Så @stopdetdog er navnet. Det siger jeg bare fordi… Ja altså, det andet ville jo være en halv historie. Så det er ikke fordi jeg fisker efter followers. At all.

Jeg havde en skarp ambition om at starte hos De Danske Vægtkonsulenter, for at få lidt perspektiv på mit madindtag, men det kræver jo at jeg dukker op til et møde en onsdag kl. 19. Og en onsdag kl. 19 er jo lige dér hvor jeg spiser?!

Ok, så jeg halter efter kost-wise. Men træningsmæssigt synes jeg selv at jeg gør en habil indsats. Og det er jo godt nok. Jeg regner stærkt med at jeg er et sundere menneske end jeg var for 2 år siden, hvor jeg røg 20 cigaretter om dagen på 11. år og kun bevægede mig transport-wise på cykel.

Jeg har forsøgt mig lidt med Zumba… og body jam og alt sådan noget pseudo-fitness og bare konstateret at det ihvertfald er spild af MIN tid. At der er andre der synes at det er the zhizzle er jo zuper! Det er bare ikke for mig, for jeg står jo bare og bliver harm over at jeg ikke har moves like jagger eller noget og at jeg for øvrigt heller ikke sveder eller har ondt dagen efter.

Så da jeg så stripfitness og poledancing på holdprogrammet tænkte jeg pænt nej tak.

Nu har jeg lidt ombestemt mig; hop direkte ind til 1:20 og et minuts tid frem. FUCK AF.
(lyd behøves ikke)

Where do I sign up? Tjek lige musklerne i læggene?! Det ser så vildt ud… At hun så muligvis ikke har et gram fedt på sig er jo en mindre detalje der naturligvis spiller lidt ind på det samlede indtryk.

Jeg har en irsk veninde som har valgt at påtage sig rollen som “underviser i diverse UK skikke, traditioner og kulinariske sammenbrud”.

Derfor i anledningen af Burn Night, Skotlands “anden” nationaldag, var vi et par stykker der skulle udsættes for Haggis.

Jeg havde googlet det forinden, og var ærlig talt ved at ørle lidt inde i munden af synet. Og jeg er sgu ikke sippet jo jeg er, det skal man være når man har en meget aktiv gag refleks men når wikipedia siger at stuvningen bl.a. består af:
1 fåremave
1 fårehjerte
1 fårelever
2 fårelunger
250 g finthakket nyrefedt
2 finthakkede løg
1 tsk salt
1/2 tsk peber
1 tsk muskat
2 dl havremel
2 dl oksebouillon

så er jeg sgu ærlig talt ikke helt game. Så jeg spiste et par madder inden jeg skulle til “middag” så rødvinen ikke gik direkte i blodet. Eller det måtte den sgu godt, men jeg HADER at være sulten… Således opløftet begav jeg mig til bryggen hvor middagen blev afholdt.

[kunst-pause]

Så tager vi lige en tema-mæssig detour, men bare vent, jeg skal nok vende tilbage til sagens kerne. Jeg har nemlig tidligere givet udtryk for min grundangst for tæger/flåter… ja de der små lede sataner, der kun er ude på at give én borelia og halvside-lammelse plus det løse!

Nå men forestil dig så opskriften på haggis fresh in mind kombineret med en ganske udtalt tæge-frygt…
Og så bliver man mødt med denne her sag på en tallerken:

Needless to say, jeg var glad for at jeg havde spist et par madder hjemmefra.

Så skærer værten hul på ‘dyret’ og indmaden ser sådan her ud:

Jamen altså…

Men velopdragen som jeg er, smager jeg selvfølgelig på sagerne og når jeg koncentrerede mig RIGTIG meget om ikke at tænke på hvad det var jeg spiste, smagte det faktisk helt fint. Det smagte ikke klamt af indvolde (siger hun og ved nok egentlig kun hvordan lever smager, men tænker at det er alt rigeligt) men bare lidt specielt krydret.

Og så skifter vi over til madblogger-stil:
Der blev serveret mash og gulerødder til, ej at forglemme whiskey og whiskey-sauce. Saucen var fin, er ikke til whiskey ellers, men den bedre halvdel fortalte, at det hele gled FINT ned med både whiskey og whiskey-sauce.

Så en happy ending på noget ellers ganske ubehageligt… hvis man altså holder fast i sine fordomme.

Så moralen: Drop dine fordomme…

[Og hun beder publikum bemærke hvordan hun let og elegant fik en historie om fåremave til at blive til en lektie i adfærd.]

Jeg beklager, at der ikke lige kommer et ordentlig indlæg lige nu, men i stedet en efterlysning:

Adam Schul har været væk over et døgn. Er sidst set ude foran Cosy i Studiestræde…
Han er meldt savnet til politiet, men vi ved alle at det gælder om at hive fat i netværket, dele og sprede budskabet…

Hvis du har set ham, eller ved noget som helst, så ring til hans kone Stinne Fraas på 31146038.

Du kan finde hende på Facebook HER. Der vil du også finde billedet af hendes mand på væggen, hvis du selv vil dele billedet på Facebook! Ellers kan du også dele det her indlæg i dit netværk. Der er en masse knapper, som gør det nemt at dele.

Jeg har ingen relation til hverken Stinne eller Adam, men kender en der kender en der kender en, I ved.

Jeg ved, at mange personer forsvinder, men tænkte at jeg måske havde en læser eller to som også kunne finde på at ta’ på Cosy. Derfor tænkte jeg, at det måske var muligt at hjælpe lidt???

DEL for fanden.

Udover at det er helt tåkrummende dårlig humor, om muligt lavere end det tarveligste fra Live fra Bremen med et touch af Ørkenens Sønner, så er det også bare en retorik, fra småborgerlige røvhuller, som jeg er så pisse træt af.

Kan vi for HELVEDE ikke have fokus på politik? Og i mindre grad politikere? PLEASE?

Jeg siger ikke, at Villys manglende engelskkundskaber ikke er problematiske, det synes jeg egentlig, at de er, men jeg synes bare ikke, at det kan være rigtigt, at det helt skal fjerne fokus fra udenrigspolitikken.

Måske siger det mere om mine venner, og lidt om mig, fordi jeg trods alt har dem som venner… Men altså, hvis jeg nu tager heftig afstand fra det og dem her? Er det så ikke godt nok? Does that exonerate me??

Nej? Ok. Men så fjerner vi bare fokus og går videre.

Og for at det hele nu ikke skal gå op i politik og skod-humor, så synes jeg liiiiige at jeg ville give Oddset et STORT klap på skulderen! Nærmere bestemt er det en 36-årig mand med sul på sidebenene og hår på det meste af overkroppen, som skal have standing ovations, hvis det stod til mig. Jeg er fucking FAN at hans måde at håndtere idioter i kommentarfeltet.

Et længe leve til Oddset-Kath’s mandlige ‘stemme’… LÆNGE LEVE! HURRA!

Yours truely…

Jeg er bare et sted lige nu, hvor jeg fryser for meget til at sidde med fingrene over dynen, dansende over et tastatur…

Ja, vi burde måske være et sted hvor vi ikke øjnede nogen andre udover os selv og hinanden, ja bevares vi har kun kendt hinanden siden maj. Men hvor blev det der honeymoon syndrom af?
Ligger det fastfrosset et sted, som fiskene i søerne?

Jeg ved det ikke, kære blog… Men jeg lover dig at jeg tør op før søerne gør.
Vi skal nok finde hinanden igen snart… Men jeg tænkte at jeg hellere måtte være ærlig over for dig, og sige det som det var…

Jeg tager på landet i morgen et smut… måske jeg kan finde en lille forårsblomst dér?

Vi skrives ved, promise! Pinky swear og alt det der…

[til dem der ikke gider at skrive www.stopdetdog.wordpress.com i deres adressefelt dagligt, for blot at blive skuffet, fordi der stadig er sibirisk kulde her på matriklen, kan entet følge med på Facebook, hvor de lidt lettere tanker bliver luftet, eller følge med via Bloglovin... Så bliver jeg blandet med alle de andre blogs du læser og så glemmer du helt at jeg ikke skriver hver dag]

Yours truely…

Har bare lige travlt med at have ondt i hele min krop post yoga og body pump og cyklen i modvind…

Og HVAD! Så opdagede jeg sgu da lige at der nu er 50 der offentlig vil stå ved at de synes godt om Stop det dog på facebook. Oh my!

Mange tak for det, jeg håber, at jeg kan tilbagebetale med sjove billeder, ligegyldige opdateringer, linkerier til andre sjove ting. Kort sagt, ting der er ‘for små’ til bloggen men for vigtige til at lade gå.

HURRA og vi tales snart ved!

Kom ud yogarummet med en veninde, begge med sådan én “Åh det der Astanga er da slet ikke hårdt, og hvor var det meningen at man skulle kunne mærke det?” “Ja det er slet ikke så hårdt som Hatha yoga, og det er vist nok ikke noget vi gider at bruge 90 minutter på igen, med mindre det indledes med en times bodypump/løb/noget andet hårdt” “Det kan da være fuldstændig ligemeget om jeg kan nå mine tæer, når jeg ikke sveder… og taber mig helt vildt”…

Hvem sagde hybris??

Cyklede hjem, spiste 2 rugbrødsmadder og sidder nu og har ca. 14 kg. bly i røven. JEG ER SÅ TRÆT. Jeg kan ingenting. Jeg skal i bad, for skal til svigermutti om snart, og selvom “det overhovedet ikke var hårdt og jeg svedte slet ikke“, så er det nu nok for alles bedste at jeg skylles en gang eller to.

Men.jeg.kan.ikke… Jeg er så træt… åh og nu er der kun 15 minutter til vi skal gå… Jeg vil bare ind under dynen og ta’ en lur på 100 år.

Hvem kommer og bærer mig?? Nu er der kun 10 minutter til vi skal gå…

Men jeg har de sindsygeste food cravings for tiden! Vi taler weird ass stuff, omrokering af mine smagsløg. I dag efter spinning måtte jeg gå i Rema fordi jeg cravede fiskefrikadeller!?! Jeg har aldrig i mit liv lavet fiskefrikadeller før idag. Jeg har aldrig haft lyst til fiskefrikadeller… Men jeg fandt mig selv stå i spinningtøj og stege fiskefrikadeller, fordi jeg ikke kunne overskue at gå i bad først fordi jeg cravede fiske-dunser.
Jeg æder granatæble som ‘sund snack’ som bare resulterer i en uimodståelig trang til saltfisk… Når jeg så får saltfisk, så er det helt tydeligt ikke det, jeg egentlig havde lyst til…

Og om aftenen, hvis jeg er for sulten til at sove… Så…. Åh, jeg magter næsten ikke at offentliggøre det… Jeg spiser knækbrød, med ost og spegepølse på og remulade på.

Jeg måtte gå hjem fra fest i weekenden fordi folk lugtede af fersk kød… Men da jeg så kom hjem skulle jeg have en eller tre skinke-mad.

Jeg har, på ganske kort tid, kværnet et glas med syltede agurker… Ikke de der små pretentiøse cornichoner… Dem lader jeg den bedre-og-lidt-mindre-klamme-halvdel om. Næ, vi taler drueagurker. De motherfucker store… I et kæmpe glas…

Jeg kunne ikke forestille mig noget værre at spise end pære. Og det er også nyt. Pære har været min ven, nu ikke så meget mere.

Jeg kunne og har gjort det spise gedeost straight out of emballagen. Grønthandlere med gedefeta er jeg på fornavn med. De hedder Grønthandler-som-forhandler-gedefeta… Til fornavn. Nej jeg kender ikke deres efternavn og med mindre det er And-then-some-gedeost så er det vel også irrelevant.

I søndags med tømmermænd herfra og til månen – hvor min mave plejer at være et stort sort hul, som man bare kan fylde i non stop hele dagen – følte jeg mig mæt efter at have indtaget en lille portion med skramlede æg (dermed ikke sagt at jeg stoppede med at spise… Just saying at jeg følte mig mæt INDEN jeg spiste madder, chorizopølser, frugt, and all that jazz).

Indtog en mega brunch… Og aftensmaden bestod af laksemadder og frugtsalat.

På torsdag skal jeg have Haggis… En uges tid forsinket i forhold til den skotske mærkedag Burns Night, men som nævnt et par gange i bloggens levetid, timing was never my strong suit. Er spændt på om min nye smagspallette synes er fåremave og indvolde er the shit.

I selskab med andre må jeg lægge låg på de stenede mad-indtag, men når jeg er alene får den fuld swing. Så jeg skynder mig lige ud i køkkenet inden den bedre-og-overraskende-overbærende halvdel kommer hjem…

HEJ HEJ

Den skarpe og faste læser vil lægge mærke til at dette naturligvis ikke kan være min tallerken, da jeg ikke kan li’ is… Tror jeg da. Det kunne være at jeg skulle give it a go.