørt det brugt?)…

Sådan!

Ja, han havde ikke pengekatten hverken om halsen eller om den absolut ikke-eksisterende jelly roll (Men in their 40 who work out = overskudsmennesker eller single… or both)… Manden havde altså tænkt; Nu skal jeg ud at rejse, må huske min pengekat (absolut 100% sikkert et traume fra teen-hood)… For jeg nægter at tro at det var hans everyday-pengeopbevarer… Som i NÆGTER at tro det…
Så kære mand… At være påpasselig med sine guldmønter er kun godt!! Ja endda virkelig fornuftigt! Og ja, i følge produktbeskrivelsen kan en pengekat hjælpe dig med at være “bedre sikret imod lomme og taksketyve.” (by the way, HVEM er de taksetyve? And what do they want?) men kære mand, den bor på kroppen, IKKE i den lille forretningsrejse-kuffert… Det er en pengekat! Ikke en flot stofpung med ubehagelige associationer til folkeskole-mobberier *indsæt traumatiseret over-eater smiley*!

Jeg skal måske for god ordens skyld lige at ovenstående link til produktbeskrivelsen på “freakshop.dk” ikke er et affiliate link… altså, hvis du vælger at gå ind og købe en pengekat til en 30er, tjener jeg ikke styrtende med penge på det! Don’t worry…
Du kan læse mere om affiliatelinks her så du ved hvad det er jeg IKKE har her på bloggen…
Derudover er det måske også vigtigt at pointere her at webshoppen som der er linket til er tilfældigt udvalgt! Der ligger altså ingen skjult reference til ‘freak’… men det er nu meget passende alligevel!

Read Full Post »

Damen hvis billede er at finde i ordbogen under ‘Yoyo-slankekure’…

I morgen ruller det sidste Oprah Winfrey Show over skærmene i Guds eget (og Oprahs) land…
Oprah… Ak ak ak, en kvinde af mange looks på godt og ondt…

apropos ondt, så var hun jo blandt andet også med til at give taletid til denne her pisse klamme selvpromoverende sindsyge lommepsykolog Dr. Phil…

Man kan blot håbe på at hans karriere var så tæt forbundet med Oprahs at han går med i faldet… og hans møgirriterende kone og søn… Holy moly, så kom jeg lige ud med det…

Hmm… tilbage til Oprah; 25 år på pinden, det er stærkt! Et olé skal lyde herfra Dannevang (MEN KUN TIL OPRAH, ikke og jeg mener ikke til Dr. Phil!!!)

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: