Jeg har tænkt og tænkt hvordan man nemmest serverer denne her uden at lyde som en upstuck lille sissy fra Nordsjælland som sjældent bevæger sig uden for broerne (med mindre det er nord på)…
Men det er jeg, og derfor er det også svært at undgå at fremstå netop sådan. Så here goes (helt forladt for humor):
Som stor fortaler for at indsamle, både for børnene i Afrikas skyld, men i meget høj grad også for eget selvværd, var jeg naturligvis på gaden igår for at stemme dørklokker…
Tidligere har jeg været tilknyttet Indre By kredsen… Danske Bank på Nørreport station.
I år; Danske Bank på Halmtorvet… Tidligere kunne man godt dukke op 1 time eller 1½ efter at der var åbnet for rutefordelingen og stadig få en rute på Nørrefarimagsgade eller lignende… Det kan man ikke på Halmtorvet. Den bedre og langt mindre hysteriske halvdel og undertegnede troppede op knap 1 time efter start og havde valget mellem at stå ved en S-togsstation og rasle eller hoppe på cyklen til Sydhavnen og stemme dørklokker. Sydhavnen it is…. Én gade på knap 100 husstande.
1. dørklokke; gammel mand åbner, iført undertrøje og underbukser med indtørret blod og en masse udefinerbare pletter… Lugten der siver ud fra lejligheden er ubeskrivelig. Helt igennem ubeskrivelig. Jeg har en meget aktiv gag-refleks, så jeg må løbe hen til vinduet og kaste luft op, ud af vinduet (dog ude for hans synsfelt) skrev hun og skammede sig . Min bedre og langt mindre hysteriske halvdel havde dog kontrol nok til at få afsluttet samtalen og manden lukkede døren. Vi måtte gå ud på gaden for lugten af urin og råddenskab havde forplantet sig i hele opgangen… Jeg var mildest talt rystet. Rystet over at man kan blive efterladt til sig selv på den måde i København. Min uvidenhed og naivitet ramte mig i en sådan grad at jeg var slået HELT ud, grædefærdig… Og fik sådan en “Hvem skal man ringe til?”… Men man skal vel nok ikke ringe til nogen?
2-20. dørklokke; en blanding af “Hej vi kommer fr…” [SLAM sagde døren da den smækkede i hovedet på os] og “Hej vi kommer fr…” “NEEEEJ jeg giver ikke til JER! Tænker I jer ikke om? Vi samler altid ind til børnene i Afrika, hvad med børnene i Danmark, de har det også forfærdeligt” (Eller din underbo, for den sags skyld)
21. dørklokke; en sød pige der undskyldte hendes forvirring med at hun jo stadig var bagfuld… Susede rundt for at finde et par mønter, for hendes pung vidste hun da ikke lige hvor var… fandt 1½ krone, og beklagede. Vi sagde tusind tak (det var jo de første penge vi havde fået) og ringede på hos hendes nabo… Som ikke åbnede, selvom der tydeligt var nogen derinde. Den søde bagfulde pige åbnede tilgengæld sin dør igen, havde fundet sin pung og kastede et par ekstra mønter i.
22.-35. dørklokke; Se 2.-20. dørklokke og krydr det med kommunikation gennem døren a la “Hvem er det?” “Vi kommer fra Dansk Røde Kors, det er landsindsamlingen” “Øhmmm… helst ikke, okay?” eller med et touch af “Hvem er det?” “Vi kommer fra Dansk Røde Kors landsindsamlingen, må vi komme ind i opgangen?” “Hvis I kan finde nogen der gider at støtte jer… de kan lukke jer ind.” Og han fik jo ret… der var ingen der ville lukke os ind.
36. dørklokke; en sød lille pensionistdame giver os 100 kr. (jeg havde bare lyst til at falde hende om halsen og takke hende… men så var hun nok gået i stykker…)
37.-47. dørklokke; se 22.-35. dørklokke
48. dørklokke; en fin ung gut, som vi klart havde vækket. Han forsvinder kort og dukker op med en 50′er og spørger om vi kan give tilbage på den. Vi må jo beklage og sige at det kan vi ikke, hvorefter han giver den hele.
49. dørklokke; vi var allerede inde i opgangen, og ringer på… en forhutlet mand svøbt i et tæppe tror det er dørtelefonen og åbner sin egen dør mens han tager dørtelefonrøret og spørger; Er det lægen? Han får øje på os, og vi forklarer “Hej vi kommer fra Dansk Røde Kors” og bliver mødt med et “Jeg har lige 2 døde mennesker herinde, så det kan jeg ikke tage mig af” og smækker døren…
…
…
…
Ja der stod jeg altså HELT af… Gik helt i chok og zombie-gik ned på gaden med én sætning i hovedet “Hvorfor var der TO døde mennesker???” Min kvalme nåede helt nye højder og min bedre halvdel så også helt medtaget ud. Vi overvejede om vi lige skulle sætte os ned på en bænk, men blev enige om at få det overstået…
Går over på den anden side af gaden og begynder at ringe på her… Her går det lidt bedre, der er et par unge par eller familier… Der er gang i gryderne mange steder og havde det ikke været fordi jeg var så gennemsyret af kvalme havde jeg HELT SIKKERT tænkt at det var lækkert og forsøgt at gengive opskriften i hovedet… men det gjorde jeg bare ikke. Hver gang vi ringede på en ny dør, var jeg rædselsslagen for at blive mødt med et nyt tilfælde af elendighed og mit hjerte sad i halsen på mig hver gang man kunne høre nogen nærme sig bag døren.
Vi gik ind i den næstsidste opgang og kunne høre nogen hoste til de brækkede sig inde i en lejlighed… vi gik igen…
Vi stoppede tyve minutter i to. Velvidende at det næsten var flovt så lidt vi havde samlet ind. Vi smed hvad vi havde af cash i, en 50′er, og cyklede tilbage… Var blevet enige om at fraværet af hhv. læge og/eller politi nok betød at manden med de to døde, nok i virkeligheden var psykisk syg, og at der nok ikke var nogen døde derinde.
513 kr. all in all samlet ind.
Én gade med så mange sørgelige skæbner at det er ufatteligt…
Så meget for instant-feel-good. Jeg er stadig ret rystet…
Jeg er et røvhul, men jeg kan ikke samle ind på en lignende rute igen. Det nytter SÅ lidt. Jeg generer en masse mennesker som ikke ønsker at donere, jeg bliver selv pisse-harm, og jeg ender med en mikroskopisk beløb til børnene i Afrika..
Men jeg skal nok samle ind igen næste år, jeg må bare dukke op i go’ tid og vælge en mondæn rute… Og sådan er det. Alt er relativt, jeg vil gerne hjælpe dér hvor jeg kan… det er så åbenbart bare lidt begrænset hvor dét er.
PS. Gik fra Danske Bank på Halmtorvet, hen til et øvelokale bag Onkel Dannys plads… Passerede to narkomaner, én med vildt raseri i øjnene og sølvpapir & lighter i hænderne (som holdt øje med mig, som et dyr bange for at blive frarøvet sit bytte). Den anden med bukserne nede og kanylen i lysken… Needless (no pun intended) to say; jeg var på breaking point i forhold til at kapere det menneskelige forfald, velvidende at I ain’t seen nothing yet – vi er stadig i Danmark.
Go’ mandag.
Har prøvet at søge på et billede til at akkompagnere dette indlæg; har søgt på “Shitty day” og “Human decay” (uden at det var meningen at det skulle rime), men må nok give op på den konto.
Åh gud hvor er det tragi-komisk…
Og hvor er jeg glad for, at jeg lukkede de to Røde Kors piger ind i opgangen og satte min 3-årige til at lægge en 20-er i. Vi er heller ikke guds bedste kvarter herude…
Tak for dagens grin. Eller skal jeg sige tåre? Fremragende indlæg i dagens anledning til at demonstrere vigtigheden af en rød regering.
Jeg ved godt at det ligner mig og min sædvanlige tone meget dårligt. Men det var slet ikke sjovt… Bare tragisk… Forfærdeligt faktisk…
Dagens grin???
På den tragikomiske måde. Jeg kom til at grine højlydt. Fordi det var så absurd.
Hvorfor FANDEN samler man overhovedet ind sådan et sted. Det fatter jeg kraftedemig ikke. Der er nok ikke det vilde overskud at finde hos de mennesker. Ej heller penge at give af.
Præcis… Jeg vil også vove at påstå at der ikke kommer noget godt ud af det. Måske, hvis man skal tage et positivt spin på det, så bliver de få mennesker der rent faktisk giver et par kroner, glade af at give… Men for the most part, synes jeg bare at det er nyttesløst.
Jeg har delt dit indlæg fordi jeg synes det er velskrevet og fordi jeg synes det er vigtigt at vise hvordan det også kan være for mennesker i DK.
Jeg er dog lidt i tvivl om din egen holdning. Du skriver du er harm? Hvad var du harm over?
Jeg bliver harm over at man kan (få lov at) bo sådan… i Danmark. At man bliver overladt til sin egen elendighed på den måde. At der enten ikke er en hjemmehjælper til at hjælpe eller at den hjemmehjælper der er, ikke har tid til at hjælpe.
Og så bliver jeg lidt harm over at jeg selv ikke kunne kapere det…
Undskyld! Men hva’ er i for nogle hattedamer? Eller er det sådan at de nærige og socialgruppe 3 er for meget, til at man kan føle sig rigtig god?
Eller… er den logiske konsekvens, at i er blevet tvunget til at vurdere om pengene var bedre brugt herhjemme? Og følt at det måske burde være sådan.
Der er dog bestemt nogle som bor “der” i ghettoen, som gerne kan og vil give. Også selvom de ved og dagligt ser, hvordan den tunge ende af Danmark lever.
Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du mener? Gider du at uddybe?
Jeg kan måske uddybe det jeg skrev lidt.
Grunden til at jeg ikke følte mig ‘rigtig god’, var ikke at det var ‘dem’ der gav (eller ikke gav). Jeg fik det dårligt over al den elendighed der var samlet i en gade. Jeg blev skidt til mode over at vi har sådanne forhold, at der bliver smidt så mange penge efter velfærdsstaten og at den så halter SÅ meget bare 15 min. på cykel fra mine ‘fine forhold’… Jeg tænkte på mine bedsteforældre og hvor meget glæde de (og vi) får af at spise middag sammen hver anden uge, og så var det sgu da ikke til at bære at se en ældre mand som tydeligt ikke havde været ude af sin dør eller haft besøg i meget lang tid, hverken af sundhedspersonale eller slægtninge.
Jeg tager ikke stilling til hvor pengene bedst er brugt, jeg siger bare at det virker så omsonst at samle ind et sted hvor majoriteten ikke har noget at give af. Dermed ikke sagt at man ikke skal samle ind dér, for man skal jo lade beslutningen være op til dem der samles ind hos. Om de har eller ikke har råd og lyst til at give. Problemet er bare at jeg reelt følte at jeg generede flere ved at ringe på, end jeg ‘gavnede’ dem der gerne ville gi’ lidt.
Men please uddyb din anke…
Hmmm Min anke er vist beskrevet så meget bedre af Jesper V. Andersen (@vingband).
Og så ikke flere “sure” kommentarer herfra, i et forsøg på at være sjov på en ironisk måde.
Selv i et så homogent land som DK kan der være en verden til forskel.
Ja det vidste jeg måske også godt… at der var en verden til forskel mellem mit liv og narkomanen på hovedbanegården. Men jeg blev godt nok slået ud over forholdene i et boligkompleks en 15 min. cykeltur fra min egen lejlighed.
Måske er det godt. hvis vi en gang imellem ser det, så vi kan forholde os til det?
Pyh. Det lyder bare nærmest ikke sjovt. Lige gyldigt hvor voksen man bliver, og hvor meget vi godt ved, at alting ikke er godt, kender jeg godt følelsen af, at ens naivitet og godtroenhed er blevet voldtaget af virkeligheden. Og man kan ikke rigtigt ændre på det.
I know… Det sucker.
Jeg ville egentlig have skrevet noget, der causerede over upstuck-sissy-fra feelgood-nordsjælland-doing-do-gooder-dog-shit temaet, men så slog det mig, at du allerede har fået og udstået din straf. Om du så er 100% rehabiliteret, det vil jeg ikke udtale mig om
Og, ja, du *er* en upstuck lille sissy, men dem skal der jo også være plads til.
Det ville også få dig til at fremstå som lidt ‘bagud’ at pointere det åbenlyse som 2 gange er blevet pointeret i de indledende sætninger… Jeg føler egentlig ikke at jeg har behov for at blive rehabiliteret… Men vil da gerne høre dig om hvad du mener kvalificerer mig til hvad jeg tolker som social rehab?
Tak for forklaringen
Prego… tak for læserstorm….
Sikke en øv-indsamling.
Der er bare totalt forskel meget forskel på, hvilken rute man får. Jeg har engang samlet ind i et landområdeområde, hvor mange ville ikke give noget – resten gav max 5 kr. Vi landede også på omkring 500 kr. Og de 100 af de kroner havde vi selv puttet i.
Sidste år samlede jeg ind i et rigtigt trist dansk parcelhuskvarter. Jeg var fuld af fordomme, og tænkte at der ikke var nogen der ville give særlig meget, men kun en eneste sagde nej (og oven i købet på en pæn måde).
Jeg samler for det meste ind for Røde Kors, men en enkelt gang samlede jeg ind for dansk flygtningehjælp. En gammel mand åbende døren og spurgte om vi samlede ind, så vi kunne “sende de der hjem igen”. Jeg var måløs og svarede ikke. Jeg tror troede det var det vi gjorde, for han gav os nogle penge.
Ja, øv-indsamling.
Ja der er sgu forskel på ruter.
Ja fordomme bliver knust… Full on fordomsknuser for mig var at der i eks. 3.TH boede en enkelt middelaldrende herre som ikke gav en krone men blot smækkede døren i, og i 3. TV boede der en hel familie ‘af anden etnisk herkomst end dansk’ (politisk korrekt: tjek) med fire nysgerrige børn der var med til at putte et par mønter i indsamling-bøtten. Antageligt har de væsentligt flere udgifter til mad, bleer, institutioner osv. end single guy i 3.TH. Alligevel fandt de et par mønter frem. Ikke at man kan generalisere hverken den ene eller den anden vej, men det var da eye opening for mig.
By the way, føler virkelig at jeg bevæger mig rundt på et minefelt lige nu…
puuuh, sikken oplevelse. Tror også jeg ville være lidt shell-shocked. Jeg havde kun haft gode oplevelser, indtil et år hvor jeg samlede ind i mit egen ‘hood ovenikøbet. Det var lige efter, der havde været noget oppe i medierne om at pengene aldrig nåede frem, eller noget i den retning (kan sgu ikke lige huske det helt præcist), men der fik jeg simpelthen den ene verbale øretæve efter den anden, og fik kun samlet en meget sølle slat ind. Har ikke haft lyst til at samle ind siden. Men er altid glad giver, også i går.
For mig var det meget vigtigt at tænke meget over hvorfor det var at jeg fik det så råddent efter den tur… og kom da også i tanke om forrige gang jeg samlede ind. De få gange jeg fik smækket døren i hovedet forrige gang jeg samlede ind i det fine kvarter blev jeg også ked af det, men det var på en måde noget andet. For der fik jeg ondt af mig selv, og vred på vegne af børnene i afrika og så snart nogen puttede et par mønter i, blev den dårlige oplevelse erstattet af den gode (heldigvis).
Men i år var det jo dem hvis døre jeg bankede på, som det var synd for…
Anyway, som sagt, jeg samler ind igen næste år….
…. det her indlæg bliver kun bedre af, at jeg kan se det hele for mig. Ikke mindst din bedre og langt mindre sarte halvdel. Fy for den lede. I skal begge have ualmindeligt meget ros for at gøre det. Og god karma. Og kærlighed.
Men on a happier note – jeg er flyttet ind. Du er velkommen på Øbroen anytime. Gerne snart. Jeg giver vin. Ved du nok. Og hvis du kommer med en raslebøsse, så skal jeg nok også smide lidt i den, for at opveje for dårlig oplevelse.
Tak du er sød… Kommer gerne forbi!
Shit en oplevelse… eller oplevelser.. Det havde nu også været for meget til mig. Men igen, det er så endnu en grund på listen, til at jeg ikke går ud og samler ind. Mon jeg havde oplevet det samme i Herlev? Det tror jeg ikke, men tør sgu ikke tage chancen
Er der andre grunde? Jeg er jo altså all for at rasle, som bekendt…. Det var bare lige en hård oplevelse. Som dog ikke slår mig ud indtil næste år… kun lige i et par dage.
Ja altså de andre ting du nævner er også med på den liste, men det var nu mest det med ham der havde døde liggende som gjorde udslaget for mig. Men må nu også være lidt undrende over det område der at samle ind i. Det er jo ikke første indsamling der har været i landet, så det vil sige hver gang har der været lign. oplevelser for andre som har været forbi der. Stakkels alle dem/dig/jer
puha grumt.. nej så vil jeg da hellere opfordre folk til at indbetale via netbank eller lign. fremfor at møde dem der :8
“Frem for at møde dem der..”
Ja, lad os endelig lukke øjnene og glemme at de eksisterer.
Men nu har vi en ny regering, der nok skal få rettet op på ti års forfald på sundhedsområdet.
Er du okay igen?
Jeg tror sgu ikke nogen regering kan sikre at der ikke lever sådanne tilfælde… desværre.
Ja er ok igen, tak! Men kommentatorerne nedenfor har ret, ham den gamle er jo ikke ok, så må nok rette henvendelse til kommunen.
Jeg synes helt sikkert, at du skal kontakte kommunen omkring den ældre herre, der var ved at gå til i sit eget skidt. Hvis alle bare går videre, får han jo aldrig hjælp. Man kan ringe til pgl. kommune og bede om hjemmeplejen eller spørge i borgerservice, hvem de mener håndtere den slags indberetninger.
Hvis du synes det er ubehageligt, må du gerne skrive en mail med adressen til mig og så skal jeg gøre det for dig.
Rigtig mange lever uden netværk og evner ikke selv at bede om hjælp. Og hjælp skal han da have.
Ja det jeg jo næsten regne ud! Jeg havde bare en eller anden naiv idé om at han selvfølgelig var i systemet. At man ‘når man bliver gammel’ bliver en del af et sikkerhedsnet of some sort, med hjemmehjælp osv. Men jeg tager kontakt til kommunen idag!
Lidt mærkelig drejning at det nu er synd for pågældende blogger, at hun har oplevet, at andre mennesker har det værre end hende selv. Det er vel mest af alt sundt at få øjnene op for, hvor socialt udsatte nogle er, og dermed hvor f…king godt man selv har det.
Alle ville have godt af et par uger i den københavnske hjemmepleje!
Og PS: What mht. kommentaren om at “møde dem der…”. Argh!
Jeg kan sagtens følge din tankegang om at det er sundt at blive konfronteret med den barske virkelighed for at kunne værdsætte sin egen virkelighed. Men jeg er ærlig talt ikke enig i den tankegang. Personligt synes jeg ikke at jeg, for at kunne være taknemmelig for mit eget liv, har ‘brug’ for at se hvor slem verden er. Dermed ikke sagt at jeg ikke skal se det period. Det er da godt at være oplyst, det være sig om børnene der sulter i Afrika eller den gamle mand i Sydhavnen.
Mange ville have godt af et par uger i den københavnske hjemmepleje… Men ikke alle…
Tak for det indlæg. Ja, du bevæger dig i et minefelt, og der skal nok sidde en masse på spring for at tolke hvert anslag fra dig som fordomsfuldt. Jeg værdsætter nu din ærlighed.
Jeg har selv samlet ind i et belastet kvarter for noget tid siden, og det er barskt at bede om penge fra en person, der øjensynligt har brug for dem selv/har brug for omsorg/hjælp ect. Men man kan jo ikke sætte lighedstegn mellem dårligt socialt stillet person og ikke glad giver til nødhjælp.
Mht til den gamle mand, der er jeg enig med Madre, kommunen bør kontaktes.
Jeg er godt nok sluppet billigt, alt taget i betragtning.
Og nej, man kan nemlig ikke sætte lighedstegn som du siger…. Det håber jeg også jeg fik kommunikeret. Men at jeg selv syntes at det, lige dér, havde virket som mere skade end gavn.
Jeg hiver fat i kommunen….
Jo, det synes jeg, du fik kommunikeret. Og jeg er enig.
Lyder som noget af en oplevelse… det er altså en ny oplevelse hver gang man er ude og samle ind!
Mht. det du skrev om, at nogen ikke åbnede selv om du kunne høre de var der: Jeg åbnede ikke, da de ringede på hos mig – for jeg var altså ikke påklædt! (Havde lige været i bad.) De ringede på flere gange, men synes ikke man skal være tvunget til at åbne døren, når det passer så dårligt. Jeg støtter selv på mange andre måder, og det kan jo også være tilfældet med dem du ringede på hos
Hvis det nu havde været mig…. så havde jeg råbt “HEY jeg er lige helt nøgen… selvom det kunne være hyggeligt, så passer det altså dårligt lige nu”… Men jeg er også sådan en som ikke kan lade en telefon ringe… og som har lyst til at krænge min krop over disken på en restaurant/offentlig kontor/etc. for at tage den telefon der ikke er min, men som bare ringer OG RINGER og ringer…
Jeg er også ved at dø hvis min bedre halvdel tilkendegiver at “han har den” hvis det ringer på, og han ikke omgående styrter ud og siger “hallo” i dørtelefonen. Men jeg er ikke neurotisk, okay?!
[...] dør-til-dør forkyndelse. Idéen om at nogen vil omvende mig, på mit dørtrin… Omvendt er Røde Kors Indsamlingen fra helvede ganske nærstående i min erindring og jeg er derfor sat i et dilemma der unægteligt kvalificerer [...]